¤¤Byen der gløder¤¤ på CaféTeatret er et irsk stykke om ulmende længsler og drømme, der har svært ved at blive erkendt og udlevet
af John Bruun og Nick Bruun
Den irske dramatiker Conor McPherson har kogt handlingen i 'Byen der gløder' ind, og derefter placeret det hele i en terapeuts hjem.
Terapeuten (Nils P. Munk) er ung og usikker på det meste, men god til at lytte til andre bare ikke til sig selv og til sin kæreste (Christine Albeck Børge), der ikke aner hvad der er galt, og hvorfor han pludselig ikke vil være sammen med hende og deres barn længere.
Som sendt fra himlen dukker en midaldrende mand (Jesper Hyldegaard) op. Med hans historie om mangel på liv i livet, om tab og tabt livsværdi, bliver han lærermesteren for terapeuten og indgyder ham mod til forandring. Uden selv at vide det.
Og terapeuten har i sit liv bevæget sig fra regelret katolsk præste-gerning ud i det uvisse.
Det er skuespilleren Andrea Vang Jensens debut som instruktør. Der er lagt vægt på spillet, som er tæt og stramt og især Jesper Hyldegaard folder sit billede af den fiasko-agtige, umodige og halv-grå gennemsnits-mand fint og underholdende ud med varme og stor humor. Og Nils P. Munk lytter, og det gør han godt. Tvivler og vakler i tøvende ufuldendte sætninger.
Det er realisme, men til tider sætter det tålmodigheden voldsomt på prøve. Stykkets force er, at historien er grebet ud af virkeligheden og spejler almindeligt levet liv, hvis det da overhovedet findes. Det er så også stykkets bagdel. Der er ikke mange dramatiske vendepunkter til at tilføre drama og energi i forestillingen.
Christine Albeck Børge, der spiller kæresten Vanessa, har ikke meget plads at folde sig ud på.
Et fint lille seværdigt stykke, selvom det ikke sætter byen i brand.
Byen der gløder af Conor McPherson. Instruktion: Andrea Vagn Jensen. Scenografi: Catia Hauberg. Spiller på CaféTeatret, Skindergade 3, København frem til den 24. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278