Når forelskelse slår over i vanvid ligger der måske andre motiver end jalousi bagved. Morten Gieses spillefilmsdebut udforsker kærlighedens skyggeland

af Mikael Strandbech
Titlen på Morten Giese første spillefilm 'Vanvittig forelsket' er uheldig, fordi den lyder af tyndbenet amerikansk highshool ungdomsfilm. Hvorimod 'Vanvittig forelsket' gerne vil være en alvor og mørk film, der handler om, hvordan et menneske gradvist mister kontrollen over sine følelser og bliver psykisk syg.
'I dette lokale har følelserne ingen plads' siger Daniels klaverlærer Pierre (Dejan Cukic) på konservatoiet under forbedrelserne til den prestigefyldte afslutningskoncert. Daniel skal spille Brahms 1. klaverkoncert, der er kendt som svær og frygtindgydende.
Hjemme har moderen (Charlotte Fich) meget travlt, men mest med sit eget og fra tv-skærmen taler Lars Løkke om, at vi skal 'køre lidt længere på literen', imens Daniel (Cyron Melville) har brug for at snakke om sin fader, der som følge af jalusi og depression har begået selvmord kort før handlingen i filmen udspiller sig.
Ind i Daniels påtrængende virvar af krav og fravær træder Sofie som en engel i røde gummisko, og snart efter flytter hun og Daniel sammen. Forelskelsen i Sofie påvirker Daniels koncentration og han begynder at sætte sig op mod klaverlæreren og moderen, der på deres side gør alt hvad de kan, for at Daniel skal leve op deres ambitioner.
'Vanvittig forelsket' er især henvendt til et yngre publikum og måske derfor er pointerne skåret lidt for tydeligt efter min smag, ligesom den vil omkring for mange ting uden at nå helt i dybden.
Når det er sagt må især Cyron Melville i hovedrollen fremhæves for på samme tid, at kunne gestalte en brændende intensitet og et skrøbeligt fravær.
Men der er også solidt arbejde af en diabolsk Dejan Cukic, en stålsat Charlotte Fich og en rodet sødmefuldhed fra Sara Hjorth.

Vanvittig forelsket. Instruktion. Morten Giese. Premiere idag.