Beethovens sjette symfoni fra 1809, Pastorale, er en hyldest til oplevelsen af selve naturens skuespil. Ikke som noget fredfyldt, men som noget udfarende og en hyldest til det eksistentielle menneske
af Bjarne Nielsen
Den poetiske ekspressionistiske maler Jens Søndergaard, der har sit eget museum i Bovbjerg ved Lemvig, udstiller i øjeblikket på Tønder Kunstmuseum, hvilket giver anledning til en præsentation.
Han blev født i 1895 på Sydmors, hvor han i 1910 gik i malerlære, og var kendt som lidt af en spasmager og vild krabat. Senere rejste han til København og blev optaget på Statens Tegnelærekursus, uden dog at fuldføre.
I revolutionsåret 1917 aftjente han sin værnepligt og blev bagefter optaget på Kunstakademiet i København. Også her tog hans vildskab overhånd og han stoppede efter bare tre måneder.
I 1919 fik han to billeder antaget på Den Frie og året efter hele 11 billeder på den prestigefyldte Kunstnernes Efterårsudstilling, heraf flere fra Thy, hvor han altid opholdt sig om sommeren. Et gennembrud var en realitet.
I 1926 udstillede han på Grønningen, hvor han blev medlem til sin død i 1957. I 1930 købte han det hus i Bovbjerg, der i dag er museum for ham. Han udstillede i blandt andet Berlin, Bukarest, Beograd, USA, Paris, London og Rom.
I 1928 flyttede Jens Søndergaard til Bovbjerg, hvor der er et frodigt kunstnermiljø. Under krigen fik han sit hus beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, ligesom han og Oluf Høst ekspressionistiske malerier blev fjernet fra det tyske nationalgalleris vægge, fordi de blev betragtet som skadelige.
Udover den ærefulde Eckersberg medalje modtog han som den første Guggenheimprisen.
Provokatøren Søndergaard
Jens Søndergaard blev beskrevet som 'Stejl som en thylandsk havklit, uomgængelig og selvisk som en 100 års gedebuk, blid som en sommerdag i det milde Sydthy, lun som en af de gamle havboer'.
Han ragede ofte uklar med sine omgivelser, blandt andet akademiets professorer. Det sidste fordi han ville arbejde med 'lyset og det maleriske', hvad de ikke mente han skulle. Han ville ikke behage, men søgte sit eget udtryk.
En anmelder skrev engang, 'at enkelte af Jens Søndergaards malerier røber et nok så ejendommeligt farvesyn, men udførelsen er i dem alle så ubehjælpsom, at de næppe burde være kommet udenfor malerens bolig'. Citatet hænger i dag udenfor Søndergaards museum i Bovbjerg.
Vennerne i Bovbjerg
Ligesom bornholmerne, fynboerne og Skagen havde deres kunstnerkolonier, opstod der en sådan i Bovbjerg, da maleren og Søndergaards ven Kristen Bjerre byggede et badehotel i byen i 1901. Stedet blev så mondænt, at der selv i køkkenet hang malerier.
Årsagen var, at kunstnere som Thøger Larsen, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, Nis Petersen, Otto Gelsted og Johannes V. Jensen holdt til der med deres malervenner.
Mange smukke digte, sange og malerier er produceret her.
Malerierne
Beethovens sjette symfoni fra 1809, med navnet Pastorale, er en hyldest til oplevelsen af selve naturens skuespil. Ikke som noget fredfyldt, men som noget udfarende og en hyldest til det eksistentielle menneske og dets forholden sig til naturen. Deraf den noget særegne titel på museets bog om Søndergaard.
Hans egen tilgang var 'et maleri skal være følt'. Han ville frigøre farven fra synsindtrykket. Den skulle yde så meget, at den blev billedets første indtryk. Det var gennem farverne og det naivistiske element, man skulle se landskabet og opleve naturen på en ny måde.
Søndergaards virke kan opdeles i fem perioder, hvilket både bogen og udstillingen fint afspejler.
Første periode fra debuten i 1919 frem til 1928 er en søgende og eksperimenterende tid, hvor han afprøver sin samtids ismer, strømninger og tendenser.
Fra 1928 til 1935 dominerer hans såkaldte mørkemalerier, og afspejler han i denne periode havde København som base, med atelier i centrum.
Fra 1935 til 1941 bliver han nærmest 'lysmaler', en kontrast til sidste periode. Han arbejder i andre rum og der kommer tydeligere mennesker frem, ligesom han dyrker portrætmaleriet.
Fra 1941 til 1948 har krigen tvunget Søndergaard til Lynæs ved Hundested og der sker en reprise fra 1928-35 i hans motivvalg, ligesom der kommer 'en i mol stemt tone' i lysmaleriet. Det er billedet 'Havbillede' fra denne periode, der udløser den fornemme Thorvaldsen medalje i 1946.
Fra 1948 til hans død i 1957 bliver naturen mere kulisse, og menneskene træder tydeligere frem i et socialt samvær. Billederne fra denne periode afspejler tydeligvis et stemningsskifte hos maleren og har som tema det nordiske, det vil sige 'sætte fokus på det enkelte individ og dets søgning i sig selv'.
Københavnerne
På et spørgsmål om hvem der købte hans malerier, svarede han 'Selv jeg, som maler de landskaber den danske bonde lever i, har jeg aldrig opnået at sælge billeder til bønder. Det er københavnerne der køber mig'. Et paradoks, da han generelt ikke brød sig om 'københavneriet'.
Bogen Pastorale er udgivet i forbindelse med Tønder Museets udstilling om Jens Søndergaard, der omfatter 54 malerier, der er i to afdelinger, en kronologisk og en tematisk.
Såvel udstillingen som bogen er meget inspirerende og vil kunne give anledning til mange timers fordybelse. Denne anmelder er mere end begejstret for især hans malerier fra perioden 1935-41.
I forhallen kan man blive introduceret til Jens Søndergaard gennem Jørgen Vestergårds halv times film om ham fra 1995.
At besøge Tønder Kunstmuseum var en smuk og yderst givende oplevelse.
Pastorale. Om maleren Jens Søndergaard. Kunstmuseet i Tønder, til den 27. september. Katalog af Ole Jul, illustreret og indbundet. 142 sider. 195 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278