Størstedelen af den kunst du ser på landets museer indbringer ikke deres skabere en bøjet 5-øre. Det vil Nanna Gro Henningsen fra Billedkunstnernes Forbund have ændret

Det kræver sin kvinde at stå i spidsen for en stor flok af folk, der udmærker sig ved at være superindividualister. Men det generer ikke Nanna Gro Henningsen.
Som formand for Billedkunstnernes Forbund, BkF i daglig tale, ser hun ingen modsætning mellem individ og kollektiv.
- Individuelt behøver ikke at være egoistisk. Det er også at finde den kerne, der gør dig fælles med andre, siger hun til Arbejderen.
Nanna Gro Henningsen blev formand for BkF, fordi man stod og manglede sådan én, og ingen andre ville rigtig være det.
Men hvis kunstnernes modparter, som er politikere, institutioner og kunsthaller, tror at de står over for en amatør, så gør de klogt i at tro om igen. Der er saft og kraft bag svarene fra billedkunstnernes formand.

Blandet landhandel
Billedkunstnernes Forbund blev dannet for 40 år siden, da malere, billedhuggere og nogle kunsthåndværkere slog sig sammen i et fælles forbund.
BkF har i dag 1260 medlemmer, og det betyder en organisationsprocent på 60. Det synes hun ikke er så ringe endda.
Forbundets målsætningen er enkel: At arbejde for billedkunstnernes sociale, økonomiske og faglige vilkår, med det sidste som første prioritet.
- Politisk er vore medlemmer ikke en entydig gruppe, og det er vi også nødt til at tænke på i forbundet, siger Nanna Gro Henningsen.
Hendes medlemmer har paradoksalt nok som regel en akademisk kunstnerisk uddannelse, men arbejder i høj grad som ufaglærte uden for faget for at tjene til huslejen.
- Indkomstmæssigt er vi på linje med kassedamerne, så vi er både finkultur og proletariat, konstaterer hun. Dermed hentyder hun til, at den årlige gennemsnitsløn for et medlem af BkF er 187.000 kroner før skat.
- Selvfølgelig er der også nogle, der tjener godt. Gennemsnittet for de ti procent, der tjener mest, er 340.000 kroner årligt før skat, mens en dansk lønmodtager tjener 320.000 i gennemsnit.

Kunstnerne betaler
En af BkF`s absolutte topprioriteter er at få indført betaling til kunstnerne for at udstille deres billeder på museer og i kunsthaller. Kun hver tredje udstillingssted betaler udstillende kunstnere et honorar for deres arbejde.
Det synes Nanna Gro Henningsen langt fra er i orden.
- Vi vil behandles som professionelle og modtage en professionel hyre, lyder det med klar stemmeføring. Hendes argumentation er enkel.
- Et museum er bygget til at vise kunst. Her arbejder en direktør, teknisk og administrativt personale og der er indrettet et cafeteria - og alle får betaling. Så er det skrigende vanvittigt, at den kunst der hænger på væggene, er vandret gratis ind, betalt af kunstnerne, fnyser Nanna Gro Henningsen.
Derfor arbejder BkF nu stenhårdt på at få Kulturministeriet til at nedsætte et udvalg, hvor kunstnere og udstillingssteder kan strikke en rimelig løsning sammen.
- Og det er en standardkontrakt, hvor parterne aftaler hvor meget kunstneren skal have for at forberede udstillingen, deltage i møder, hænge op, være til rådighed og pille udstillingen ned igen, siger formanden.
Hun gør sig ingen illusioner om, at det bliver nemt, for det kræver oplagt en statslig ekstrafinansiering. Og både museer og kunsthaller er i forvejen hårdt ramt af de grønthøsterbesparelser, som blev indført da Brian Mikkelsen blev kulturminister.
- Uanset hvordan man ser det, så er det fuldstændig vanvittigt, at en central faggruppe som kunstnerne leverer deres værker gratis til hele dette kæmpesystem af museer og kunsthaller.

Kunst og samfund
Men arbejdet i BkF handler om andet og mere end løn og sociale forhold. Nanna Gro Henningsen taler gerne om kunstens rolle i samfundet.
- Hvis staten skal støtte kunst, så skal den også være til rådighed for alle. Vi har en naturlig fødekæde, der starter i børnehaven og folkeskolen, hvor børnene skal have mulighed for at komme i kontakt med kunsten, forklarer Nanna Gro Henningsen.
Ifølge hende tilhører kunsten os alle. Den er vort fælles kulturgrundlag og nødvendig for at kunne begå sig senere i samfundet - ligesom at lære at læse.
- Når børnene lærer at se på og lave billeder, så forstår de også, at reklamesproget er indrettet på en bestemt måde. Det giver modstandskraft overfor medierne, og så er der alt det andet, smiler Nanna Gro Henningsen.
'Alt det andet' er ikke så ringe endda. At det er sjovt at lave kunst, at det er godt for indlæringsevnen og at det fremmer det enkelte menneskes kreativitet. Billedkunst er kort sagt en god investering i børneårene.
Ifølge hende er der da også en stigende erkendelse af kunstens betydning for samfundets udvikling og dannelsen af identitet og det mentale rum i Danmark. Ved den nylige revision af kunstloven blev det derfor indskrevet i loven, at repræsentantskaberne for Kunstrådet og Kunstfonden skulle styrkes. I begge organer mødes kunstnerne med repræsentanter fra det politiske system.
- Det blev besluttet at opgradere de to repræsentantskabers årlige fællesmøde til et egentligt kulturpolitisk seminar. Det første af slagsen blev afholdt i begyndelsen af oktober, fortæller Nanna Gro Henningsen.
- Emnet var 'Kunstens rolle i samfundet'. De to repræsentantskaber var med til at lave dagsorden, Kunststyrelsen lagde programmet, kunstnerne mødte alle op for at gå i dialog med de kulturpolitiske ordførere og...
Nanna Gro Henningsen trækker vejret dybt, før hun fortsætter:
- Der kom ikke en eneste politiker. Ikke én. Ikke én... Så må man spørge sig selv, om politikerne overhovedet har nogen interesse i at gå seriøst ind i kulturpolitikken, siger hun lettere opgivende.

Pia er velkommen
Politikernes manglende interesse står i grel modsætning til hele det postyr, som Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard skabte i sommerferien med sine udtalelser om kunst og kunststøtte.
- Pia Kjærsgaard vil kun have kunst der er pæn, opbyggelig og ordentlig - ikke noget med nøgne folk på en scene eller udstoppede hundehvalpe, lyder det ironisk fra Nanna Gro Henningsen.
- Hun har måske en del folk med sig, som ikke interesserer sig for kunst og som ikke forstår den. Men hvis de havde lært i Folkeskolen, at man kan diskutere ud fra den, og at den diskussion har en værdi, så kunne det være de så anderledes på det, siger hun.
Hun ser frem til at mødes med Pia Kjærsgaard i Kunstrådets repræsentantskab.
- Dér kan vi få nogle facts på bordet, og man kan forklare Pia at det ikke var lort på glas og hest på dåse, men omvendt. Stille og roligt diskutere med hende og sige: 'Fint, du mener det, du gør, men skal vi ikke lige få fakta og proportioner på plads'.
For Nanna Gro Henningsen er kunsten i sig selv en levende del af demokratiet.
- Hvis man ikke accepterer at noget, som er provokerende eller falder ved siden af den normale politiske diskurs, også har plads i det offentlige rum, så har man mistet en dimension i det demokratiske system.
Hun understreger til slut, at kunstens demokratiske betydning hænger sammen med dens kvalitet.
- Siden Brian Mikkelsen trådte til som kulturminister har kunsten skullet klare sig på markedsvilkår. Det kommer kunstnerne aldrig til, i hvert fald ikke hvis det skal være en kunst med kritisk potentiale.
- Demokrati sættes hele tiden på prøve. Kunsten er et af de steder, som kan sætte en væsentlig diskussion i gang og det er ekstremt vigtigt for demokratiet. At overlade det til markedet vil give en mainstream kultur, som ikke har kritisk potentiale.