23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Public Enemy number one - Samfundets fjende

Public Enemy number one - Samfundets fjende

Tirsdag, 05. maj, 2009, 00:00:00

Jacques er en af de mange unge mænd, der får deres første voldelige konfrontation i en af de mange krige, der bliver ført overalt både før og nu

af Steen Flemming Jørgensen
Den fransk canadiske film 'Public Enemy number one' er del et af to film. Men det skal man overhovedet ikke lade sig skræmme af, tværtimod.
Filmen er bygget op omkring den fransk-canadiske gangster Jacques Mesrine der spilles fremragende af Vincent Cassel.
Jacques er en af de mange tusinde unge mænd, der får deres første voldelige konfrontation i en af de mange krige der bliver ført overalt både før og nu. Her er det den algeriske frihedskrig, hvor han er fransk soldat. Ved nogle meget voldelige forhør oplever han krigens gru og bliver skadet for livet.
Jeg kan ikke undgå at tænke på paralleller til Danmarks krig i et fjernt land. Hvad er det vi gør ved de mange unge mænd, og hvornår kommer regningen?
Efter krigen kommer Jacques hjem til Paris, får et borgerligt job og bliver gift, men de hurtige penge trækker, og den dag han bliver fyret går han til en ven, der er kriminel. Hans kone og tre børn trækker i den rigtige retning, men han vælger den forkerte vej.
Jacques begår, sammen med sin udvalgte kvinde, mange forbrydelser og flygter til sidst til Canada. Her bliver han dømt sammen med sin samleverske til henholdsvis ti og fem års fængsel i et forbryderisk fængsel, hvor straffemetoderne er forfærdelige. Hvis dette bare er nogenlunde autentisk så har det canadiske fængselsvæsenet noget at rette op på.
I en voldsom flugtscene lykkedes det Jacques at flygte sammen med en kammerat. Efter flugten vender Jacques sammen med kammeraten tilbage til fængslet for at forsøge at befri sine fængselskammerater i en fuldkommen vanvittig handling der kun skaber endnu mere vold og død. Men han har lovet at besøge dem.
Selv om filmen er meget action-præget, er den dog langt fra Hollywoods forlorne actiondrama. I en mindre rolle ser vi Frankrigs store mandlige stjerne Gérard Depardieu, som er gangsterboss. Han er på højde med Marlon Brando som Godfather.
Jeg glæder mig til del to.

Public Enemy number one. Instruktør: Jean-Francois Richet. Premiere den 1. maj.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur