I marts 1968 massakrerer amerikanske soldater mellem 347 og 504 ubevæbnede civile i den vietnamesiske landsby My Lai

Den 12. november afslører den amerikanske journalist Seymour Hersh den uhyggelige sandhed om en massakre på en vietnamesisk landsby i det daværende Sydvietnam.
Massakren er foregået mere end halvandet år tidligere, men den øverste ledelse i USA`s militær har gjort alt for at dække over grusomhederne i flækkerne My Lai og My Khe, som begge hører til landsbyen Son My.
Den sker nemlig midt under Vietnamkrigen, og det sidste USA`s militær har brug for er en pinlig sag om overgreb på ubevæbnede civile.
Selve massakren finder sted den 16. marts, hvor Charlie Kompagniet ankommer til landsbyen. De skal udrydde den vietnamesiske modstandsbevægelse, nærmere bestemt den 48. NLF-bataljon, som USA mener har gemt sig i landsbyen.
Aftenen før operationen er kompagniet blevet briefet af kompagniets kaptajn Ernest Medina, der har fortalt, at klokken syv om morgenen har næsten alle civile forladt landsbyen for at tage på markedet. Tilbage skal kun være guerillasoldater og sympatisører. Charlie Kompagniet får ordre til at brænde husene ned, dræbe husdyr, ødelægge fødevarer og måske brøndene.
Kompagniet lander efter at have beskudt landsbyen, men soldaterne finder ingen fjender. Alligevel angriber de alt, der bevæger sig, uanset om det er mennesker eller dyr, med skydevåben, granater og bajonetter.
Brutaliteten er ekstrem, ubevæbnede ældre mænd, kvinder og børn bliver skudt, tævet og tortureret til døde. Kvinder bliver massevoldtaget. soldaterne viser ingen barmhjertighed. USA`s militær opgiver, at 347 mennesker bliver dræbt under massakren i My Lai, mens Vietnams regering har opgivet tallet for både My Lai og My Khe til 504.
Tre amerikanske soldater overværer masakren fra luften og forsøger faktisk at standse uhyrlighederne, men uden held. Sagen bliver dysset ned. Et år efter kommer sagen alligevel frem takket været to soldater Tom Glen og Ron Ridenhour. Sidstnævnte skriver til både præsident Nixon, Pentagon, udenrigsministeriet og adskillige medlemmer af Kongressen i marts 1969, men de fleste ignorerer brevet. Seymour Hersh fører lange samtaler med Ridenhour og offentliggør den grusomme historie 12. november.
Det tvinger militæret til at gennemføre en undersøgelse igen. Den fører til anklager imod 14 officerer. Men de fleste anklager bliver droppet, og kun løjtnant William Calley bliver dømt livsvarig fængsel den 29. marts 1971. 1. april beordrer præsident Nixon William Calley overført til husarrest indtil hans appel er blevet behandlet. Hans livstidsdom bliver senere sænket til 20 år. Men allerede i 1974 benåder Nixon William Calley.