Selv om Rasmussen er født efter krigen - i 1945 - har han sat sig for at skrive en roman baseret på den sande fortælling om modstandsmanden Søren Lauritzen, med dæknavnet Lille Sven

af George Zeuthen
Strømmen af bøger om Anden Verdenskrig - både skønlitteratur og faglitteratur - er tilsyneladende uendelig.
Her i 2009 er de fleste, der dengang oplevede den største krig af alle, døde, så mulighederne for at få selvoplevede beretninger svinder ind. Forfattere og forskere må derfor gå til andre kilder, og gør det med større og mindre held.
Mange af de forfattere, der har skrevet romaner om besættelsen, gør det uden at have skelet til det enorme kildemateriale, som eksisterer. Sådanne romaner bliver flyvske og urealistiske og tiest det rene makværk.
Midt i denne strøm kommer Gorm Rasmussen med sin roman 'Lille Svend'.
Selv om Rasmussen er født efter krigen - i 1945 - har han sat sig for at skrive en roman baseret på den sande fortælling om modstandsmanden Søren Lauritzen, med dæknavnet Lille Sven.

Medlem af BOPA
Sven var en af de mange, der fra 1943 til 1945 kæmpede mod fascismen som medlem af BOPA. (BOPA startede som KOPA - Kommunistiske partisaner, men skiftede navn til BOPA - Borgerlige Partisaner, men stadig under ledelse af kommunister.)
Gennem Lille Svens familie er Rasmussen kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter om Lille Svend. Samtidig har han gennem samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte Lille Svend, fået en overbevisende indsigt i den unge mands liv.
Lille Sven hed i virkeligheden Søren Lauritzen og var lærling på en fyldepennefabrik under krigen. Samtidig blev han inddraget i det illegale arbejde og blev en effektiv sabotør.
Hans liv fra fødsel til død er beskrevet af en ældre mand, der oplevede besættelsen fra barnehøjde. En mand, der som dreng under besættelsen hjalp sin far med faderens omfattende sortbørshandel.

Sabotage og sortbørshandel
Ved skiftevis at fortælle om sabotøren og sortbørshandleren får læseren et godt indblik i mange forskellige miljøer.
Sortbørshajen og hans families sociale opstigen til småborgerskabet, indtil en storebror og faderen ved et tilfælde fanges af tyskerne og sendes til Tyskland, hvor de forsvinder i dødslejrenes helvede.
Men også dem, der kæmpede. Sabotørerne kom nemlig fra alle dele af samfundet, hvilket naturligvis gav forskellige motiver til kampen mod besættelsesmagten.
Mens borgerlige kæmpede for et frit Danmark og national selvstændighed, så var det for de kommunistiske sabotører kampen mod fascismen, der var afgørende. En del af sidstnævnte havde indhøstet militære erfaringer som frivillige i den spanske borgerkrig og leverede et væsentlig bidrag til modstandskampen.

Dagligliv som illegal
Også disse modsætninger beskrives i bogen, men mest væsentlig for forfatteren er at skildre den 'almindelige' sabotør og hans 'dagligliv' som illegal.
Læseren får beskrevet den ene sabotageaktion efter den anden, og sabotørernes stadige angst for at blive fanget af besættelsesmagtens bødler, en angst som får nogle til at blive kynikere og andre hævngerrige, når en af kammeraterne falder.
Samtidig følges dagligdagen i børnehøjde af den ældre mand, der trækker på sine - fiktive - erindringer.
Lille Svend er en fin lille fortælling, som kan læses som et væsentligt bidrag til danskernes forståelse af, hvad der skete for 70 år siden. En forståelse der synes påkrævet set i lyset af den politiske og folkelige udvikling her i 2009, hvor alt for mange synes historieløse.

Gorm Rasmussen: Lille Sven. 280 sider. 299 kroner. Gyldendal.