I en række byer er årets indsamling til Arbejderen blevet tyvstartet. De kommende måneder er der fuld tryk på aktiviteterne
Du er nok ikke i tvivl om, at den avis, du sidder med i hånden, er noget ganske særligt. På mange måder.
For Arbejderen er kampen for velfærd og arbejdspladser vigtigere end kampen mod burka`er.
På Arbejderen er det ikke kun avishovedet, der er rødt. Indholdet er det også.
Arbejderen gør en dyd ud af at være i lommen på den danske arbejder og forsvare dennes interesser.
Men også på det økonomiske felt er Arbejderen en anderledes avis. Hvert år gennemføres en storstilet indsamling til Arbejderens Støttefond. En indsamling, som helt bogstaveligt er livsnødvendig for avisens udgivelse.
Målet for årets indsamling er et meget rundt tal, nemlig 1.000.000 danske kroner. For at nå det mål kræves en mega-indsats af alle avisens venner. Hvilket der da også er tradition for: I 2008 blev der indsamlet 1.022.278 kroner og året før ikke mindre end 1.045.274 kroner.
Til dato er der i år indsamlet 503.173 kroner, så nu er det på med vanten og gang i aktiviteterne. Læsere og venner af Arbejderen vil efteråret igennem få tilbud om at komme til støttefest, loppemarked, byde på netauktionen, spille banko, komme til julemarked og meget andet.
Nogle steder er man allerede i fuld gang. Således har der i august været støttefest på Sydsjælland og i Nordjylland.
Rose Marie Christensen, der var med til at arrangere ladefesten på Sydsjælland, fortæller:
- Det var en super god fest med omkring 75 deltagere. Festen startede med kaffe og kage, eftermiddagen blev brugt på at nyde det dejlige vejr og snakke med gamle og ikke mindst nye kammerater. Senere blev der serveret helstegt gris og lam med diverse tilbehør og undervejs var der lotteri.
Efter middagen kom gruppen Lets Beat på banen og der blev danset til tresser musik med mere. I alt blev der indsamlet 12.100 kroner til Arbejderen.
I Nordjylland blev der indsamlet 17.588 kroner, da omkring 40 nordjyder festede hos Jan og Gitte i Moseby.
Og endelig blev der på Rød Sommerlejr indsamlet 56.247 kroner til Arbejderens støttefond.
Mens nogle er til fester eller netauktion er andre mere til de rå kontanter. Så kan du med få klik i netbanken sende dit bidrag til Arbejderen-indsamlingen via konto 9570 - 213 3318 (Danske Bank).
Kom med i klubben: Bliv én af de mange, der er med til at sikre Arbejderens livsline. Det giver spænding i livet.
I avisens spalter vil du efteråret igennem kunne følge hvordan indsamlingen skrider frem.
Arbejderens Støttefond
Konto: 9570 - 213 3318 (Danske Bank)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278