Gennem hele Oluf Høsts liv som maler fornemmer man en kamp mellem det materielle, muren, de konkrete omgivelser og de mere åndelige sider af tilværelsen

af Finn Hermann
Oluf Høst hører til den generation af kunstnere, der modnedes i den første halvdel af det 20. Århundrede; de var moderne, eksperimenterede med forskellige grader af radikalisme og tog del i den kunstneriske værdidebat.
De gennemlevede to verdenskrige og blev påvirket af kubismen, dada, futurismen og surrealismen, men vedkendte sig tilhørsforholdet til den nære virkelighed, sådan som den kommer til udtryk gennem impressionismen, ekspressionismen og realismen.
Kubismen og Cézanne inspirerede Oluf Høst både direkte og indirekte til at arbejde med det, som Cézanne kaldte billedets arkitektur. Men den dynamiske malemåde fik han, bevidst eller ubevidst, fra ekspressionismen.
Vitaliteten og lidenskaben udtryktes mere indirekte gennem et brændende hus. Eller en tung og organisk rundkirke. Eller vandet med den højtliggende horisont linje.

Skrøbelige mennesker
Hvis man sammenligner Høst med jævnaldrende ekspressionister, Jens Søndergaard, Edward Munch eller Emil Nolde - som også havde et lidenskabeligt forhold til naturen - ser man hos dem en langt stærkere og mere dramatisk 'forvridning' af menneskefiguren.
Hos Høst derimod fremtræder menneskeskikkelser ofte gennemsigtige, skrøbelige, medens gårdens mure danner en slags ramme, indenfor hvilken kunstnerens uro udfolder sig. Karakteristisk i Vinterdagen dør fra 1943, det år, hvor sønnen Ole døde ved Østfronten. Eller mange år senere, i skildringen af stjernehimlen med Orion-motivet, det han kaldte sit Testamente, måske en art anti-materialisme, hvor optagetheden af uendeligheden og det åndelige melder sig.

Dramatisk og blidt
Sådan som værket præsenterer sig på denne fine udstilling på Arken, tiltrækkes man umiddelbart af det dramatiske udtryk, snart i voldsomme farvekontraster, snart i blide toner. Der er en rig malerisk stoflighed i de tykt påsmurte farver, som gør dem levende, fristende at røre ved.
Centralt i værket står de mange udgaver af yndlingsmotivet, gården Bognemark på Bornholm, som han købte for ligesom at have et gennemgående tema med rig lejlighed til at udforske både vejrlig, tunge mørke murflader og sommeraftnernes lette skyformationer.
Hvert eneste billede på denne udstilling handler om det enkelte menneske, både som vidne, betragter, og som den der iscenesætter dramaet.
Gennem hele Oluf Høsts liv som maler fornemmer man en kamp mellem det materielle, muren, de konkrete omgivelser og de mere åndelige sider af tilværelsen. Er det for meget at sige, at hans kunst handler om livets vilkår?

Oluf Høst - mellem himmel og jord. Udstilling på Arken i Ishøj. Til og med 31. januar 2010.