I Kalundborg har et værested med udspring i socialpsykiatrien udviklet sig til et også at være et medborgerhus. Det er blevet et samlingspunkt for forskellige kulturelle arrangementer

af Klaus Haase
Allerede i 1970`erne blev der slået på røde tønder for et medborgerhus i Kalundborg.
Det skete under de lokale festligheder ved 1. maj, hvor en fagforeningsformand for malerne i Kalundborg i byens park gjorde det til en tilbagevendende bemærkning i sine taler: 'Lad os så få det medborgerhus!'
Endnu har byen ikke fået et medborgerhus i den traditionelle brede forstand. Alligevel har et værested med udspring i socialpsykiatrien udviklet sig til et hus, der i daglig tale bærer navnet Medborgerhuset. Med tiden har det udviklet sig til et samlingspunkt for forskellige kulturelle arrangementer. Her kommer der et bredt udsnit af byens borgere til hygge, diskussion, foreningsmøder, foredrag med mere.

En leder med begge ben på gulvet
Den daglige leder af huset, 51-årige Marianne Madsen, har taget plads bag et lille bord på første sal i Medborgerhuset.
Her er både fjernsynsstue og foredragssal, kontor og hyggekrog. Nedenunder er stedets personale i gang med middagsmaden, hvor der er kombineret køkken og samlingssted.
Marianne er mor til to og har et barnebarn, og nummer to er på vej. Hun smiler varmt og signalerer på alle måder, at borgerne altid kommer i første række. Vi sidder midt i stuen. Med mellemrum kommer der brugere af huset og hilser på. Ikke noget med lukkede døre på et kontor. Det var da også midt i 'slagets gang', kødgryder og socialt samvær, Marianne måtte hentes op til interview.
- Jeg er oprindelig uddannet sygehjælper, begynder hun, og hælder kaffe op, idet hun fortsætter:
- Jeg arbejdede 25 år på Kalundborg Sygehus på kirurgisk afdeling. Man kan sige, at den arbejdsplads og jeg voksede fra hinanden. Jeg har uddannelse som systemisk misbrugsbehandler. Jeg har desuden arbejdet en periode i Sæby på et sted for misbrugere.
Marianne undskylder en mobiltelefons tilstedeværelse mellem os. Noget med en opringning hun venter. Det havde hun ikke behøvet. Hendes udstråling udtrykker, at hun er hundrede procent til stede under samtalen. På en rolig og jordbunden facon.

Politisk debut som 14 årig
Du er ikke alene socialt men også politisk engageret?
Marianne nikker bekræftende og smiler stolt:
- Jeg startede allerede som 14-årig i politik. Jeg deltog i verdensbankdemonstrationerne, og det var medvirkende til at skabe min politiske bevidsthed. Dengang var jeg også med i venskabsforeningen Danmark-Nordkorea og dannede den første lokalafdeling i Gladsaxe, hvor jeg på det tidspunkt boede. Jeg er medlem af SF, og jeg har siddet mange år i byrådet. Desuden er jeg formand for det sociale udvalg i byrådet.
Du har altså en solid baggrund for dit sociale arbejde?
- Ja, det var med lyst og gåpåmod, jeg blev leder her. Her har været en del ledere i tidens løb, og i starten havde værestedet svært ved at blive integreret i byen. Det er det til gengæld blevet nu.
Kan du fortælle lidt om dagliglivet i Medborgerhuset?
Marianne nikker og læner sig ind over bordet:
- Medborgerhuset er for mange et afbræk i dagligdagen. Samtidig fungerer det som en erstatning for manglende familie. Mange fejrer højtider her. Juleaften havde vi 35 gæster. Til daglig er der tilbud om to måltider mad for vores brugere. Visse basale behov kan der være mulighed for at dække: Man kan for eksempel få et bad. Skulle nogen savne en skjorte, kan det problem også løses.

Udflugter og ferier
- Taler vi om sociale og kulturelle oplevelser, kan det nævnes, at der arrangeres en-dages-ture og foredrag om samfundsemner og litteratur. Efter sommerferien er der på opfordring planer om at lave debataftener om samfundsemner. Planen er, at det skal være en gang om måneden. Gerne med et humoristisk anstrøg.
- For øvrigt har vi en aktivitetsdag her i huset den 19. april (i søndags, red.), hvis jeg skal nævne noget aktuelt. Der vil være lejlighed til at købe gamle egnsretter, der vil være forskellige spil med mere. Pengene, som arrangementet indbringer, skal gå til en ni-dages tur til Østrig, hvor 38 personer skal af sted. I det hele taget er udflugter og ferier en vigtig del af vores aktiviteter.
- Desuden bidrager en stor lokal virksomhed med økonomisk hjælp til, at vi kan få en større mulighed for at give vores brugere nogle oplevelser. En lokal græsrodsgruppe som 'Natteravnene' (en forældregruppe der drager omsorg for unge i nattelivet) holder til i vores lokaler ligesom 'Heradøtrene' (en kvindegruppe), pensionisterne med flere. Lokalerne bliver således udlånt til forskellige aktiviteter i weekender og eftermiddage.
Det kræver vel mange menneskelige ressourcer at have så mange bolde i luften?
Marianne nikker:
- Vi har en støtteforening i ryggen på omkring 100 mennesker, foruden de faste medarbejdere. Desuden får vi erhvervspraktikanter fra jobcentret.

Højt til loftet
Marianne har talt sig varm. Det lyser samtidig ud af hende, at hun brænder for det her job. Samtidig har der under samtalen jævnligt været bud efter hende. Hun smiler undskyldende og giver høfligt udtryk for, at tiden for samtalen er ved at være gået.
Hvad føler du, at du tager med hjem, når en dag i Medborgerhuset er ovre?
- Meget! Det bliver jo aldrig et 8-16 job. Tja, hvad tager jeg med hjem? Alt det jeg ikke når. Du må godt skrive, at der efter min mening burde være sociale væresteder over hele landet. Der mangler simpelthen steder med højt til loftet i vores elitesamfund.
Det sidste kommer stille og roligt. Med en undertone af eftertanke. Marianne tager afsked. På et travlt sted med højt til loftet og rummelighed.