Kølige, på én gang skrøbelige og ubøjelige, ser Agnete Bjørneboes mennesker nærmest frygtsom beskueren, isoleret i hver sin niche

af Finn Hermann
I flere af Agnete Bjørneboe`s små dekorative malerier falder lyset direkte og skarpt på en menneskeskikkelse på en ren sort baggrund.
Hendes figurer er som skåret ud af deres oprindelige sammenhæng. Den spinkle men beslutsomme streg giver billedet noget vist endegyldigt. Her er sagt, hvad der skal siges.
Agnete Bjørneboes minimalistiske værker kan ses på Galleri Kunst Huset, der kalder hende 'realist', men dertil er motivdelene for cliché- eller dukkeagtige.
Den svage skyggelægning og den rene streg minder snarere om en art moderne symbolisme. I kraft af den kølige stil er der noget uvirkeligt ved disse billeder.
Personerne i Agnete Bjørneboe`s menneskeskikkelser har alle det samme ovale ansigt, den samme spinkle skikkelse, samme blege skrøbelighed, de sidder med hovedet i hænderne, som er de anbragt i indstuderede positurer på hver sin usynlige scene.
Deres blik er rettet mod beskueren, afventende, men uden dramatik og uden at søge kontakt. På den ene side har de visse fællespræg. På den anden er de hver især isoleret i deres niche. Ensomme, magtesløse mennesker.
Agnethe Bjørneboe behersker sin teknik. Hendes valg af farve og mønstre, papirets stoflighed og kompositionslinjer er nøje tilpasset hvad man kunne kalde billedets ikke-handling, dets ikke-fortælling.
Der er noget ukropsligt og ornamentalt over hendes værker. Noget utilnærmeligt. Som om værkerne hørte hjemme blandt juveler snarere end blandt mennesker. Er denne udstilling mon ment som en advarsel?

Agnete Bjørneboe hos Galleri Kunst Huset, Vodroffsvej 19, Frederiksberg C til 3. oktober.