Hvad er værst, at være maniodepressiv eller grådig? Matt Damon leverer et nuanceret, yderst troværdig og indimellem skræmmende portræt af den sammensatte Mark Whitacre
af Mikael Strandbech
Filminstruktør Steven Soderbergh der er kendt for film som Che Part 1 & 2, Erin Brockovich og Kafka, bruger ofte virkelige personer og deres liv som udgangspunkt for sine film. Således også i sin tyvende film The Informant.
Det amerikanske biokemiske landbrugsfirma Archer Daniels Midland (ADM) bliver i 1992 udsat for afpresning af en japansk konkurrent.
Under FBI`s efterforskning afslører en ung, opadstræbende underdirektør, Mark Whitacre, spillet fremragende af Matt Damon, at hans firma ADM ikke selv har rent majsmel i posen. Det handler om hemmelige prisaftaler.
Mark Whitacre begynder nu at lave lyd og videobånd til FBI, så industrigiganten kan fældes. Men inden det sker, aner vi, at der er noget galt med Mark Whitacre. Fra starten af filmen har vi hørt hans indre dialog som voice-over: hurtig, farverig, springende.
På lydsiden følges næsten alle scener af hurtig, velsvingende, elegant og glat bigbandjazz, hvilket tilsigtet tilføjer et både komisk og tegneserieagtigt skær til begivenhederne. Og da Mark Whitacre udnævner sig selv til 0014, overfor sin gartner, fordi han er dobbelt så god som 007, forstår vi, at han med sin hyperaktive adfærd og fantasi måske er lidt for kreativ.
Mark Whitacre, der også driver kreativ bogføring på egne vegne, har en noget naiv tro på, at han vil opnå bestyrelsens respekt og blive forfremmet til direktør, når de nuværende brådne kar er fjernet af FBI. For brådne, det er de. Og med Mark Whitacres hjælp blev ledelsen og ADM da også dømt; men inden da var Mark Whitacre selv dømt - og meget hårdere.
Matt Damon, der også spillede uberegnelig i The Talented mr. Ripley, leverer et nuanceret, yderst troværdig og indimellem skræmmende portræt af den sammensatte Mark Whitacre.
På et tidspunkt i filmen prøver en psykolog at forklare baggrunden for Mark Whitacres handlinger og løgne. Psykologen peger på, at det skiftevist er enten maniodepressivitet eller grådighed.
I ADM`s tilfælde var det formentligt bare det sidste. Og på den måde bliver The Informant også en kommentar til nutiden.
The Informant: Instruktion: Steven Soderbergh. Premiere i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278