15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Allan Olsen alene i verden

Allan Olsen alene i verden

Torsdag, 11. juni, 2009, 00:00:00

Først kom Live Vol. 1 - med band. Nu har landsbypoesiens mester indspillet Live Vol. 2. En mand med sine skæve sange, et par guitarer og en banjo - alene med sit publikum

af Gert Poder
Det må have været nemt at holde sig varm, den vinteraften på Knudsens i Holstebro. Her gik Allan Olsen på scenen - solo, men med det store optagergear.
Det er der kommet en cd med tilhørende dvd ud af, et værk hvor denne landsbypoets skæve univers folder sig ud i samklang med et lydhørt publikum.
Tag nu 'Taberens Søn', der med menneskelig varme fortælle om den sociale arvs forbandelse. Med enkle ord bindes fortid, nutid og fremtid sammen og lilleputsamfundets barske udskillelsesløb stilles til skue.
Eller 'S under O' på banjo. Bag den kryptiske titel gemmer sig historien om et ødelagt familieliv og en mand sendt til social tælling:
Jeg er langt fra mit gamle niveauog jeg har langt op til toppen endnumen jeg skal nok kom` op kan I trofor jeg er mer` end en mandmed mer` end hævn til gode
Allan Olsen kender sine lus på travet. Hos ham er en mand en mand og en lort en lort. Han graver ned i sladderen og den sociale udstødelse uden berøringsangt.
Som i 'Staklens Hus', som er genstand for byens spot og spe, og hvor selv fuglene slår et smut uden om:
Vi var mange der havde sværtved at nærme sig en pigeMen man ku` altid snak`om staklernehvis man manglede noget at sige'Hva` så, har du hørt om de stakkelsstakler hen` i Staklernes HusLad mig lægge en arm omkring digLad mig vise dig Staklernes Hus'
Og hvem er ikke stødt ind i den 'forargede frisør nu på 32. år', som tiden er løbet fra og som altid har hånden klar til stening i 'Heller` en mistænkt for meget'.
Når Allan Olsen er god, så er han pissegod, og det med eller uden band. Hans lyrik er på én gang ligeud og knudret på den gode måde.
Ingen anden dansk sangskriver formår i dén grad at skære direkte til benet og rive tæppet væk under fordomme, bedreviden, uvidenhed og bevidst ondskab.

Allan Olsen: Solo Live Vol. 2, cd/dvd, RecArt, er udkommet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur