Den alternative rockmusikscene i Amerika lever og har det godt, hvad enten den befinder sig i New York eller North Carolina, i et studie, i cyberspace eller som lydbølger i dit øre

af Mikael Strandbech
Tre af de mest spændende bands fra den amerikanske alternative rockmusikscene har hen over sommeren udgivet albums.
Sparklehorse, der i høj grad er centreret omkring multiinstrumentalist og sangskriver Mark Linkous, har arbejdet tæt sammen med den mangestedsnærværende producent Dangermouse på sit femte album 'Dark Night of the Soul'.
Dangermouse er ham, der i 2004 på sit 'Grey Album' brugte bidder fra Beatles` 'White Album', hvorover Jay-Z rappede. Et såkaldt mash-up album, der har opnået kultstatus, men som måtte trækkes tilbage, da rettighedshaverne ikke kunne lide projektet.
Andre medvirkende og medskabende på Sparklehorse og Dangermouse`s album 'Dark Night of the Soul' er Iggy Pop, Nina Persson, Susanne Vega, Black Francis (tidl. Pixies), Wayne Coyne fra Flaming Lips og filminstruktør David Lynch.
Sidstnævnte har bidraget med en 100 sider stor booklet med fotografier til musikken. På trods af de mange kendte gæster eller måske derfor - det fortaber sig i en tåge, bliver albummet ikke udgivet på selskabet EMI som planlagt, fordi EMI truer Sparklehorse og Dangermouse med en retsag.
I stedet kan man på duoens site www.dnots.com købe en brændbar cd med en opfordring til at bruge den, hvor man finder det passende. Musikken kan også streames, det vil sige, høres uden download på National Public Radios site www.npr.org.

Dirty Projectors
Hvor Sparklehorse først og fremmest er rystende smukke melodier og nervedirrende tekster fra et indre skyggeland, der nænsomt og intelligent udvider den klassiske sangskabelon, i forlængelse af The Beatles, Neil Young og Daniel Johnston, er Dirty Projectors` ærinde på deres album 'Bitte Orca' lettere, flyvsk og mere eksperimenterende.
Anført af Dave Longstreths vokal, tit i en dramatisk falset, som periodevis minder om Marc Bolan eller Youssou N'Dour. Ofte i et hurtigt vekslende med og modspil til et levende korarbejde, brydes, ændres, afprøves sangene i uforudsigelige og overraskende retninger, der sjældent er kedeligt. Indimellem synger Angel Deradoorian eller Amber Coffman lead.
Dirty Projectors er hypet voldsomt på diverse internationale musikhjemmesider, med rette. 'Bitte Orca' er bandets femte album. Det forrige album 'Rise Above' fra 2007, var et bevidst forsøg på at huske og tolke det legendariske punkalbum 'Damaged' fra 1981 af Black Flag, uden at genhøre det.

Sonic Youth
Covers er oppe, inde eller i tiden, for tiden. Beck har i forbindelse med en kommende boksudgivelse fra støjrockerne i
Sonic Youth genindspillet deres 23 år gamle album 'Evol'. Becks version af 'Evol' udkommer kun på kassettebånd.
Men at Sonic Youth, der har 28 år på bagen som band stadig kan trykke støjpedalen i bund med autoritet, er det seneste og 16. ende album 'The Eternal' et glimrende bevis på. De disharmoniske klange og den coole, ironiske tilgang i både tekst og musik er intakt. Der er tilmed en vis velgørende varme at spore også. 'Anti-war is anti-orgasm' bjæffer sangerinden Kim Gordon inden guitaristerne Thurston Moore og Lee Ranaldo igen afsøger støjens over og undertoner.
Jo, den lever og har det godt, den alternative rockmusikscene i Amerika, hvad enten den befinder sig i New York eller North Carolina, i et studie, i cyberspace eller som lydbølger i dit øre.

Dangermouse & Sparklehorse: Dark Night of the Soul. www.dnots.com. www.npr.org.
Dirty Projectors: Bitte Orca. Playground Music.
Sonic Youth: The Eternal. Playground Music.