Sonja Kehler og Riivo Sarapik forførte og trylle-bandt en udsolgt sal til premieren på deres forestilling ¤¤Mine Brecht favoritter¤¤ - med en vel-oplagt og topprofessionel indføring i det Brechtske univers

af Bjarne Nielsen
I embeds medfør blev avisens udsendte åbenlyst forført af en ung kvinde på 76 år og hendes pianist.
Sonja Kehler og pianisten Riivo Sarapik forførte og tryllebandt en udsolgt sal til premieren på deres forestilling 'Mine Brecht favoritter' med deres veloplagte og topprofessionelle indføring i det Brechtske univers.
Efter introduktionen 'Lied des Händlers' fik vi et par numre fra den herhjemme mindre kendte 'Rundhoveder og spidshoveder', med musik af Hanns Eisler.
Så kom turen til aktørernes personlige favoritter, elleve sange fra 'Opstigen og fald af byen Mahagonny', hvor flere numre er særdeles velkendte, for eksempel 'Moon of Alabama' med The Doors og musik af Kurt Weill.
Paul Dessau havde lavet musikken til 'Arioso' og 'Lied vom 8. Elefanten' fra 'Det gode menneske fra Sezuan', medens Weill stod bag happy end-klassikeren 'Surabaya-Johnny', hvor en vidunderlig Kehler havde publikum og pianisten i sin hule hånd på en forførisk og skælmsk måde.

Krig og fejltagelser
- Vi spiller uden suffløse. Kan vi ikke levere, må vi dø på scenen, spøgte parret, hvor den erfarne Kehler spillede op til den generte men yderst kompetente konservatorieuddannede Sarapik.
Ud over de fremførte sange, blev publikum taget i skole med udsagn som 'Enhver krigsherre erklærer, når han starter en krig, ligesom en drukkenbolt, når han tager en snaps, dette er uigenkaldeligt den sidste' og 'krig vil eksistere så længe mennesker kan tjene på det'.
Inden pausen gjorde Kehler publikum opmærksom på, at hvis mennesket ikke tør tale om sine fejltagelser, er der ikke noget at tale om. Hvilken visdom mange politikere kunne lære af!
'Mutter Courage og hendes børn', der handler om marketendersken, den tidligere regimentsskøge, der af kærlighed følger hæren under 30-årskrigen i 1600-tallet, med Dessaus musik fik tre numre, hvoraf undertegnede bedst kunne lide 'Lied vom Fraterniseren'.

Brecht skabsfeminist?
Ud over krig og død, ludere og lommetyve, udbytning og ødelæggelse, fortolkede parret flere af Brechts mere ukendte kærligheds ting, ligesom der var så mange humoristiske hug til mænd, at man kunne mistænke Brecht for at være skabsfeminist.
'Ein-zwie-drei-vier. Vater kriegt ein bier. Vier-drei-zwei-eins. Mutter kriegt keins'. Alt fremført med charme og glimt i øjet.
Forestillingen sluttede med ni sange fra 'Laser og Pjalter' hvor man fik figurerne Mackie Messer og Sørøver Jenny for Weills, Sarapiks og Kehlers fulde udblæsning, inden de stille viser om det utilstrækkelige menneske og 'Barbara song' fik gåsehuden frem.
En fremragende aften med to kunstnere i absolut klasse for sig. Det var måske verdens bedste Brecht fortolker vi mødte.

Værkstedsteateret i Odense den 14. maj: Mine Brecht-favoritter. En stemningsfuld aften med Sonja Kehler og Brechts viser. Forestillingen tager senere på turne.