Sygeplejerske Ebba Mikkelsen fra Tarm støttede helhjertet Hitler og arbejdede for Tysk Røde Kors, men blev aldrig dømt for noget som helst i Danmark

af Bjarne Nielsen
Da bomberne falder i det belejrede Berlin i 1945 befinder den danske sygeplejerske Ebba Mikkelsen fra Tarm sig midt i det hele. Akkurat som 150 andre danske kvinder i det tyske Røde Kors.
Dagen før Berlins garnison overgav sig til Den Røde Hær stod Ebba med nogle kollegaer og viste propagandaminister Goebbels den sidste ære, da ligene af ham og hans hustru blev kulet ned i et granathul.
Men inden da var gået en utrolig historie, som Kirkegårdsforskeren Peter Tudvad har fået frem gennem samtaler, og senere venskab, med den nu 83-årige Ebba Mørkeberg, som bevidst havde fortrængt den.
Tudvad har med sin efterforskning fået Ebba Mikkelsen, nu Mørkeberg, på andre tanker. Bedre sent end aldrig. Da Tudvad oplyser hende om, at hendes medlemsnummer i DNSAP var nr. 36.691, svarer den ældre nydelige dame 'Jamen, så må jeg jo have været nazist'.

Nazist fra Tarm
Ebba blev født i det vestjyske Tarm i 1924. Hendes far, malermester Mikkelsen, blev ligesom hustruen, flere af børnene og andre familiemedlemmer nazister i trediverne. Da han var leder af nazisterne i det vestjyske, blev familien bogstavelig talt jaget ud af Tarm i 1943. Trods malermesteren blev ekskluderet af partiet i 1941, fortsatte han og familien sin nazistiske agitation.
Efter en periode som 'Hausmädel', hos et kultiveret ikke-nazistisk boghandlerpar i Kassel, sendes Ebba og parrets toårige søn i sikkerhed for de allieredes bomber i Tarm. I 1943 kontakter hun, efter besøg hos sin kæreste Jørn, den yngste soldat i Frikorps Danmark og såret på østfronten, SS`s hvervekontor i København med henblik på at blive sygehjælper i Tysk Røde Kors og en del af den tyske krigsmaskine.
I Høvelte, hvor den senere berygtede leder af Schalburg-korpset Søren Kam har til huse, uddannes hun og turen går snart til Tyskland, hvor hun kommer til at arbejde på et lazaret i Breslau med blandt andre sin veninde Lili fra Nordsjælland.
I 1944 arbejder hun på SS-lazarettet Deutsch-Brod i Böhmen 100 km sydøst for Prag. Sammen med titusinder andre blev hun evakueret, da russerne etablerede en ny front. Hun kommer til et SS-nødlazaret på Hitler kasernen i det sydlige Berlin.

Kampen mod kommunismen
Den 16. april rykker russerne frem og lederen af hendes tyske Røde Kors, begår selvmord for ikke at blive stillet til regnskab for de medicinske eksperimenter, han har foretaget.
Af hele bogen fremgår det tydeligt, at organisationen Ebba havde valgt til sit virke, ikke levede op til de internationale standarder.
På dette tidspunkt ved Ebba besked med jødeudryddelserne, men fortsætter med at være Hitlers villige redskab. Lili og Ebba tager til Brandenburger Tor i rustningsminister Albert Speers bunker i hjertet af det sønderbombede Berlin.
Her bliver Ebba på et tidspunkt hentet, for at være med til at vise propagandaminister Goebbels den sidste ære, da ligene af ham og hans familie blev kulet ned i et granat hul, for senere at blive brændt.
Efter voldtægt med mere, endte hun fire måneder i en interneringslejr ved Planjernaja uden for Moskva.
60 år efter krigen er det Tudvad, der må få hende til at erkende, at hendes nazistiske fortid var båret af mere end humanisme. Den var ideologisk, for som hendes far sagde, 'En af os må jo tage del i kampen mod verdensfjenden'.
For Ebba blev kampen mod kommunismen og det humanitære arbejde to sider af samme sag, selv om hun på sin 21-års fødselsdag, i sovjetisk fangenskab, ved visningen af sovjetiske film fra KZ lejren Auschwitz, bliver chokeret.

Frafaldt sigtelser
Efter krigen frafaldt man sigtelserne mod hende for landsskadelig virksomhed, ligesom hendes nazistiske far gik fri. Han havde ellers tjent godt som værnemager og for gevinsten købt et hus i Odense, som han også måtte beholde. Jo det gik dem godt i modsætning til mange modstandsfolk.
I 1952 blev hun gift med den tidligere modstandsmand Willie Mørkeberg, som hun fortalte om sin fortid uden at det tilsyneladende betød noget.
En af bogens største kvaliteter er beskrivelserne af det nazistiske miljø i en mindre dansk by.
Tudvad skriver lidt specielt, men godt. Det er tydeligt Tudvad er forsker. Der er ingen grund til et noteapparat på 25 sider. Men bogen er på mange måder interessant og læseværdig.

Peter Tudvad: Sygeplejerske i Det Tredje Rige. 512 sider. Illustreret. 350 kroner. Politikens Forlag.