Herman Dalys hovedbudskab er en advarsel mod neoliberal-ismens hovedløse tro på evig økonomisk vækst fordi det økonomiske system er et undersystem af økosystemet

af Eigil Nielsen
Herman Daly betegnes af forlaget Hovedland som 'den grønne økonomis førstemand'. Hans tanker kan vi gøre os bekendt med i bogen 'Nødvendighedens økonomi', der indeholder en række artikler og indlæg, som forfatteren har bragt i forskellige sammenhænge.
Hans hovedbudskab er en advarsel mod neoliberalismens hovedløse tro på evig økonomisk vækst. Vi må nemlig huske, at det økonomiske system er et undersystem af økosystemet, som sætter grænser for, hvor meget man kan udnytte af resurserne.
Man må derfor stræbe efter et økonomisk system, der sørger for, at der ikke drives rovdrift på naturen, nemlig en økologisk økonomi.
Sparsommelighed er derfor et økonomisk kodeord. Udviklingen behøver ikke af den grund at standse, men den kan ske på et kvalitativt niveau, ikke i kvantitativ vækst. Som Daly udtrykker det meget jordnært: '!udvikling betyder, at man spiser bedre og fordøjer grundigere'. Der bliver desuden mere fritid med mulighed for menneskelig udvikling.
Men vi er oppe mod stærke kræfter, for 'i sidste ende er økonomi religion'. Man har fået befolkningerne til at tro på illusionen, at lykken består i at forbruge mere. Denne ideologi fremmes af Den Internationale Valutafond (IMF), Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdensbanken.

Behov for omfordeling
Imidlertid er vi efter Dalys mening kommet til det punkt, hvor væksten i de udviklede lande er blevet uøkonomisk, fordi væksten 'koster mere i form af miljømæssige og sociale afsavn, end den er værd i produktionsforbedringer'. Der sker vækst i de rige lande på de fattiges bekostning, nationalt som internationalt. Der er behov for en omfordeling, mener han.
Daly har store visioner for en ny politik i verdensmålestok, hvor den udjævnende globalisering afløses af internationalisering, hvor den enkelte nation har mulighed for at værne om sin egen befolkning.
Han har forestillinger om, at en international beskatning bør foregå ved naturens resurser, altså olie, skove og andet, og han mener, at rettighed til udnyttelse af dem kan bortauktioneres til højestbydende. Han nærer store forventninger til en differentieret beskatning, hvor forureningsstoffer og affald i almindelighed beskattes hårdt. Han vil i denne forbindelse begrænse markedets betydning og lade samfundsmæssig-økologisk beslutning være styrende - men stadig inden for det kapitalistiske systems rammer.
Hvem kan forestå en nødvendig internationale styring? spørger han. IMF, WTO og Verdensbanken har Herman Daly ingen tillid til. FN kommer ikke på banen. Men så får han øje på de olieproducerende landes organisation, OPEC. Denne organisation er så afgørende i verdensøkonomien, og den kunne måske påtage sig rollen som verdens skatteopkræver? Nå, måske er den idé blot en utopi, indrømmer han selv.

Ny verdensorden
Bogen indeholder således ud over en alvorlig advarsel en række ideer til afværgelse af den truende katastrofe, men nok uden at vi læsere får den store tillid til, at her finder vi løsningerne.
Daly kan med fordel rette blikket mod et konstruktivt forslag til løsning af den omfattende krise, som dette blads læsere har kunnet stifte bekendtskab med (06.05.09) i et oplæg fra de seks ALBA-lande i Latinamerika: Bolivia, Cuba, Dominica, Honduras, Nicaragua og Venezuela.
Også disse lande peger på, at kapitalismen truer med en ende på livet på planeten, men de peger samtidig på, at det skyldes selve systemets struktur, idet der spekuleres i som det primære at opnå maksimal fortjeneste.
For at redde verden er det nødvendigt, at der brydes med denne verdensorden. Så vidt formår Herman Daly øjensynligt ikke at gå.
Det kræver ihærdighed at arbejde sig igennem de mere end 300 sider, der i øvrigt rummer mange gentagelser. Men bogen tager fat på et emne, som er vigtigt for hele menneskeheden.

Herman E. Daly: Nødvendighedens økonomi. 333 sider. 329 kroner. Forlaget Hovedland.