Det var politiaktionen og ikke irakerne og ikke aktivisterne foran kirken, der krænkede retsstaten

af Kjeld Stenum
Når denne spalte når frem til trykning, er det allerede mere end én uge gammel og allerede gennemkommenteret nyhed, jeg ved det godt. Produktionstiden for Skærveknuseren taget i betragtning burde jeg afholde mig fra at kommentere dagsaktuelle ting, jeg ved også det. Alligevel!
Stormen på Brorsons Kirke på Nørrebro var en af den slags begivenheder, der ikke vil forlade ens tanker; især af to grunde: Først og fremmest naturligvis de arresterede irakeres situation. Danmark vil gerne sende dem 'hjem' til Irak. Men Irak vil ikke anerkende nogen forpligtelse til at tage imod de fleste af dem, fordi deres identitet ikke kan fastslås sikkert.
Det vil sige, de reelt er statsløse, i hvert fald indtil de danske myndigheder kan bevise deres identitet. I stedet for at hjælpe statsløse mennesker rykker myndighederne i vores smørhul af humane, retssikre og lykkelige land ud midt om natten og river fædre væk fra deres familier for at smide dem i fængsel og gennembanker dem, der vil beskytte dem imod dette.
Det er næppe meningen, at de skal genvinde nogen form for frihed, før de kan smides ombord på et fly til 'hjemlandet'. Bedøvede af beroligende midler, som man bedøver dyr, der sendes til slagtning! Gensyn med familie uvis, fremtid uvis, overlevelse uvis! Hvis hjemlandet da vil kendes ved dem, hvad det umiddelbart ser ud som om, det nærmest skal tvinges til! Hvor betryggende for deres fremtid!
Danmark er blevet et land, hvor statsløshed er en forbrydelse. Det er en tankegang, der hører fascismen til, ikke det borgerlige retssamfund. Og Danmark er blevet et land, hvor menneskekærlighed skal tæves ud af vore kroppe med politiets knipler.
Lad være med at engagere dig i andres ulykke, bland dig ikke i myndighedernes arbejde, bøj nakken, og hold din kæft, så sker der ikke dig noget! Også denne attitude hører højreekstreme samfund til.
Imens kværner Ekstra Bladet i baggrunden larmende sin kampagne om bedrageriske irakere, der har løjet om deres sikkerhed eller snydt den danske stat for nogle kroner, ud i æteren. Helhedsindtrykket skabes af enkelthistorierne. Modsatte enkelthistorier, modsat helhedsindtryk. Den slags ved de alt om inde på Ekstra Bladet. Og vælger at skabe den første slags helhedsindtryk, så fint afpasset med tidspunktet for politiaktionen, som havde der foreligget en aftale!
Vi kan vente os flere af den slags voldelige gadesammenstød fremover, siger politiet ifølge tekst-tv, for vores samfund (læs: aktivisterne foran kirken) er blevet mere afstumpet, og respekten for landets lovlige myndigheder er aftaget stærkt i befolkningen.
Ja, forhåbentlig er den det, når politiet påtager sig den slags arbejde! Integrationsminister (?) Birthe Rønn Hornbech var meget hurtigt var ude med en utvetydig opbakning til politiets aktion. I en retsstat, hvis lovlige myndigheder har vedtaget, at irakerne ikke må være her, kan man bare ikke have, at de tror, de kan trodse lov og ret ved at gemme sig i en kirke, sagde hun cirka.
Der var engang, jeg havde fidus til Birthe Rønn Hornbech som skrap kælling og urokkelig klippe i forsvaret af retsstaten. Men siden hun blev minister, er den urokkelige klippe godt nok i den grad forfaldet til en rokkesten. Konformitet mod lov, fordi lov er lov, har intet med retsstat at gøre, og det ved Birthe Rønn Hornbech udmærket. Ellers var selv apartheid-samfund jo retssamfund.
Det er heller ikke nogen retsgaranti, at lovene er demokratisk vedtagne, for selv apartheid-love kan vedtages af flertal ved demokratiske afstemninger. Retsstatens princip om lighed for loven har tværtimod at gøre med beskyttelse af mindretal og svage borgere mod overgreb fra myndighedernes side.
Derfor var det politiaktionen og ikke irakerne og ikke aktivisterne foran kirken, der krænkede retsstaten. Socialdemokratiets forkvinde Helle Thorning Schmidt var næsten lige så hurtigt ude som Birthe Rønn Hornbech. Helle Thorning forstår bestemt, at vi kan blive følelsesmæssigt påvirkede af billederne fra Brorsons Kirke.
Men der skal ikke herske tvivl om Socialdemokratiets kurs i denne sag! Og den kurs er utvetydig opslutning i Pia Kjærsgårds rækker! Jeg ville ønske, Helle Thorning ville holde op med denne falske forståelse for menneskeligheden, når hun affyrer sine gustne budskaber! Så hellere Pia Kjærsgårds direkte tale, så er man da i det mindste fri for at føle sig tilklistret og omklamret!
Men glem dem allesammen! Glem politiets sammenblanding af politistat og retsstat, glem vendekåben Birthe Rønn Hornbech, glem Helle Thornings vamle omklamring! Glem selv Ekstra Bladets larm! Ekstra Bladet er ingenting, medmindre nogen køber den. Og politi og politikere gør kun, som vi selv beder dem om.
En opinionsundersøgelse kort efter aktionen mod Brorsons Kirke viste, at 60 procent af os bakker op om den. Og det er den anden ting i denne sag, som jeg ikke kan få ud af mit hoved.
Hvordan kan vi dog komme dertil? Ved vi for lidt om, hvad det er, vi gør imod disse nødstedte mennesker? Har vi ikke fantasi til at forestille os, hvad det vil sige at være i uvished om alt? Skal de sendes alene af sted? Vil de møde forfølgelse og risiko for at blive dræbt? Vil det overhovedet blive muligt for dem at starte en tilværelse op og forsørge deres familier?
Hvordan ville vi selv have det i sådan en situation? Lytter vi hellere til Ekstra Bladets historier end til, hvad vi selv kan tænke os til? Mener vi, at vi har rigeligt i egne problemer til også at kunne rumme andres? Skal nødstedte mennesker væk fra vores synsfelt, fordi de er problemer?
Det kan godt være, vores samfund er ved at blive afstumpet. Men det er ikke, fordi vi ikke respekterer myndighederne. Det er fordi vi respekterer dem!