Pia Kjærsgaard, partileder i Dansk Folkeparti, har begået et stort interview i Politiken. Hun er utilfreds med både landets kulturminister og kulturpolitik. Og mener, at hun selv kunne være blevet en meget bedre kulturminister
Specielt langer hun ud efter 'den kulturelite, der sidder på livslange udbetalinger fra Statens Kunstfond', blandt andet forfatteren Klaus Rifbjerg, som hun er ved at 'kaste op over'.
Hun har dog ikke læst særlig mange af hans bøger, fordi hun helst ikke vil låne dem på biblioteket.
- Jeg kan jo ikke lade være med at tænke , at låner jeg en af hans bøger nede på biblioteket, så ryger der penge lige ned i hans lomme - og det er nok ikke det, jeg har allermest lyst til.
Det citat har fået lægen og forfatteren Tge Voss op af stolen:
- Hun aner ikke, hvad hun taler om. Biblioteksafgiften til forfattere bliver ikke udbetalt efter, hvor maget en forfatters bøger bliver udlånt, men efter hvor mange bøger en forfatter har stående på hylderne, siger han til Arbejderen.
Kommunismens kollaps
Den britiske forfatter, Oxford-professoren Archie Brown, har begået et 'storværk' om hvorfor kommunismen kollapsede.
'The Rise & Fall of Communism', hedder værket på 720 sider, som endnu ikke er oversat til dansk.
Ifølge Berlingske Tidende har 'Archie Brown begået en storslået og læseværdig gennemgang af et af verdens fejlslagne eksperimenter. Helten er i øvrigt Gorbatjov, fordi han, som det hedder 'brød med Lenin ved at erkende, at midlerne i politik ikke er mindre vigtige end målet', og at vold og udemokratiske fremgangsmåder ikke kan undskyldes'.
Og journalisten på Berlingske Tidende, Michael Kuttner, opfordrer til at læse bogen og mærke kuldegysningerne.
Afbud fra Runrig
Den skotske band, Runrig, som flere gange har gæstet Tønder Festival, har været nødt til at melde afbud til årets festival i elvte time.
Koncerten torsdag den 27. august var ellers helt udsolgt. Runrig undskylder inderligt over for deres fans og lover at komme til Tønder snarest muligt.
Runrigs forsanger, Bruce Guthro, kommer dog for at spille solo som en del af det reviderede program. Desuden kommer det irske band The Saw Doctors.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278