I fire år har flammen på mindesmærket for en ¤¤Ukendt kammerat død i tysk koncentrationslejr¤¤ været slukket. Nu har Københavns Kommune endelig fundet en løsning

I 2006 slukkede flammen i Kaare Klints monument for den ukendte kz-fanges grav på pladsen ved Helligåndskirken i København. Den gamle gasbrænder var slidt op.
Flammen havde siden indvielsen i 1950 brændt på de vigtigste mærkedage i forbindelse med Anden Verdenskrig. Monumentet var skænket til Københavns Kommune af en række foreninger for danske koncentrationslejrfanger.
Nu var gasbrænderen altså slidt op, men kirken vidste ikke rigtig, hvem der havde ansvaret for monumentet, og især, hvem der skulle betale for at få flammen tilbage.

Indviet i 1946
Det startede ellers med pomp og pragt allerede den 29. august i 1946 ved Helligåndskirken i København med indvielsen af et urnekammer på 'Den Ukendte Kammerats Mindedag'.
Repræsentanter for kongehuset samt gud og hvermand med tilknytning til den Anden Verdenskrigs danske kz-lejrfanger var samlet til gravsætningen af 'Urnen med Asken af den ukendte Koncentrationslejr-Fange' .
Radioen sendte direkte fra højtideligheden, og uden for på Strøget fulgte en stor menneskemængde med i gravsætningen.
- Vi håber, at kommende slægter vil have tid til at dvæle en stund her midt i byens hjerte og mindes dem, hvis liv ofredes for Danmark, sagde minister Per Federspiel til afslutning.
'Derefter sang man: Altid frejdig, naar du gaar... og den store Skare ude paa Gaden stemte i med', hed det i fangebladet Pigtråds reportage.
Efter indvielsen af selve monumentet i 1950 fandt der yderligere en højtidelighed sted. Den 8. maj 1953 blev gravsat en urne med aske fra krematoriet i kz-lejren Neuengamme ved Hamborg, og en urne med aske hentet i Auschwitz-Birkenau i Polen.

En gasafbrænder
Helle Petersen, der er forretningsfører ved Helligåndskirken, fik i 2008 en blikkenslager til at reparere gasbrænderen for 13.332 kroner.
Men ak - Københavns Energi nægtede at godkende den renoverede gasbrænder, så nu stod kirken med en regning - og stadig uden flamme i monumentet.
Samtidig havde kirken en del problemer med at få kontakt til Københavns Energi. Hun havde det heller ikke godt med, at kirken er blevet afkrævet abonnementsafgift, også i den tid hvor flammen ikke kunne brænde.
Det var heller ikke ganske billigt at holde flammen brændende. Den årlige udgift var på cirka 12.000 kroner, hvoraf Frihedskampens Frednings- og Mindefond havde støttet med 2.500 til 5.00 kroner årligt.
Til sidst besluttede 'Landsforeningen af kz-fanger fra Neuengamme og Vennekreds' sig for at gøre en indsats.
Foreningen, som mødes hvert år den 20. april for at højtideligholde de sidste hvide bussers afgang fra Neuengamme mod Danmark, var ked af at undvære flammen.
Ifølge Landsforeningens formand, Helle Vibeke Sørensen, har det været 'trægt at komme til sagens kerne'. Blandt andet kan ingen finde den aftale, der i sin tid blev truffet mellem kommunen og kirken om, hvornår flammen skulle brænde.
Til sidst skrev hun et brev til borgmester Klaus Bondam for at få ham til at hjælpe sig. Det viste sig at være en god idé.

Fik intet at vide
Om ikke andet viser sagen om den slukkede flamme, at det til tider kan være svært for borgere og kommune at nå hinanden.
For da det kom til stykket, var der ingen slinger i valsen fra Københavns Kommunes side.
Det er Jens Peter Munk fra kommunens Center for Park og Natur der har ansvaret for at vedligeholde byens monumenter. Det gælder også 'Mindesmærke for en ukendt kammerat død i tysk koncentrationslejr'.
Det fremgår direkte af centerets hjemmeside. Ifølge den er giveren 'en komité af tidligere fanger i tyske lejre'.
- Det har været en underlig sag, fordi kirkens folk har tændt og slukket på særlige mærkedage. For fire år siden holdt det op med at fungere, men det har vi ikke fået at vide, siger Jens Peter Munk til Arbejderen.

Færdig til 29. august
- For halvanden måned siden fik vi så en klage fra de foreninger, der samler de pårørende til kz-fanger. Det er jo ikke nogen stor sag, men vi var lidt nervøse over, om vi nåede at blive færdig til den 29. august, men det lovede smed og VVS mig, og det nåede vi, lyder det fra kommunen.
Den nye flamme vil stamme fra en kugle, fyldt med olie. Man har ifølge Jens Peter Munk valgt en lille model, der kan brænde otte timer af gangen, men som nemt kan skiftes.
Det vil også fremover være Københavns Kommune, som sørger for at kuglen bliver tændt på mærkedage, efter en liste udarbejdet af Landsforeningen af kz-fanger fra Neuengamme og Vennekreds.
Den løsning er Helle Vibeke Sørensen godt tilfreds med.
Hun er nu gået i gang med at lave en ny liste over datoer, hvor flammen skal brænde. Foreløbig vil hun anbefale den 20. april, den 4. maj, den 29. august, den 19. september og juledag.
Hun var dog ikke til stede ved flammens genindvielse den 29. august. Denne dag lagde hun blomster for de ukendte ofre i kz-lejrene Neuengamme, Theresienstadt og Lidicé.

---

Halfdan Rasmussens digt fra 1946 på monumentet ved Helligåndskirken:
Ukendt død
Muselmand ukendte Hjobaske i en askehoblegioners sorg og vesover i din askes snemenneske ukendte vengiv os mennesket igen.

---

Replik fra Københavns Energi