Til det unge, fattige Grækenland kom hundredetusindvis af immigranter fra Tyrkiet, Armenien, Arabien og Balkan, som ikke havde meget andet med sig end deres egne sprog, kulturer og musik

af Thøger Juul Thorsen
Rembetiko-musikken opstod i Athen og Piræus i tiden efter Første Verdenskrig. Regionen var i en tilstand af tumult og magttomrum efter det Osmanniske riges sammenbrud.
Til det unge, fattige Grækenland kom hundredetusindvis af immigranter fra Tyrkiet, Armenien, Arabien og Balkan, som ikke havde meget andet med sig end deres egne sprog, kulturer og musik, og ikke fik meget andet end tag over hovedet.
I de mere lurvede kvarterer hang disse arbejdsløse indvandrere ud på deres teké`er (tavernaer), drak vin og røg hash på store vandpiber.

Minder om bluesmusik
Musikken, der blev spillet, var et spøjst miskmask af balkanske, arabiske, tyrkiske og græske toner. Instrumenterne var blandt andet harmonika, bouzouki og baglama, en slags mini-bouzouki med lang hals og en meget lille klangkasse. Stilen er langsom, enkel, præget af gentagelser og små improvisationer og variationer over enkle temaer.
Teksterne handler om arbejdsløshed, hjertekvaler, tømmermænd, ture ind og ud af spjældet, og ikke mindst hashrygningen. Sproget er græsk, men med masser af gloser fra hjemlandenes sprog, som i vore dages Københavnske indvandrerslang.
Selvom stedet og traditionen er en helt anden, minder Rembetiko en hel del om den tidlige bluesmusik, både i tekstunivers og i sin altid varierede enkelhed.
Sammen med hashrygningen blev også rembetiko-musikken og hele miljøet omkring den illegal. Musikkens tekster og miljøets hverdag handlede for en stor del om at gemme sig for politiet.

En ny mode
Alexander Lassithionakis fra Manges Nargilé fortæller for eksempel, at baglama'en i denne tid ændrede sig en del fra sin tyrkiske 'stamfader'.
Den blev slankere og fik en endnu mindre kasse, så man kunne gemme den i ærmet på gaden og smugle den forbi politiet. Der opstod endda en mode med at bære det ene jakkeærme løst over skulderen, så politiet ikke kunne skelne dem, der skjulte instrumenter, fra de andre.
Musikstilen fik en kort levetid. Hen imod starten af Anden Verdenskrig begyndte en politisk bevidsthed at spire, og mange begyndte at se kommunismen som en reel mulighed. De arbejdsløse miljøer lagde lediggangen og dens kultur bag sig til fordel for optimisme og kampvilje.
Og så... fik de bank. Nazitysk besættelse, borgerkrig, undertrykkelse og militærdiktatur fulgte siden. Rembetiko'ens sære blanding af elendighed og trodsigt livsnyderi gik i glemmebogen i mange år og er først nu ved at blive genopdaget af den græske ungdom.

Se også udsendelsen på Youtube, Music of the Outsiders>