RUC-forskerne, der jo er betalt til at bruge tid på grundig forskning, burde lave en obligatorisk studiekreds over Marx og Lenin, så de får funda-menterne på plads, i stedet for at pege finger af dem

af Mauri Johansson
I serien 'Økonomi og samfund' nummer tre har forlaget Frydenlund kaldt årets udgave for 'Værdikampe'.
En flot afskedssalut til Anders Fogh Rasmussen og hans verdensbillede. Man ser ham næsten svæve mod NATO på kanonkuglen i bedste von Münchhausen-stil.
Alligevel kan bogen næppe undgå at ryste dem, der måtte have konkrete erfaringer med klassekampen.
De 15 forfattere er til største del unge, født i årene 1961 - 1984 og har for halvdelens vedkommende deres akademiske uddannelse fra Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor mange også fortsat arbejder.
Nogle har været med i de aktive ungdomsbevægelser. Kun tre kommer fra andre universiteter. Det viser noget om hvor skævt den kritiske politiske forskning er fordelt her i landet.

Samspil mellem økonomi og samfund
De to redaktører fastslår i forordet, at spørgsmålene om samspillet mellem økonomi og samfund er højaktuelle, men meget underbelyste. Det må man give dem evig ret i.
De skriver videre at 'der er et stort behov for at udfylde tomrummene mellem på den ene side økonomer, der er hæmmet af matematiske modeller og fastlåste metoder, og på den anden side kultur- og samfundsteoretikere, der enten er præget af berøringsangst overfor økonomi eller helt har afgrænset sig fra dette felt'. Rigtigt!

Meget viden at hente
Bogens 14 kapitler kommer godt rundt i landskabet: Økonomer i medierne (rigtig gættet: om Bocian!), køn og demokrati, fattigdom med etnisk slagside, om fællesskabet, kampen for fristederne, kapitalismens globalisering samt klimaet, alle med varierede indgangsvinkler.
Der er megen viden at hente, også om forhold der ikke har været skrevet synderlig om i de sidste mange årtier.
For eksempel får vi oplyst, at samtlige lønmodtagere ville have 2000 kroner mere
per måned i lønningsposen, hvis vi i dag havde den samme lønandel som vi havde i 1980. Men her har uvidende LO-forhandlere hver gang solgt ud, så de nye, stadig større værdier er gået som øget profitandel direkte i kapitalisternes bundløse lommer.

Nyliberalismens konsekvenser
Det, der kan give anledning til bekymring, er netop den samlede forståelse af kapitalismens politiske økonomi i vor tid og de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af i sær den ondartede nyliberalistiske variant, vi netop har set sammenbruddet af.
Men kapitalismen som sådan lever videre i nye forklædninger. Den har netop fået en astronomisk transfusion af skattemidler og skal bruge lidt tid til at forme en ny figur bag en opdateret maske.
Dødningehovedet bag masken griner stadig ad os tilskuere, der applauderer i kendt stil: nok en version af kapitalisme med et menneskeligt ansigt!

RUC-dillen - Negri og Hardt
Læser man forfatternes litteraturreferencer undrer det ikke: næsten alle har d`herrer Antonio Negri & Michael Hardt nævnt. En veritabel RUC-dille.
Marx og Lenin er stort set ikke nævnt, og formentlig heller ikke læst af flertallet af skribenterne.
Hardt & Negri er noget af det teoretisk mest forvirrede, der kan nævnes gennem de sidste par årtier - man kan spekulere over hvem der finansierer deres splittelsesarbejde i forskernes verden og ikke mindst overfor arbejderklassen som helhed.
N&H bilder sig selv og andre ind, at de unges nålestik mod politi og politikere rokker ved kapitalismen.
Ikke et hak - den skaber blot modstand i befolkningen mod al den destruktive ballade. Der kan henvises for eksempel til Joseph Choonara`s artikel 'Imperiet bygget på flyvesand' , hvor JC til den grad får klædt de to himmelstormere af politisk.
RUC-forskerne, der jo er betalt til at bruge tid på grundig forskning, burde lave en obligatorisk studiekreds over Marx og Lenin, så de får fundamenterne på plads, i stedet for at pege finger af dem.
Det vidner for eksempel ikke meget om forskningssnilde eller kendskab til klassekampene i Latinamerika at udråbe 'Goodbye Cuba', som kaldes et overstået stadium, når skribenten ikke aner hvordan socialismen i Danmark eller i andre lande skal føres til sejr og derved sikre opbygningen af et nyt samfund på kapitalismens grav.
Her har Hardt og Negri, der dårlig kan kaldes hverken socialdemokrater eller anarkister, endsige noget derimellem, intet at bidrage med.

Fortsæt kursen
Men trods denne måske lidt krasse, men alvorligt mente kritik, må forlaget og forfatterne opfordres til at fortsætte og hurtigt skærpe kursen, så vi får de blanke våben frem til kapitalismens udryddelse.
Her viser bogens kapitler at der blandt de unge i Danmark både er mod og vilje, bare de ikke vildledes af alskens velmenende RUC`ere eller udenlandske virrehoveder, der jævnlig dukker op, oftest med god støtte fra kapitalen.

Peter Nielsen & Lars Poulsen (red.): Værdikampe. Økonomi og Samfund 2009. 279 kroner. 263 sider. Frydenlund.