27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blandt politiske aktivister i Esbjerg

Blandt politiske aktivister i Esbjerg

Onsdag, 18. november, 2009, 00:00:00

Thyge Kristensen skriver, at han med bogen vil give sit bidrag til forståelsen af, hvad der skete i den kommunistiske bevægelse, således det fortælles af en, der var med. Det er lykkedes i et vist omfang, og det skal han have tak for

af Bjarne Nielsen
Handling gi`r forvandling. Denne fantastiske parole, en af DKP`s bedste, er udgangspunktet og titlen på Thyge Kristensens bog.
Thyge er født i 1954 i en apolitisk fiskerfamilie i Esbjerg, som yngste af tre søskende, i en lejlighed uden badeværelse og køleskab, men med fælles gruekedel og baderum i kælderen.
Bogen starter med en kort og fin beskrivelse af Esbjerg i 60`og 70`erne, hvor forfatteren ved siden af skolen cyklede byen tynd som bydreng.
Hurtigt kommer han frem til de første politiske aktiviteter, som var antimilitaristisk arbejde i Aldrig Mere Krig og Militærnægterforeningen. Et arbejde der udførtes under blandt andet parolen 'Tænk hvis de lavede en krig, og ingen kom'. Hans pacifisme var dog ikke større, end 'det kan være nødvendigt at forsvare sig og bekæmpe en fjende, også militært'. Nødvendigheden af Vietcongs guerillakrig var forstået.
Forfatteren har en sund modvilje mod forskelsbehandling af mennesker, og en social indignation, der sammen med tv`s billeder fra Vietnamkrigens gru og kampen mod EF, drager ham mod DKU, 'der handlede'. Kristensens filosofi var/er, at 'være revolutionær er ikke noget man proklamerer, man er. Det er noget, man viser ved at turde gå foran, både når det drejer sig om små og store kampe og ved at sætte det i perspektiv med kampen for et socialistisk samfund'.

Solgt til kommunisterne
Han kommer rundt om livet på den røde højskole St. Restrup. Da han er til sit første møde med kommunisterne i 1973 og hørte DKP`s karismatiske formand, Knud Jespersen, var han solgt.
Tiden i 70`erne og 80`erne var ikke, som forfatteren Sonnergaard skriver, kun sortsyn, men præget af livlige politiske kampe og aktioner. Der var kampen mod Vietnamkrigen, modstanden mod EF og NATO, kampen mod Nordsøolien, ungdomsarbejdsløsheden, det faglige arbejde, mod boligmanglen og støtten til ANC, med meget mere. Ofte fantasisifulde aktioner der gav genlyd og virkede. I kapitlerne om dette arbejde ser man, hvad revolutionært massearbejde er, når det er bedst.
Bogen er desuden spækket med små historier om hans liv som gartner, Specialarbejderforbundets sommerlejre med mere.
Svagest står hans beskrivelser af opholdet på østtyske SED`s kursusejendom i Lütten Klein, hvor DKP`ere og DKU`ere i generationer er blevet skolet, og rejserne til de socialistiske lande. Ukritisk og ureflekterende. Nogle anekdoter får dog smilebåndet frem hos læseren. Kristensen skal roses for sin humor. Stille og underspillet.
Bedre er stoffet om fredsarbejdet, hvor man tydeligt kan se hvordan DKP her mestrede den brede alliancepolitik og arbejdede som et kollektiv. Måske vejen frem i kampen for et bedre klima?

Land og Folk
Bogen omtaler flere steder partiets skolingsvirksomhed. Også her er Kristensen ukritisk, men omkring studieturene til øst svinger han sig dog op til, at 'eftertiden har vist, at der også var meget, vi ikke så eller fik at vide' og 'set i bagklogskabens skarpe lys var det undertiden misforstået solidaritet'. Spurgte de og løj 'broderpartierne'? Her ville en mere selvkritisk vinkel have klædt forfatteren.
Sjovt, og højaktuelt, er det at læse om gadesalget, festerne og indsamlingerne til Land og Folk, hvor forfatteren på en indsamlingsaktion erhvervede sig en adventskrans med hammer og segl i toppen. En gevinst han endnu bruger!
Det er tydeligt at avisen har været et omdrejningspunkt og hjertensbarn for forfatteren, der selv havde omkring 30 faste bidragsydere, venner og arbejdskammerater, som hvert år gav et bidrag på mellem 10 og 100 kr. Det giver stof til eftertanke og viser mulighederne for vores avis, at Land og Folks oplag i 1979 var 14.100 eksemplarer på hverdage og 19.440 i weekenden!

Udmeldelse af DKP
Da Muren faldt i 1989 og Sovjetunionen efterfølgende faldt, ramte det DKP og Thyge Kristensen hårdt. De efterfølgende diskussioner fik den 13. marts 1990 Thyge og ca. 30 andre op på DKP`s kontor i Esbjerg for at melde sig ud. Senere fulgte flere. For Thyge efter 16 års medlemskab.
Det der undre undertegnede er at 'flere af de medlemmer, der forlod DKP, meldte sig ind i Socialdemokratiet. En mellemstation i SF kender jeg ikke mange eksempler på'. Det giver stof til eftertanke, at skolede partifolk kan gå fra nej til NATO og EU til Socialdemokratiet. Til et parti, der i 1941 sendte partikammerater i kz-lejre og løbende har registreret aktive kommunister gennem deres HIPA.
Venstrefløjen var ikke et alternativ, for i forfatterens optik var de nogen, der 'reelt var instrumenter for kræfter, der var imod os' og 'begrebet venstrefløjen vandt ikke genklang blandt kommunisterne, og vi opfattede os ikke som en del af den. Vi var arbejderklassens revolutionære parti'. Sådan!
Sluttelig omtaler han opløsningen af partiet, uden dog at gå i dybden med uenighedernes karakter. Han har heller intet bud på, hvorledes det lykkedes 'fornyerne' langsomt men sikkert at tage magten i partiet, der ellers havde erfaring med at tøjle 'fornyere'. Det ville ellers have været interessant og lærerigt.

Dejlæigt jævnt sprog
Thyge Kristensen skriver, at han med bogen vil give sit bidrag til forståelsen af, hvad der skete i den kommunistiske bevægelse, således det fortælles af en, der var med. Det er lykkedes i et vist omfang, og det skal han have tak for.
Trods de kritikpunkter denne anmelder har, er der tale om en fremragende fremstilling af den politiske hverdag, på godt og 'ondt', for en 'almindelig' kommunist i en mellemstor dansk provinsby.
Bogen er skrevet i et dejligt jævnt sprog med megen underspillet humor. Dens illustrationer er spændende, ligesom dens register er godt og brugbart.
En sidste ros skal gives til den gamle Røde Mor kunstner, Thyges højskolelærer, Thomas Kruse for bogens farverige omslag.
I bogens efterord, skriver forfatteren, 'Jeg tvivler på, at et kommunistisk parti i den udformning jeg har kendt det, har nogen større rolle og fremtid i dag'. Lidt trist, det er hans konklusion, for bogen viser nødvendigheden af et sådant parti og folk som Thyge Kristensen. De sikrer at handling gi`r forvandling.
Man kan håbe bogen bliver læst af mange og Thyge Kristensen 'vender hjem'.

Thyge Kristensen: Handling gi`r forvandling. Blandt faglige og politiske aktivister i Esbjerg i 1970`erne og 1980`erne. 179 sider illustreret.
Ved bestilling inden den 1. marts 2010 138 kr. Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Bogen bestilles ved henvendelse til Esbjerg Byhistoriske Arkik - Torvegade 47 - 6700 Esbjerg - Tlf. 7616 3900
mail: byhistoriskearkiv@esbjergkommune.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur