I bestræbelserne på at finde nye besparelser har kommunerne på bare fire år lukket knap 200, næsten hver tredje, af landets biblioteker
Lukningen er især gået ud over de ældre og mindre mobile borgere i landkommunerne, hvor der er væsentlig større afstand mellem bibliotekerne.
Bibliotekforbundets Pernille Drost siger til Kristeligt Dagblad, at 'I flere kommuner har borgerne ikke mulighed for at låne bøger eller få hjælp til digital information, med mindre de har en bil eller er koblet på internettet. Det er et stort samfundsproblem.'
Af de nye kommunale budgetter fremgår det, at over halvdelen af kommunerne igen til næste år skal spare på bibliotekerne. For at kompensere for de manglende biblioteker rykker flere og flere bogudlån flere steder i landet nu ud til den lokale brugs.
Et sidste ønske
Det måtte komme. Siden '1001 film du skal se' og 'de 1001 bedste rockalbum' kom, har man ventet på '1001 klassiske album du skal høre før du dør'.
Nu er det sket. 960 siders guide med klassisk musik fra alle lande og tider. Fra 1100-tallet til i dag. Fra Brahms, Dvorák, Mahler og Sibelius til de mindre kendte.
Der er omtale af værkerne, biografisk materiale samt over 900 billeder af komponister, solister og covers, til en pris af 250 kroner.
Ufuldendt Nabokov roman på vej
Forfatteren til den verdensberømte roman 'Lolita', Vladimir Nabokov bad på dødslejet hustruen om at destruere 'The Original of Laura'. Den 17. november er den i handelen ifølge The Guardian.
Den verdensberømte forfatter fuldendte aldrig romanen, og på sit dødsleje bad han hustruen Vera om at destruere den. Hverken hustruen eller sønnen Dmitri lod manuskriptet, der var på 138 kartotekskort, gå op i flammerne, men lod det opbevare i en bankboks i Schweiz.
Efter årtiers spekuleren på det moralske i at gå mod faderens ønsker, har Dmitri Nabokov nu besluttet sig for, at verden har ret til at se det værk, som Vladimir Nabokov anså for at være et af sine tre vigtigste.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278