Thestrups selvbiografi er meget ærlig. Lige fra den tidlige ungdom begyndte den generte unge mand at drikke sig ud af vanskelighederne, og som tiden gik blev det en besættelse

af Jens Fransen
'Da klapsalverne strømmer ned mod mig, ruller billederne igennem mit hoved. En anholdelse i Canada. En premiere på Hotel Pejsegården, hvor jeg går fuldkommen i stå. Fyret fra Det Kongelige på grund af druk. Smidt ud af mit andet ægteskab på grund af druk. En låst dør til præstegården. Kolde tyrkere i endelige udgaver og en mur på Tagensvej.'
Ordene er Ole Thestrup i rollen som sig selv og Holbergs Jeppe. Alkoholiker gennem en årrække. Alkoholisme er en sygdom, og den kommer snigende. Pludselig sidder den så dybt i en. Afhængighed. Og hvad gør man så.
Thestrups selvbiografi er meget ærlig. Lige fra den tidlige ungdom begyndte den generte unge mand at drikke sig ud af vanskelighederne, og som tiden gik blev det en besættelse selv om han flere gange forsøgte med antabus. Det blev - som indledningen viser - til adskillige nederlag, før han for 11 år siden omsider slap ud af tågerne.
Bogen adskiller sig næppe fra andre, der har beskrevet, hvilket helvede alkohol kan drive folk ud i. Ole Thestrup har naturligvis den fordel, at han er en kendis og derfor kan være sikker på en vis medieomtale. Den kan derfor virke noget privat - og ja sine steder ugebladsagtig. Alligevel er den sikkert vigtig. En advarsel til andre, der er på vej ud i et massivt misbrug - med alt hvad dertil hører af nedture.

Ole Thestrup: Min lange rejse hjem. 272 sider. 299 kr. Lindhardt og Ringhoff.