Roskilde Festival er slut og støvet har for længst lagt sig omkring den velkendte grusgrav. Diverse aviser har bugnet med anmeldelser af musikken og glæde over det fantastiske vejr. Arbejderens udsendte har valgt at fokusere på hvad der rørte sig politisk på festivalen. Hvert år sætte Roskilde Festival fokus på et nyt emne. I år kickstartede festivalen debatten om klima op til efterårets klimatopmøde med green footsteps.
af Maria Prudholm
At Roskilde festival går ud på mere en musik er nok gået op for de fleste. Men hvad er det der sker på festivalen, hvad er det den kan?
I 2007 havde Roskilde fairtrade i Afrika som tema under parolen Act Fair - Trade Fair. De satte fokus på den løn arbejderene får - eller måske mere den løn de ikke får. Lønnen hænger sammen med deres levestandard og grunden til at de flygter.
Dengang skrev Roskilde festival blandt andet:
'Afrika kan ikke handle, fordi kravene om handelsliberaliseringer har tvunget dem til at åbne deres økonomier - mens for eksempel EU fortsat fører et protektionistisk og lukket støttesystem, som forhindrer Afrika i at handle på lige vilkår.'
Lidt tørt til en fest skulle man mene, men deltagerne tog det til sig og året efter fulgte Festivalen op med fokus på vores dyrebar elektronik. Dyrebar fordi vi betaler mange penge for det, men desværre når de penge aldrig ned til de mennesker, der udvinder kobolt, et mineral, som er uundværligt i fremstillingen af for eksempel mobiltelefoner og computere.
Dermed tog festivalen skridtet videre fra madvare og mindede om, at fair trade er en standard, der skal indføres alle steder i den materiele fødekæde for at sikre udvikling i de fattigste lande.
Venskabelig cocktail
Men hvorfor i alverden skal man beskæftige sig med det, når man er kommet for at høre musik og drikke sig fuld?
Det er her hvor Roskilde Festival har sin styrke. For der skabes en speciel stemning - et slags alternativt samfund, der for mange mennesker får verden uden for, til at gå i stå i en uge.
Der er lidt flere smil, lidt mere tålmodighed og mange flere knus. Og det er i den her venskabelige cocktail der også bliver plads til at tænke på andre, som ikke har det lige så godt.
Folk vil virkelig gerne gøre det bedre. De skal bare have et sted at starte.
Fair Trade er allerede en stor del af festivalen ligesom økologisk mad er nemt at finde frem til.
I år har festivalen så valgt at sætte fokus på klimaet. Og med god grund, for med den mængde affald der efterlades når den sidste højtaler er slukket, er der ikke kun tale om en økonomisk byrde - det er mildest talt ikke fair mod miljøet.
Med et klimatopmøde i sigte er festivalen for mange græsrodsbevægelser et godt sted at starte.
Og på festivalen er der ikke meget tro på de beskidte politikere. Det er ikke dem der komme til at løse problemmet, men der imod presset fra befolkningen og viljen til at dele. Og nej det er ikke et socialistisk helle, men det er på den anden side heller ikke helt dårligt, det der forgår.
Viden med hjem i bagagen
De fleste tager gladeligt imod budskaberne. Vi er alle sammen på festival sammen - alle i den samme dejlige støvfyldte gyngende festivalsbåd.
Den indstilling er med til at gøre folk mere åbne. Og da der ikke er stress og jag, kan man jo lige så godt snakke lidt med den person der står foran en i køen - og så kan man snakke lidt om årets tema - og så står man pludselig og diskutere politik!
Her kan folk så blive bekræftet i, at der er flere der har fået nok at grådehed og liggyldighed.
Det giver en balast der sætter gang i snakken og kommer med hjem i baggagen. Oplevelserne bliver delt med kammeraterne derhjemme og den nye viden bliver givet videre.
I reklameverdnen kaldes det viral markedsføring, i politik kaldes det vellykket propaganda og blandt de mutinationale selskaber kaldes det skide irriterende.
På Roskilde Festival kaldes det humanitært fokus, og det bliver spændene at følge festivalens klimatiltag de kommende år.
For én ting er helt sikkert, dette år var bare begyndelsen til en grønnere festival. Roskilde er en af Europas største festival. Og hvem ved, måske kan Roskilde Festival blive verdens første bæredygtige festival.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278