af Klaus Rifbjerg - For knapt to uger siden mistede tre danske soldater livet i Afghanistan. Det fik Klaus Rifbjerg til at skrive digtet ¤¤De ukendte soldater¤¤ til dagbladet Politiken. Det bringes her med forfatterens tilladelse

Undtagen for de nærmesteFædre, mødre, kæresterVennerEr de døde danske soldater iAfghanistanUkendteAnonymeUngeOg intet lys skal til evig tidBrænde over deres tragedieSom af vinden hvirvles de vækSom havets skum farer de henSom glimt i bevidsthedenBlusser de op og forsvinderMen skammen bliver tilbageLøgnen hvis enorme tæppe af slamOmfatter os som sendte dem af stedPå en heroisk mission impossibleEn dødsens tivoli-udflugtI frihedens og demokratiets navnMed automatvåben i den ene håndOg skovlen til genopbygning i den anden('Hej, søster, det var din far vi skødi går og din brorvi sprængte i luften,smid så det slør,nu skal du i skole'.)Skyldfri hviler de ukendte soldaterI deres graveMens en gasblå, giftig flammeTil evig tidBrænder over hovedet på osSom sendte dem af sted.