Tro er ikke noget, der kan beskrives med fornuften, mener forfatterne til ¤¤Gudløse hjerner - Et opgør med de nye ateister¤¤. Stillet over for en sådan definition forslår jo ingen argumenter

af Eigil Nielsen
Det almindelig indtryk i dag er, at det religiøse griber mere og mere om sig, men samtidig rejser der sig en bevægelse herimod.
Herhjemme markerer Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund den organiserede modstand. Videnskabsjournalist Lone Frank har gjort sig gældende blandt andet med bogen 'Den femte revolution'. Fra udlandet er tre tykke bøger med antireligiøst indhold udkommet på dansk 2006 og 2007.
Nu tager Lars Christiansen og Lars Sandbeck til genmæle mod angrebene i bogen 'Gudløse hjerner - Et opgør med de nye ateister'. Så er banen kridtet op!
Den første bog fra udlandet var 'Troens fallit - Religion, terror og fornuftens fremtid' af amerikaneren Sam Harris. Han går til frontalt angreb på Biblen, som 35 procent af amerikanerne tror er Skaberens bogstavelige og ufejlbarlige ord. Men Koranen har i store dele af verden en endnu større betydning. Et fælles træk ved de religiøse overbevisninger er, at de er ubegrundede antagelser af stor betydning. Men tro er en bedrager, og hvis man følger 'bøgernes' bud, er man i yderste konsekvens nødt til at begå store grusomheder over for dem, der ikke følger budene. Historien kan opvise mange religiøse grusomheder. Konklusionen er, at det vil være bedst at undvære religionen.
Herefter fulgte Richard Dawkins: 'Illusionen om Gud'. Han beskæftiger sig indgående med de mange forskellige 'gudsbeviser', men finder ikke, at nogen af dem dur. Han mener, at den fundamentalistiske religion undergraver videnskaben, og han advarer mod religiøs påvirkning af børn.
Journalisten Christoffer Hitchens er den næste i rækken med 'Gud er ikke stor - Hvordan religion forpester alt'. Forfatteren forstår, hvorledes religionen kan være en trøst og citerer Karl Marx for, at 'den religiøse elendighed er på én gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed.' På baggrund af egne erfaringer som journalist konkluderer han, at religion forpester alt. Han modgår Biblens fantasifulde myter og undrer sig over, at de kan være autoritet for nogen i dag, hvor vi har så megen reel viden om vor klodes udviklingshistorie.

Søgen efter mening
De mange angreb på religionen - hvoraf ovenstående kun er et beskedent udpluk - har som nævnt fået Lars Christiansen og Lars Sandbeck til at gå til modangreb.
Men på sin vis bøjer de i høj grad af over for de tre skribenters angreb på den religiøse fundamentalisme, idet de selv tager afstand fra denne. Heri er de nok i overensstemmelse med størstedelen af den danske befolkning, der er langt mindre præget af religion end den amerikanske eller engelske. Således tror så godt som ingen på helvede.
Ifølge de to forfatteres opfattelse består religionen i dag i nogle ritualer (dåb, begravelse med mere) og - først og fremmest - i en søgen efter en mening, der munder ud i en tro på Gud. Denne tro er ikke noget, der kan beskrives med fornuften. Stillet over for en sådan definition forslår jo ingen argumenter! I øvrigt vil andre kristne nok også definere kristendommen anderledes.
Over for de udenlandske skribenters hælden til videnskaben hævder de to forfattere, at når den religiøse tro mangler, må mennesket savne mening med tilværelsen. Dette kan vist kun være en udokumenteret påstand!

Hjernen og sjælen
Særlig opmærksomhed vier Lars Christiansen og Lars Sandbeck Lone Frank bog: 'Den femte revolution - Fortællinger fra hjernens tidsalder', hvori hun meget engageret beretter om den seneste neurologiske forskning i forbindelse med menneskets psykiske virksomhed.
Hun citerer forskeren Joshua Greene for at have udtalt: 'Måske er min sjæls mest intime operationer bare processer mellem nerveceller, der gør deres arbejde.' Hun selv råber: 'Hjernen er sjælen'. Alt psykisk gøres således til nerveprocesser.
Et sådant synspunkt kan et religiøst mennesker naturligvis ikke acceptere, men en grundig videnskabsmand kan måske heller ikke. Det kræver nok et par bemærkninger.
Inden for den psykologiske videnskab har man i neuropsykologien beskæftiget sig med de psykiske processers sammenhæng med hjernens fysiske processer, men man har ikke vovet at forklare det psykiske med naturvidenskabelige begreber. Ganske simpelt, fordi det drejer sig om noget kvalitativt forskelligt.

Vulgærmaterialisme
Det kan være ganske interessant et kaste et blik tilbage på, hvorledes Marx` kampfælle, Friedrich Engels, og Lenin har anskuet dette spørgsmål. De tog begge afstand fra 'vulgærmaterialismen', der forestillede sig, at hjernen skulle udskille tanker på samme måde, som leveren udskiller galde.
Engels skriver i 1888 i artiklen: 'Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang', at 'ånden er !kun materiens højeste produkt', og 'Yderverdenens indvirkning på mennesket udtrykker sig i dets hoved, afspejler sig som følelser, tanker, drifter, viljesbestemmelser, kort sagt i `ideale strømninger` og bliver i denne skikkelse til `ideale magter`'.
Lenin beskæftigede sig for netop hundrede år siden med den vanskelige opgave at finde ud af, hvorledes overgang fra noget materielt til noget åndeligt finder sted. Det gjorde han i det erkendelsesteoretiske værk: 'Materialisme og empiriokriticisme. Her skriver han: '! i praksis må man fortsat udforske og atter udforske, hvorledes en materie, som hævdes ikke at kunne sanse overhovedet, kan være knyttet til en materie, som er sammensat af nøjagtig de samme atomer (eller elektroner), og samtidig besidder en klart udtalt sanseevne. Materialismen stiller klart det endnu uløste spørgsmål og giver derved stødet til fortsat eksperimentel forskning.'

Diskussionen er åbnet
Når Lone Frank i dag så begejstret råber: 'Hjernen er sjælen', har hun nok ikke erkendt, at de instrumenter, hun er så begejstret for, egentlig er ret primitive - ja, helt utilstrækkelige - når det gælder at tilnærme sig den egentlige psykiske aktivitet. Vore synsoplevelser, vrede og glæde med videre har neurale processer som en forudsætning, men de er ikke i sig selv neurale processer.
Som det ses, er der i dag åbnet op for en omfattende diskussion, som ville have været utænkelig for år tilbage. Lad os blot tage kampen op uden at glemme, at vore modstandere også er mennesker, og at de har grunde til at tro og mene, som de gør.

Lars Christiansen og Lars Sandbeck: Gudløse hjerner - Et opgør med de nye ateister. 180 sider. 199 kroner. Informations Forlag.