05 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Effektiv solidaritet på hjul

Effektiv solidaritet på hjul

Torsdag, 24. september, 2009, 00:00:00

Dejligt og tiltrængt, at det for en gang skyld ikke er zionisterne og Israels venner i Dansk Folkeparti, der sætter dagsordenen, siger aktivist fra Palæstina-buskampagne

Da en den blå kampagnebus fra Palæstina-Initiativet i sidste uge rullede ind på Langeskov Kræmmermarked på Østfyn, var det med en smule ængstelige tanker, at en flok aktivister gjorde sig klar til at dele aviser ud.
- Men bekymringen blev gjort til skamme. Mange tusinde mennesker så os, og en masse fik uddelingsavisen med, der fortalte om konflikten, fortæller den 59-årige jernbanearbejder Per Aabel over mobilen til Arbejderen.
Han holder resolut bussen ind til siden for at fortælle om kampagnen, der siden starten den 11. september har besøgt byer som Skive, Randers, Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense, Svendborg og i dag Roskilde og Slagelse.
Ifølge den københavnske aktivist er det både tiltrængt og nemt at snakke med danskerne om, hvordan Israel ønsker at sikre sig mest mulig jord og færrest mulige palæstinensere.
- Vi har i den grad manglet information om konflikten. Og ikke mindst er det tiltrængt, at det for en gang skyld ikke er zionisterne og Israel-vennerne i Dansk Folkeparti, der sætter dagsordenen, siger Per Aabel, der har hevet et par uger ud af kalenderen for frivilligt at deltage i buskampagnen.
Han mener, at når kampagnen kan gøre et vellykket fremstød på for eksempel Langeskov Kræmmermarked - som kunne frygtes at være 'DF-land' - så er det tegn på nye tider i solidaritetsarbejdet med Palæstina.
I Odense havde lokale palæstinensere sørget for aktiviteter, da bussen ankom, og de hjalp til med at dele nogle af de 25.000 aviser ud, som var medbragt i bussen. Og i Esbjerg fik hundreder af gymnasieelever avisen i går.
- På sådan en rundtur i landet får man et langt bedre indtryk af folkestemningen, end adskillige meningsmålinger i medierne kan give, slutter Per Aabel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur