15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dronning i en menneskealder

Dronning i en menneskealder

Torsdag, 04. juni, 2009, 00:00:00

¤¤The Young Victoria¤¤ er en overdådig udstyrsfilm for både øjne og ører og en ordentlig gang royal røgelse

af Steen Flemming Jørgensen
Året er 1837. i Europa bliver de gamle monarkier ramt af revolutioner. Men ikke i England.
Her er den kun 17-årige Victoria blevet arving til den engelske krone. Og hun bliver udsat for intriger og fejlagtige råd samt bagvaskelser. Jo de kan i de der royale kredse.
Victoria bliver dronning som 18-årig og regerede Great Britain og Irland i 63 år og syv måneder. Hun fik ni børn med Prins Albert fra Tyskland.
'The Young Victoria' er en overdådig udstyrsfilm for både øjne og ører og en ordentlig gang royal røgelse.
Hvad skulle så få læserne af dagbladet Arbejderen til at se denne film?
Tre gode grunde:
1. Her oplever vi hvor tæt på indenrigspolitiske konflikter er ved at vælte hele monarkiet. Der skal faktisk ikke så meget til. Det virker som det hele bliver bevaret af tusindvis af tjenestefolk og folk, der i det hele taget lever af monarkiet. Det er dem som er de bevarende.
2. Der bliver ikke taget meget hensyn til almindelige mennesker og deres tilværelse, når Europas kongehus skal have deres brikker til at passe sammen. Det er som et skakspil bare med befolkningernes velfærd og liv som brikker.
3. Et fremragende spil af den unge skuespiller Emily Blunt, som spiller Victoria. Hun er faktisk med i samtlige scener og det gør hun godt.
Til særlige interesserede bemærkes det at filmen er produceret af Sarah Ferguson (Hertuginden af York) og Martin Scorsese.

The Young Victoria. Instruktør: Jean-Marc Vallée. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur