Efter at Christians hære havde erobret hele Sverige i 1520, lod han sig hylde som svensk konge i Stockholm, men midt under festlighederne rejstes et skafot og bødlerne tog fat

af George Zeuthen
Hvis man skal forstå sin nutid, skal man kende sin fortid. Og kun ved at forstå sin nutid, kan man kvalificeret være med til at forme fremtiden. Derfor er historie et meget vigtigt fag, der ikke bare handler om halvt glemte fortidige hændelser, men også er en del af den verden, der eksisterer i dag.
Alligevel skal man være ret så interesseret i Nordens historie for 500 år siden, før man kaster sig over svenskeren Lars Ericksons Wolkes bog: 'Det stockholmske blodbad 1520 - Massakren der rystede Norden'. For de fleste vil hovedlinjerne omkring det stockholmske blodbad være nok at kende til, men for den historieinteresserede, der gerne vil have detaljerne med, er bogen meget spændende.
Blodbadets forhistorie begyndte i 1397. Her havde dronning Margrethe den Første - måske den mest væsentlige kvinde i dansk middelalder - skabt Kalmarunionen. Denne union blev indgået mellem Danmark, Norge og Sverige og fastslog, at de tre nordiske riger var autonome, men at den fælles regent var den danske konge.

Favoriserede Danmark
I begyndelsen af unionens historie gik det godt, men så begyndte de danske konger at føre sig frem og favorisere Danmark på bekostning af de to andre lande.
Mest gik det udover Sverige, hvor befolkningen med rette følte sig mere og mere undertrykte og derfor adskillige gange for søgte at rive sig løs.
Det huede naturligvis ikke de danske konger, og derfor skulle svenskerne bankes på plads med alle midler.
I 1513 var Christian den Anden blevet dansk konge, og han ønskede en gang for alle at vise svenskerne, hvem der bestemte.
Christian den Andens tid var en overgangsperiode med voldsomme begivenheder og forandringer i verdenshistorien. Columbus, Vasco da Gamas og Magellans rejser havde ændret det snævre europæiske verdensbillede. I Tyskland var Luther ved at sprænge den katolske kirke og generelt skabte det spirende borgerskabs modsætninger til den gamle feudalklasse spændinger over hele Europa. Midt i alt dette agerede Christian den Anden.

Terror mod de svenske bønder
I årene op til 1520 gjorde svenskerne flere gange oprør mod Christian, og hver gang reagerede han med at lade sine lejede tyske landsknægte udøve terror mod de svenske bønder og i mindre grad de adelige svenske feudalherrer.
Efter at Christians hære havde erobret hele Sverige, lod han sig hylde som svensk konge i Stockholm i 1520, men midt under festlighederne rejstes et skafot midt i Stockholm og bødlerne tog fat. Mere end 80 mennesker blev likvideret.
Christian håbede på den måde at blive fri for de vigtigste af sine svenske modstandere, men det gik anderledes. Nye oprør brød ud, og enden blev, at Sverige rev sig løs fra unionen for tid og evighed. Mellem Norge og Danmark fortsatte den trods alt lige indtil 1814.
Hele forløbet er skildret af overbevisende og detaljeret af Lars Ericson Wolke. Hans viden er formidabel og er baseret på flere hundrede kilder. Derfor har han for historienørder skrevet en fremragende bog.

Lars Ericson Wolke: Det stockholmske blodbad. Massakren der rystede Norden. 252 sider illustreret. 268 kroner. Askholms Forlag.