En nyt lovforslag har fået danske kunstnere op i det røde felt. De skal nu betale arbejdsmarkedsbidrag af royalties og rettigheder, selv om Landsskatteretten har sagt det modsatte

Det var ikke svært at finde skurkene, da en række danske kunstnerorganisationer mødtes onsdag den 6. maj i Borup Højskole i København.
Kulturministeren svigter sin målgruppe og Dansk Folkeparti skader danskheden, lød det på baggrund af, at kunstnere fremover skal til at betale arbejdsmarkedsbidrag af royalties og kunstneriske rettigheder. Det har skatteminister Kristian Jensen foreslået i forbindelse med skattereformen.
Forud for mødet havde repræsentanter for flere kunstnerorganisationer haft foretræde for Folketingets Skatteudvalg. Her forsøgte de at dokumentere, at hvis lovændringen gennemføres, så gælder regeringens skattestop ikke for kunstnere.
Skatteministerens argument er, at i forvejen skal kunstnere, der har et selvstændigt aktieselskab, betale arbejdsmarkedsbidrag af alle indtægter, også royalties. Derfor rammer lovændringen kun de såkaldte 'hobbykunstnere'.
Skatteministerens holdning møder dog ikke den store forståelse. Stort set alle landets kunstnerorganisationerne ryster voldsomt og vredt på hovedet af lovændringen. Hvis en kunstner har et selvstændigt firma er der jo også ekstra fradrag.

Dårlige argumenter
'Det er os ubegribeligt, at man vælger at bryde skattestoppet for en gruppe, som i forvejen er stærkt udsat. (...) Vi undrer os over, at kunstnernes skattebyrde forøges, når man lemper den øvrige befolknings skattetryk', hedder det i et brev til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Skatteudvalg fra Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artist Forbund.
Også andre end kunstnerne undrer sig. For den nye regel om beskatning undtager fortsat de penge, som danske forfattere modtager fra biblioteksafgiften. Det begrunder skatteministeren i et interview med Børsen således:
'Kulturpolitisk har vi valgt at undtage den gruppe kunstnere for at støtte danske forfattere og det danske sprog'.
Det argument lyder hult, mener advokat Gitte Skouby. Hun har på vegne af kunstnerorganisationerne udarbejdet en kommentar til lovforslaget. Heri hedder det blandt andet:
'Lovforslaget fritager fortsat bibliotekspenge til forfattere, fordi man ønsker at fremme dansk sprog og kultur. Tilsvarende kan anføres for royalties af alle andre danske kunstneres værker, som derfor også bør fritages på helt tilsvarende måde'.
Heller ikke den nyligt afgående formand for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Petersen, forstår hvorfor skuespillere nu skal til at betale arbejdsmarkedsbidrag af deres royalties. Det har de været fritaget for siden 1998, med mindre de var registreret som selvstændige erhvervsdrivende.
Dengang fastslog en afgørelse i Landsskatteretten, at betaling for udnyttelse af filmværker og vederlag for visning af danske film i tv skal behandles på lige fod med biblioteksafgiften.

Ignorerede kunstnere
Faktisk var det ved et rent tilfælde, at de danske kunstnerorganisationer overhovedet opdagede lovforslaget om at gøre dem pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag.
Lovforslaget blev nemlig ikke sendt i høring hos kunstnergrupperne.
Det var derfor meget sent og kun ved et rent tilfælde, at Dansk Musiker Forbund og de andre kunstnerorganisationer blev opmærksomme på, at forslaget kan få meget alvorlige konsekvenser for udøvende kunstnere.
SF`s kulturpolitiske ordfører Pernille Frahm deltog på mødet i Borup Højskole. Hun har siden kunstnernes henvendelse om lovændringen forsøgt at finde ud af, hvorfor ingen har tænkt på at spørge kunstnerne. Og ifølge hende er svaret ligetil:
- Jeg tror de har begået en fejl. Det har ikke været hensigten at ramme kunstnerne, men da fejlen nu er begået, så skal man enten tie stille med tilbagevirkende kraft eller lave tingene om, og det er meget svært for ministre, sagde hun og langede ud efter Dansk Folkepartis skattepolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl.
- Han vil ikke give en krone i forhold til det her område. Hvis I har nogen som helst mulighed for at lægge et pres på nogen, så er det altså Dansk Folkeparti der skal rammes.
Hun kritiserede også kulturminister Carina Kristensens passive rolle.
- Problemet ved at lave sådan en skattelov er, at vi har et kulturministerium, hvor der ingenting sker. Den forrige kulturminister Brian Mikkelsen stod da i det mindste fast, da han forlangte skattefrihed for sportsfolkenes medaljer ved OL, sagde Pernille Frahm.
Også Frank Aaen fra Enhedslisten deltog i mødet. Han forstod godt, at kunstnerne var frustrerede over, at royalties og rettigheder ikke længere betragtes som kapitalindkomst.
- Hvis jeg ikke bruger det ord så ofte på Christiansborg, er det fordi vi vil have kapitalindkomst beskattet meget hårdere end det bliver i dag, og det ville ikke lige være så smart i denne situation, sagde han til forsamlingens moro.
Han påpegede også, at argumentet om at skattestoppet ikke gælder for kunstnere, har gjort indtryk på nogle borgerlige politikere.
SF vil nu sammen med Enhedslisten udarbejde et ændringsforslag til lovforslagets anden behandling i Folketinget den 26. maj.

Lig på bordet
Selv om stemningen er trykket på mødet i Borup Højskole er der dog også en vis kampgejst at spore hos en del af deltagerne.
En af dem er Dansk Forfatterforenings nyvalgte formand Lotte Garbers, der opfordrer til at 'få hul igennem til pressen' samt gøre op med myten om, at en bestseller-forfatter bare scorer kassen.
- Folk tror jo, at millionerne ruller ind. Det gør de ikke. Vi har været for dårlige til at fortælle historien om den gruppe af kunstnere, der er enlige mødre og som bliver ramt af det her. Der skal lig på bordet, siger hun.
Det første lig melder sig allerede på selve mødet. Det er Søren Korshøj, folkemusiker, sangskribent og komponist.
- Vi bliver presset fra så mange sider, så jeg stiller gerne op som lig, siger han.
Søren Korshøj er ellers en af dem, der burde klare sig godt. Så sent som i år blev hans nye cd 'Bladet fra munden' kåret som Årets Visealbum af Danish Music Award.
Alligevel står det skralt til med økonomien i det korshøjske hjem.
- Min kones løn klarer huslejen og de faste udgifter. Så betaler jeg husholdningen, siger han til Arbejderen.
Ifølge ham er indtægterne fra royalties og spillestedernes honorarer for jobs blevet halveret siden 1996, og den udvikling vil fortsætte.
- Danmarks Radio har lukket for bredden i dansk musik, og spillestedernes honorarer er under pres, fordi de er presset til at give overskud, siger han.

Royalties ikke løn
Forfatteren Jo Hermann er formand for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening. Hun var med til foretrædet hos Folketingets Skatteudvalg, hvor hun kritiserede Skatteministeriet for at underspille statens indtægt ved lovændringen.
Ministeriet siger, at lovændringen vil det give sølle fem millioner mere i kassen. Men ifølge beregninger fra de organisationer, der især varetager kunstnernes rettigheder, er der tale om mindst det dobbelte.
- Tal fra KODA, Gramex og Copy-Dan viser, at staten tjener mindst 20 millioner kroner på det her. Og hvis bare halvdelen af kunstnerne er lønmodtagere, så skal de af med 10 millioner kroner om året i højere skat, siger Jo Hermann.
Hun undrer sig over, at rettigheder fra et værk overhovedet kan betragtes som en arbejdsindtægt, og ikke en kapitalindtægt.
- Ingen kunstner kan selv bestemme over, hvordan deres værk biver brugt, så det udløser royalties.
Netop det er da også pointen i de mange indsigelser, der er kommet fra kunstnernes interesseorganisationer og skattekyndige advokater og revisorer.
Henrik Petersen fra Dansk Skuespillerforbund forklarer det således:
- Når vi laver en film eller indspiller musik for andre, så får vi løn for arbejdet. Den betaler vi arbejdsmarkedsbidrag af, som alle andre. Betalingen gælder for den anvendelse, som man har tiltænkt værket.
Royalties opstår, hvis værket får et længere liv end oprindelig tiltænkt. For eksempel vises i tv, indspilles på dvd, eller musikken bliver spillet i radioen eller bruges som underlægning i et andet værk.
- Det får man en rettighedsindtægt af. Man kan sige, at kunstneren bevarer en slags aktie i værket, hvis det bruges ud over hvad der oprindelig var meningen. Det er altså en kapitalindtægt, som ikke er belagt med arbejdsmarkedsbidrag, siger Henrik Petersen.
Han slutter med at lange ud efter skatteministeren, som i Politiken har beskyldt kunstnerne for at klynke og bede om positiv særbehandling:
- Den argumentation holder ikke. Det der sker i øjeblikket er, at man udsætter kunstnerne for negativ særbehandling.

Kunst er en god investering
En anden af deltagerne i foretrædet for Skatteudvalget var Jens Lysdal fra Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer. Han undrer sig stærkt over regeringens holdning til kunst og kultur som erhverv.
- Jeg havde den store glæde i Skatteudvalget ikke at skulle tale kultur overhovedet, men kun tale økonomi, fordi ophavsretsbranchen er en sindssyg god forretning, siger han.
Ophavsretsbranchen er ifølge Jens Lysdal interessant, fordi den er en del af den hastigt voksende 'oplevelsesøkonomi'. Samtidig er det en branche, der knopskyder og som indgår i samarbejde med alle mulige andre, som erhvervsliv, videnskab, undervisning og socialvæsen.
Ved foretrædet fremlagde han tal fra en undersøgelse, som lektor Mark Lorenzen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi på Copenhagen Business School snart offentliggører.
I den sammenlignes den med højteknologiske erhverv som medicinalvarer, it og kontorautomatisering, tv og så videre.
- Den helt korte konklusion er ifølge Mark Lorenzen, at ophavsretsbranchen er meget større end den højteknologiske. Den vokser hurtigere, og dens værditilvækst vokser endda meget hurtigere. Det er vel at mærke den højteknologi, der har været i focus, fordi den skal Danmark leve af i fremtiden!
Jens Lysdal fremhævede især, at det netop er 'den lille kunstner', der starter fødekæden for denne oplevelsesøkonomi. Det er dem, der laver de første computerspil eller som kaster sig over nye genrer i musik, teater og film der danner grundlag for de andre brancher.
- Derfor er sådan en skat en ufattelig dårlig forretning. Mange af de folk, som skaber disse værdier, går formentlig med post til hverdag. Det er fuldstændig åndssvagt. Der er sgu` da ingen forskere på Novo Nordisk, der behøver et bijob for at få det til at hænge sammen, påpeger Jens Lysdal.
Det faktum at kunst er en god forretning for staten erkender Skatteministeriet i øvrigt selv. Den har beregnet, at der kommer 800 millioner kroner ind årligt alene fra bogmarkedet.
Eller som Jo Hermann, Dansk Forfatterforening udtrykte det:
- Vi forklarede Skatteudvalget, at det at være kunstner er det første led i en lang fødekæde af producenter, instruktører, lys- og lydfolk, designere, klippere og formidlere. Alle tjener de deres brød på det, vi laver. Så kunst- og kulturstøtte er den billigste til et voksenerhverv, slutter hun sit indlæg ved mødet.

Kunstnere til kamp
Efterhånden som den ene kunstnergruppe efter den anden har talt sig varme, synes der at forme sig en vis enighed om, hvad der skal gøres.
Der skal kæmpes, og hovedmodstanderen er Dansk Folkeparti. Det taler på den ene side om 'danskhed', mens det på den anden side fører det, som DJBFA`s formand Pia Raug kaldte en 'vendetta' mod kunstnerne.
- For kunstnere er den ekstra skat lige på kanten af om man kan overleve som kunstner eller ej. Det ligner en vendetta i kølvandet på omlægningen af dagpengereglerne, så det ligner ny-McCartyisme der er drevet af nogle andre men lige så fascistiske kræfter, lyder det iltert.
Formanden for Danmarks Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård opfordrede til at tage udgangspunkt i partiets dyrkelse af netop 'danskheden'.
- Det her betyder færre penge til kunstnerne og færre penge til mangfoldigheden, og det betyder mere udenlandsk mainstream kultur. Det er et argument vi har brugt før overfor Dansk Folkeparti.
Taler efter taler efterlyser handling. Stemningen går nu i retning af at nedsætte en slags skrivende og aktiv task force, som skal finslibe sablerne i kampen for at få Kristian Thulesen Dahl spiddet på sin egen argumentation.
Mødet er slut, og repræsentanter for de forskellige kunstnerorganisationer samles i et hjørne for at aftale den videre aktion.
De øvrige mødedeltagere siver ud af Borup Højskoles smukke glassal for at genoptage tilværelsens største udfordring: Kunsten at overleve som kunstner.

Royalties og kunstneriske rettigheder
Når en kunstner for eksempel laver en film eller indspiller musik for andre får kunstneren løn for arbejdet, som han/hun betales arbejdsmarkedsbidrag af. Kunstnerens betaling gælder for den anvendelse, som man har tiltænkt værket.
Royalties opstår, hvis værket får et længere liv end oprindelig tiltænkt. For eksempel vises i tv, indspilles på dvd, eller musikken bliver spillet i radioen eller bruges som underlægning i et andet værk.
Man kan sige, at kunstneren bevarer en slags aktie i værket, hvis det bruges ud over hvad der oprindelig var meningen.