Guitaristen og sangeren Thomas Ulrik Larsen er cd-aktuel med den organiske sangcyklus ¤¤Spåndigter¤¤, som handler om mangel på fællesskab og nærvær, om grumme og tragi-komiske menneskeskæbner

Der er lysår mellem det danske Pink Floyd Projekts glitrende sceneshow og Thomas Ulrik Larsens seneste projekt 'Spåndigter'. Og Lysår er da også navnet på gruppen bagved projektet.
Den består udover Thomas Ulrik Larsen af vennerne Troels Alsted, bassist og producer, samt trommeslageren Ulrik Brohuus. Samt 17 andre musikere og sangere, som har kastet en masse tillid ind i projektet.
Sammen har de lavet noget, som Thomas Ulrik Larsen kalder 'en organisk sangcyklus'. Cd`en består af 11 numre, alle med tekst og musik af ham selv, og udgivet på eget forlag.
- Jeg har set nogle fordele i at udgive selv. Cd`en er jo et forældet format, og hvis oplaget sælger ud, så løber det hele lige rundt, siger Thomas Ulrik Larsen til Arbejderen.
'Spåndigter' handler om mangel på fællesskab og nærvær, om grumme og tragi-komiske menneskeskæbner. Det er figurer som Thomas Ulrik Larsen kender, uden at de nødvendigvis findes i ét menneske.
- Det er en personlig bearbejdning af oplevelser, der knytter sig til mit eget og venners liv med brud i kærlighedslivet og nogle tunge valg. Noget med at finde ud af, om det her er langtidsholdbart eller en materiel impuls.

Gynger og karrusel
Selv har han valgt familielivet i den nye andelsbolig i Nivå, frem for turnélivet med Pink Floyd Projekt. Med en søn på 16 måneder skal der være mere tid til det nære.
Thomas Ulrik Larsen har fra starten selv finansieret 'spånpladen', som han kærligt kalder sit værk. Pengene kommer fra tiden med Pink Floyd Projekt.
- Jeg arbejdede ud fra princippet med gyngerne og karrusellerne, så jeg kunne bruge pengene på noget, som i første omgang ikke var finansieret af andre. Jeg har altid bedst kunne lide ikke at skylde for meget og selv have hånd i økonomien.
Siden har KODA, som opkræver penge for musikernes ophavsrettigheder, støttet projektet økonomisk. Det skulle betyde, at det hele ender med et stort nul, så han ikke skal starte et nyt projekt med et blødende økonomisk sår.
- Det er vigtigt at kunne lave sådan et projekt, så det sikrer et ordentligt resultat. Det kræver nogle ordentlige faciliteter og folk til at lave musik, som har fået den fornødne tid, så det bliver værd at lytte til.
Det er en udfordring, som Thomas Ulrik Larsen ikke er bange for at tage op. Han har satset hårdt på at få nogle af de mere erfarne spillere på banen til sit projekt.
- Det er en god idé som kunstner at vise, at man kan noget selv. Det kan ikke nytte noget at være god til én ting og så ikke kunne huske hvordan man tager sko på!, siger han.
- Man skal huske, at fordi en spiller ude fra det etablerede brancheliv har været knyttet til en stor multinational gigant, så er det ikke sikkert at han er en led kapitalist. Som kunstner skal man være åben og vide, at de folk måske kan noget, man får brug for.
Derfor er der blandt andet ofret penge på at indspille dele af lyden i professionelle studier.
- Grundbåndene er lavet i et lille studie på Amager, og så er stryger og Steinway-flyglet optaget i det nu nedlagte Sweet Silence Studio. Resten er lavet i mit gamle øvelokale, forklarer han.

Modpol til spindoktor
- Det er en amoralsk plade, men forhåbentlig ærlig, et forsøg på at lave en empatisk plade, der både skildrer mit eget og andres liv. Og så er det en excorcistisk plade - jeg havde det voldsomt bedre bagefter, griner Thomas Ulrik Larsen.
Selve ordet 'spåndigter' har han selv opfundet. Det er en slags modpol til spindoktor.
- En spindoktor skjuler og fordrejer tingene. En spåndigter afslører ting og prøver at dreje dem på plads igen. Det handlede i virkeligheden om at få hoved og hale på nogle ting, siger Thomas Ulrik Larsen.
Og Lysår handler både om savnet, om fornemmelsen af afstand, men også om at lyse op.
- Informationssamfundet har gjort, at vi kan kontakte folk på sekunder i den anden ende af verden ud fra en fælles interesse. Lysår kan også være en periode med oplysning. Lad os udnævne 2009 til at være et lysår!

Kunst som service
En af fremtidens store udfordringer biver ifølge Thomas Ulrik Larsen at få den nye generation af kulturbrugere til at forstå, at uden penge gør det ondt. For ellers er det slut med kreativiteten.
- Vi står over for en ny børne- og ungdomsgeneration som er vant til at orientere sig i cyberspace, og hvor produktet ikke altid er til at have i hånden. Men det gør det jo ikke mindre virkeligt, og intet er gratis, så nogen skal betale, siger han.
- Nogle siger, at musik går fra at være produkt til at være service, og at vi befinder os i en gråzone i øjeblikket. Udviklingen går så stærkt at såvel branchen som kunstnerne holder lidt på hesten, siger Thomas Ulrik Larsen.
Han mener, at man kan give folk med pisken, og man kan også forsøge at gøre dem klogere.
- Man må forklare morgendagens voksne bredden i samfundets muligheder, også kunstnerisk. De skal gøres mere kritiske, så de er klar over at selv smånasseriet vil lægge hele vækstlaget i graven på et tidspunkt.
For det skorter ikke på talent i Danmark, selv om han langt fra vil kalde os for et musikdyrkende folk.
- Der er masser af talentfulde mennesker rundt omkring. Det man kunne savne er måske, at det smittede af i de brede lag, at folk var lidt mere åbne omkring det at spille og synge sammen, i stedet for at sidde og gemme sig.
Selv har han valgt musikken, fordi det var det eneste, han havde lyst til.
- Jeg er i et fag, der involverer så meget bjergkørsel i disse år. I hele mit både unge og voksne liv har det bevæget mig så meget, at det ville være meget, meget svært for mig at checke ud og sadle om. Jeg har heller ikke lyst til det, smiler Thomas Ulrik Larsen.
Samtidig ser han helt realistisk på hvad der vil ske, hvis tilværelsen som kunstner ikke samtidig smider nogle kontante beløb af sig.
- Vi vil jo gerne tro på, at arbejdet bærer lønnen i sig selv i nogle henseender. Det er tilfredsstillende at lave musik og se det tage form, men det bliver bare kun den ene udgivelse, hvis der ikke er nogen indtjeninger på det.

2100 øv
Paradoksalt nok udgør den nye teknologiske udvikling samtidig det bedste bud på, hvordan man kan overleve som en musiker, der er fuldtids dedikeret til sin kunst. Meget af teknikken flytter hjem til kunstnerne.
Desuden er studietiden blevet meget billigere de seneste år. Så manøvren går ud på at optimere hele tiden hvilke ressourcer man sætter ind hvor.
- Tendensen er, at man kan lave sin plade ene mand. En af de yngre kunstnere, der er mest opmærksomhed omkring, er Mikael Simpson, som baserer det meste af sin produktion på den arbejdsform.
Lige nu rejser han rundt med sine sange fra 'Spåndigter'. Til maj skal han på den sidste store turné til Tyskland med Pink Floyd Projekt, og så er det tid til at sætte et nyt projekt på skinner.
- Der skal laves nogle demoer til en plade med arbejdstitlen 2100 Øv, som rendyrker nogle af de temaer, som spåndigteren også har fat i - familiemønstre og materialisme.
Han har selv boet på Østerbro, lige da han flyttede til København. For ham står bydelen som noget meget solidt, og meget mindre farverig end Nørrebro.
- Det skal ikke opfattes som en udhængning af en bydel, men mere hvad der sker når man hænger sine forventninger på en ramme, i stedet for at hænge dem op på det, man selv kan byde ind med, siger Thomas Ulrik Larsen.
Desuden arbejder han på et projekt med at sætte danske tekster til nogle af Mark Knopflers sange. Drivkraften bag Dire Strait er ikke bare sanger og guitarist, men også en fremragende sangskriver.
- Blandt andet kunne jeg godt tænke mig at få 'On Every Street' med på pladen. Men det er jo noget med rettigheder, ler han.
For selvfølgelig er der lysår mellem legenden Mark Knopfler og hans mere ydmyge danske kollega. Men ligesom smilet er musik den korteste afstand mellem to mennesker, så måske lykkes Thomas Ulrik Larsens projekt. Ellers gør det næste.