Den 16. april 1746 mødes engelske tropper og skotske oprørere i et blodigt slag ved landsbyen Culloden nær Inverness i Skotland. Slaget betyder enden for det Jakobitiske Oprør og er starten på en lang periode med forfølgelser og undertrykkelse af Skotlands folk og kultur

Jacobiternes oprør, som med mellemrum har stået på siden 1688, er mest en strid om kongemagten over det voksende britiske imperium, som store dele af den skotske befolkning ufrivilligt bliver blandet ind i.
I 1745 står striden først og fremmest mellem kong George II fra huset Hannover og Charles Edward fra huset Stuart. I efteråret 1745 starter Charles et oprør med støtte fra de feudale herremænd i det skotske højland og bevæger sin hær ned gennem England uden at støde på modstand. Charles har desuden støtte fra Frankrig, som ligger i krig med England.
Oprøret hviler på forhåbninger om, at Frankrig vil invadere England fra syd. Det sker imidlertid ikke, og Charles må slukøret luske hjem til Skotland for at overvintre. I foråret er det ikke jakobiterne, der er i offensiven men kong Georges hær under kommando af hertug William af Cumberland med tilnavnet 'Slagteren'.
16. april 1746 beslutter Charles Edward Stuart at gå i forsvarsposition ved Culloden og møde den engelske hær. De oprørske skotter er dårligt trænede og primitivt udstyret i forhold til de professionelle modstandere. Mange skotter kæmper stadig med sværd og skjold, hvad der ikke hjælper meget mod geværer og kanoner.
Trods indædt modstand bliver den skotske hær splittet for alle vinde. Efter slaget beordrer hertug William alle sårede fanger henrettet og starter et flere måneder langt hævntogt gennem Skotland, hvor hans hær plyndrer og voldtager og anholder alle, der mistænkes for at støtte den jacobitiske sag. Ofte er det nok, at en skotte tilhører den katolske kirke for at gøre ham mistænkelig.
Det engelske retssystem er dog ikke interesseret i at få flere fjender i Skotland end højst nødvendigt og dømmer kun et par tusinde til landsforvisning. Til gengæld henrettes alle oprørets ledere, og den skotske adel mister sin traditionelle magt og gør dermed en ende på feudalismen i Skotland.
Kong George beslutter, at Skotland skal 'moderniseres' og indlemmes i Storbritannien. I de kommende år føres en målrettet kampagne for at udrydde skotsk kultur. Den traditionelle kilt i 'tartan'-mønster forbydes, og engelsk erstatter gælisk som officielt sprog. I den tid udvandrer mange skotter til kolonierne i Amerika, og store tidligere beboede områder i højlandet ligger stadig øde den dag i dag.