Han blev født i synd, tilbragte det meste af sit liv i strid modvind, og døde nedslidt af et hårdt liv som 57-årig. Det er i år 100 år siden, at grafikeren Sigurd Vasegaard kom til verden

En novemberdag for 100 år kom en af Danmarks største grafiske kunstnere til verden. Sigurd Vasegaard blev med sin unikke træskæringer en yndet illustrator af historiske romaner, eventyrer, almanakker, avis- og magasinartikler.
Efter en usikker start som surrealistisk maler skabte han gennem årene en række grafiske værker, som stadig regnes blandt de ypperste i Danmark. Bedst kendt blev han for sine 185 illustrationer til Saxos 'Danmarks Riges Krønike' fra 1954.
Tre år senere kom det, der i dag regnes for hans hovedværk. En snes illustrationer i folioformat af digteren Thøger Larsens oversættelse af det islandske sagn 'Vølvens Spådom'.

Koldt drømmehus
Sigurd Vasegaards nevø, Søren Vasegaard, 60 år, er psykoanalytiker, og arbejder på en biografi om sin farbror. De mødtes nogle få gange, sidst i begyndelsen af 60`erne, da en lejrskole førte ham til Bornholm.
Søren Vasegaard besluttede sig for at besøge sin berømte farbror, så han bankede kækt på døren til huset i Holkadalen.
- Han blev vældig forbavset over, at jeg sådan dukkede op, for det havde han ikke forventet. Han var en umådelig venlig mand, så han inviterede mig indenfor, men situationen var lidt kejtet for os begge, husker Søren Vasegaard.
Hans berømte farbror boede alene i det hus, han sammen med sin hustru, Gertrud Vasegaard, havde bygget i 1937. Hun var bornholmer, fra keramiker-slægten Hjorth, og hun forlod Sigurd Vasegaard, da datteren Myre var otte-ni år gammel.
Selv blev han boende resten af sit liv i sit drømmehus, der var bygget over stenbruddet i Holkadalen. Søren Vasegaard husker det som en barsk bolig, hvor papir dækkede de knækkede ruder og det flød med alskens sager på gulvet.
Husets store arbejdsrum blev domineret af et stort arbejdsbord med redskaber, og der var iskoldt.
- Jeg fik at vide af en af hans malerkolleger, at han aldrig fyrede op, siger Søren Vasegaard, som er imponeret over at farbroderen kunne fremstille sine kunstværker under de forhold.
- Nogle mænd er gode til at klare sig selv alene, til at yde sig selv omsorg. Min farbror var ikke en af dem.

Et uægte barn
Sigurd Vasegaards barndom og opvækst var forvirrende og kaotisk. Den illustrerer samtidig datidens sociale dobbeltmoral. For han var resultatet af et sidespring, født uden for ægteskab.
Hans mor er den 28-årige Marie Pedersen, også kaldet Petrine. Faderens navn bliver ikke opgivet ved hverken fødsel eller dåb, som finder sted i 1910.
Den lille familie bor først i Turesensgade i Københavns indre by. Senere flytter de til Christianshavn, hvor Petrine åbner en lingeriforretning.
Sigurds ukendte far er en af samfundets spidser. Journalist Søren Vasegaard er ekspert i Steen Steensen Blicher. Han er født i 1871 og gifter sig i 1902 med Mathilde Skov. Søren Vasegaard er også formand for Oplysningsselskabet Godthåb, der 'skal virke for almen oplysning af arbejderklassen', som der står i vedtægterne fra 1900. Her har han mødt den ti år yngre Petrine.
Mødet udvikler sig til mere end blot et sidespring. Men først da Mathilde Skov i 1918 dør af kræft, samles den nye familie under samme tag. Samme år indføres Søren Vasegaard som Sigurds far i kirkebogen. Søren og Petrine får udover Sigurd tre døtre.

Barndomsminder
Som psykoanalytiker arbejder Sigurd Vasegaards nevø Søren ud fra den grundidé, at oplevelser i barndommen præger senere i livet. Han fæstner sig ved to ting.
For det første har Petrine og Sigurd været ganske fattige i de ni år der gik, indtil Søren Vasegaard skabte sin nye familie.
For det andet har Sigurd vidst, at der 'derude' var en far og en familie, der levede i velstand, mens han og moderen knapt havde til dagen og vejen. Ifølge Søren Vasegaard har det haft betydning for Sigurd Vasegaards udvikling som kunstner - og som menneske.
- Det har selvfølgelig påvirket ham meget. Jeg kan godt forestille mig, at han grundlæggende har haft et mørkt livssyn, og derfor har arbejdet med at finde lyspunkterne, siger Søren Vasegaard.
Ni år gammel 'forenes' familien, og Sigurd Vasegaard vokser op i København. Han bliver student i slutningen af 1920`erne, og går på Kunstakademiet 1931-33 uden at have en bestemt lærer.
I 1935 flytter han til Bornholm, hvor han bliver gift, bosætter sig, og bliver resten af livet. Han dør i 1967, slidt ned af et hårdt liv, og ligger begravet i Østerlars. Han blev 57 år.