06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Revolutionens veteran Juan Almeida er død

Revolutionens veteran Juan Almeida er død

Tirsdag, 15. september, 2009, 00:00:00

Juan Almeida Bosque har deltaget i den cubanske revolution side om side med Fidel og Raœl Castro siden 1950`erne. Han døde natten til lørdag.

Ved sin død var Juan Almeida Bosque medlem af det kommunistiske partis øverste ledelse og af Cubas folkemagt var han valgt til vicepræsident.
'Født i 1927 og af uddannelse murer, gik kammerat Almeida ind i den revolutionære kamp i kølvandet på statskuppet i 1952. Siden da stod han altid ved Fidels side som en trofast forkæmper for de bedst ideer og idealer. Han har haft en række vigtige opgaver og poster både i den revolutionære kamp og i opbygningen af det nye socialistiske samfund.
Hans død vil være et umådeligt tab for det cubanske folk og for partiet...'.
Sådan skriver Kommunistisk Parti i en kondolencehilsen til Cubas Kommunistiske Parti i forbindelse med Juan Almeida Bosques død.
I weekenden strømmede tusinder af cubanere til Jose Marti mindestedet på Revolutionspladsen i Havanna for at give udtryk for deres sorg og medfølelse med familien.
Juan Almeidas ry rakte ud over Cubas grænser, og mange, som har beskæftige sig med Cuba, kender ham.
De, som ønsker at kondolere det cubanske folk og Almeidas familie, er velkomne til at besøge Cubas ambassade og skrive i en kondolencebog, der er fremlagt på ambassaden i tre dage.
'Det er med dyb sorg, at vi har modtaget den triste besked, at Cuba vicepræsident Juan Almeida Bosque, er død. Vi vil gerne informere alle kammerater om, at der findes en kondolencebog her på ambassaden; Kastelsvej 19,3. tv. København Ø', skriver den cubanske ambassade.
Der kan skrives i kondolencebogen torsdag den 15. september klokken 10-15, onsdag den 16. september klokken 13-16 og torsdag den 17. september klokken 10-15.

Cubas ambassade, Kastelsvej 19,3.tv, København Ø.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur