Biosemiotik i den aktuelle form beskæftiger sig med de levende organismers evne til at begå sig i verden ved at fortolke ydre og indre tegn og handle eller reagere meningsfyldt på dem.

af Mauri Johansson
Biologen Jesper Hoffmeyer, der også på internationalt plan er blandt de førende forskere indenfor det nye område 'biosemiotik', har udgivet en læseværd bog, 'Tro på tvivl'.
Bogens hovedærinde er at afstikke grænserne mellem religiøs tro og naturvidenskab, men han kommer meget videre omkring end som så. Inspireret af biosemiotikken, forstås.
Biosemiotik i den aktuelle form beskæftiger sig med de levende organismers evne til at begå sig i verden ved at fortolke ydre og indre tegn og handle eller reagere meningsfyldt på dem.
Klassiske naturvidenskabsfolk vil straks rynke på næsen. Et begreb som 'meningsfuld' er ikke stuerent ifølge ortodoksien. Følelser, formål, hensigter og tanker har siden den franske filosof Descartes på 1600-tallet været henvist til et særligt aflukke indenfor det menneskelige åndsliv, i modsætning til naturen der er styret stramt af naturlovene. Basta.
Det er denne skarpe skelnen mellem mennesket og naturen biosemiotikken nu piller alvorligt ved. Darwins læresætninger er et udgangspunkt, læren om tegn (semiotikken) et andet.
Darwins teorier skabte stor røre i slutningen af 1800-tallet. En af de sidste bastioner for teologien og kirken stod for fald. Kampen mellem religiøs tro og (natur-)videnskabelig viden havde stået på i århundreder og ikke få videnskabsfolk var blevet brændt på bål eller tortureret af den katolske inkvisition. Kirken var hård i sine domme for at sikre sig fortsat magt og tugte alle vantro.
Men også videnskaben blev tilsvarende hård og lod barske domme falde over forskere, der formastede sig til at antyde, at de levende væsener kunne tillægges evner som dem mennesket har og som kunne sætte spørgsmålstegn ved naturlovene. Disse forskere blev bandlyst fra forskerfællesskabet. Mange spørgsmål, som også troende rejste, blev afvist som 'spekulativ metafysik'.
Naturlove om årsag og virkning måtte stå fast, ellers blev kampen mod kirken tabt. Omtrent sådan var positionerne langt ind på midten af 1800-tallet. Men så begyndte det at krakelere.

Tegn er ikke begreber
Tegn er tegn på eller om noget, som kan fortolkes af den levende organisme.
Hoffmeyer forsøger at formidle det ikke helt let gennemskuelige filosofiske system som den amerikanske C.S. Peirce udviklede omkring år 1800. Han ser tegnet som et triadisk system, nemlig sammenhængen mellem tegnets bærer, dets objekt og den der reagerer på tegnet (for eksempel røg, som tegn på ild som virker som faresignal på mennesker og dyr).
Den traditionelle biologi er dyadisk tænkende (kun årsag - virkning) og reducerer derved en mere kompleks virkelighed, med deraf følgende misforståelser. Et tegn betyder noget, mens et begreb refererer til noget. Selv de mest enkle encellede organismer kan via deres 'sanseorganer' på overfladen af cellen mærke og fortolke molekylære tegn på, om der er ernæring i nærheden og styre den vej, eller om der er noget skadeligt under vejs og tage flugten.
Under de fire milliarder år de enkleste levende væsener har eksisteret på jorden er denne evne blevet tiltagende raffineret og de organismer der har været bedst til at 'spotte' deres omgivelser har overlevet.
Flercellede væsener har udviklet en tiltagende god 'hukommelse' og er begyndt at lære at begå sig. Langt senere i livets historie kom yngleplejen til, herunder, hos mennesket, sprogindlæring.

Sprog og tænkning
Sprog er nemlig også tegn, som kan fortolkes. Men sproget arbejder med begreber, der ofte er upræcise og let bliver forældede eller misbrugt til at forvirre svage sjæle, som i reklame eller propaganda.
De mest avancerede væsener kunne skabe sig et tiltagende præcist billede i sin bevidsthed/hjerne af den virkelige verden omkring dem og derved bedre begå sig ('overleve').
Menneskets tænkning er relativt sprogbundet, men menneskets krop, herunder hjernen, håndterer en enorm mangfoldighed af tegn ('signaler') inde fra kroppen og udefra omgivelserne og reagerer hensigtsmæssig på dem, helt uden at de behøver at nå den bevidste tænkning eller sansning.
Dette mønster har udviklet sig længe før vi blev mennesker og ses hos de mest menneskelignende pattedyr. Man kan ud fra observationer og forsøg antage, at de indre billeder hos dyrene er enklere, alene ved at det, sproget kan formidle, mangler.
Hoffmeyer beskriver udførlig denne nye indsigt og argumenterer for, at den falske kløft mellem mennesker og andre organismer er en videnskabelig fejlslutning, der let kan forhindre videnskabens samlede videreudvikling. Selvfølgelig er der behov for særlige videnskaber (humaniora, samfundsvidenskaber) der tackler de særlige menneskelige livsaktiviteter, der er følger af de semiotiske evner, vores hjerneudvikling har åbnet for os.

Religion hører ikke hjemme i videnskab
Som vi ved af historisk erfaring opgiver religionerne ikke så let.
Især i USA har der gennem hele 1900-tallet og fortsat været militante religiøse og kirkelige bevægelser, der stædigt har stået fast på, at det er bibelen og skabelsesberetningen, der er den skinbarlige sandhed. I årtier, frem til 1960`erne var der en lang række delstater der havde forbudt al undervisning i skolerne der var baseret på Darwins lære. Kreationisme og Intelligent Design er eksempler.
Faktisk er disse nu begyndt at dukke op også i Danmark, måske på grund af 'almindelige' menneskers manglende forståelse for den akademiske biologi, der gør det levende til noget nær en genetisk maskine til egen reproduktion, uden følelser, tanker og fantasi.
Det er her Hoffmeyer maner til de videnskabelige kolleger om at få et bredere, men fortsat forskningsbaseret, syn på de levende organismer. Til gengæld afviser kan kontant at springe på kreationismens vogn og falde tilbage på tro og overtro. Sjælen som en usynlig og umålelig del af det menneskelige individ er død og borte. Men det levende kan bære åndelige, sjælelige, mentale, sanselige eller psykologiske processer, der er sider af den tiltagende komplekse organisering af materien.
Hoffmeyer er ikke uventet modstander af enhver form for fundamentalisme, religiøs eller verdslig. Han ajourfører nogle dele af Darwins tænkning som en følge af nyere biologisk og anden forskning.

Er politik en erstatningsreligion?
Bogen understreger gentagne gange følelsernes, også de ubevidste følelsers betydning for fortolkningen.
Politik er ofte noget der vækker stærke følelser, for og imod. Hoffmeyer indrømmer åbent at han er frafaldet troen på socialisme, uden at han dog oplyser mere om grundene hertil. Måske har de været personligt traumatiske?
Som en af de få svagheder i bogen må læseren tygge sig igennem en næsten koldkrigsagtig kritik af socialismen og kommunismen som systemer, mens der ikke falder et ondt ord om kapitalismen og dens måde at undertrykke demokratiet og fratage store dele af menneskeheden alt håb om en værdig fremtid.
Dog, at sige at socialisme er en erstatning for tro kalder han 'noget vås'. En ideologi, som socialismen, er baseret på en analyse (rigtig eller forkert, siger han) af det menneskelige samfunds virkemåde, mens det i en religion er den personificerede Gud, der er hele omdrejningspunktet. Hoffmeyers bud er altså: Tro på tvivlen! Tvivl på troen, kunne man tilføje. Læs bogen kritisk og med udbytte.

Jesper Hoffmeyer: Tro på tvivl. 264 sider, 250 kr. Ries Forlag 2009.