Wiehe er en klog mand, der gerne giver både sine personlige og politiske livserfaringer videre, til dem som vil lytte. I fredags kunne man høre dem i Århus

af George Zeuthen
'Når man husker mere, end man drømmer, så er man gammel'.
Fredag den 24. april kunne man høre Mikael Wiehe både drømme og huske i Århus Musikhus, da der var kaldt til koncert med en af Skandinaviens bedste politiske sangere
Mikael Wiehe er i dag en ældre herre med mere end 40 år som professionel musiker. Hans karriere tog for alvor fart, da han i 1970 sammen med Björn Afzelius dannede Hoola Bandoola Band, som blev en af Skandinaviens største politiske rockgrupper overhovedet. Siden da har Wiehe spillet i flere andre grupper og også dannet duo sammen med Afzelius.
Når man lytter til Wiehe, er der ikke kun dømt poesi og inciterende melodier af høj klasse, men også sange med holdninger og meninger fra en kunstner, der trods sin lange karriere stadig er lige aktiv, lige nysgerrig og lige så vedkommende som altid.

Personlig
Dog var undertegnede blevet advaret inden koncerten om, at Wiehe var blevet mere indadvendt og i dag brugte sine sange til at reflektere over sin skilsmisse og sin personlige kærlighed. Det viste sig dog kun at være en halv sandhed.
Det var en veloplagt Wiehe, som kom på scenen sammen med sine to fremragende akkompagnører - Christer Karlsson på tangentinstrumenter og håndtrommer og Johan Lindström på guitar og hawaiiguitar.
Så fulgte koncertens to sæt, der ganske rigtigt handlede mest om Wiehes privatliv. Men ikke så det blev klistrende og klæbende. Nej, Wiehe er en klog mand, der gerne giver sine livserfaringer videre, til dem som vil lytte.
Gennem snak og sange blev tilhørerne guidet gennem hans skilsmisses følelsesmæssige rejse fra opbrud til forsoning. Ganske usentimentalt beskrev han alt fra resignation, bitterhed, fortvivlelse og håbløshed til den forløsende genforening.
Og Wiehe kom langt omkring. Vi fik blandt andet 'Mit hjärtas fågel', 'Som en duva', 'Utan dej' og flere andre af hans personlige sange. På det ti minutter lange 'Om jag ska klara det här' diskuterede han med sig selv alt besværet med kærligheden. Nummeret har ikke nogen egentlig melodi, men det glemte man, fordi Wiehe deklamerede sin tekst, så man blev trukket tæt på af intimiteten i hans stemme og de instrumentale stemninger bagved.

Politisk
Heldigvis viste Wiehe også eksempler på sin politiske kunst. Ingen kan som Wiehe gendigte og forsvenske Bob Dylans tekster, så man tror, at det er Dylan, som har amerikaniseret Wiehes svenske sange til amerikansk og ikke omvendt.
Vred var Wiehe, da han sang: 'Ni Som Tjänar På Krig' ('Masters of War') med netop den indædte harme, som han også lagde for dagen, da han for nogle år siden spillede ved den århusianske 1. majdemonstration og sang mod mørkemænd, imperialister og krigsmagere.
Som erfaren entertainer gav Wiehe 'Titanic', en af sine mest elskede sange, som ekstranummer, før han skyndte sig ud i Musikhusets forhal for at sælge og signere cd`ere eller en DVD med optagelser af det gamle Hoola Bandoola Band. (Wiehe gjorde meget ud af, at den DVD ikke kan købes i Danmark. Hvem sørger for importen?)
Glad og opløftet gik undertegnede hjemad efter koncerten med Wiehes ord i hovedet: 'Når man husker mere, end man drømmer, så er man gammel.'
Vi er vist mange, som er glade for, at Wiehe har flest drømme tilbage!

Mikael Wiehe i Århus Musikhus fredag 24. april.