25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny kunst på Cuba

Ny kunst på Cuba

Onsdag, 15. april, 2009, 00:00:00

For første gang siden 1980`erne udstilles amerikansk kunst på Cuba, skriver Jyllands-Posten

Udstillingen, der netop er åbnet i Havana, har titlen 'Chelsea visits Havana' og rummer værker af 30 kunstnere, der hører hjemme i New Yorks Chelsea kvarter. Udstillingen består af malerier, fotos, skulpturer, installationer og video.
- Utroligt, at vi gjorde det. Jeg opfatter det som et fantastisk første skridt, siger kunstneren Alberto Magnan, der er kurator på udstillingen, cubansk amerikaner og driver et galleri i Chelsea.
Obama regeringen har ikke lagt forhindringer i vejen, tværtimod.
Den seneste amerikanske kunstudstilling i Cuba var i 1986. På den aktuelle udstilling, der kan ses på Nationalmuseet i Havana, kan man blandt andet se Padraig Tarrants 'Castobama'. Det viser Obama og Castro der kigger på hinanden i profil. Andre værker refererer til Den Kolde Krig, missilkrisen i 1962 og Che Guevara.


Guthrie-familien til Tønder
Legenden Woody Guthries søn Arlo Guthrie, kendt for især Vietnam antikrigssangen 'Alice`s Restaurant', bliver hovednavn på Tønder festivalen, hvor også datteren deltager. Hendes optræden bliver formentlig med hele familien på scenen.
Festivalen finder sted den 27. august til den 30. August.
Se hele programmet på www.tf.dk og www.arlo.net


DR`s rådne film
En gennemgang af DR`s fredagsfilm gennem de sidste tre måneder viser, at kvaliteten er uhyggelig ringe.
Dagbladet Information har kørt de sidste tre måneders fredagsfilm fra DR1 gennem filmportalen Rotten Tomatoes, der samler filmanmeldelser fra mere end 200 medier - blandt andet de 20 største amerikanske aviser.
Og resultatet er, hvad man vidste, nedslående.
www.rottentomatoes.com omregnes de mange mediers filmanmeldelser til procenter, og en film skal som minimum opnå 60 procent i samlet score for at få betegnelsen frisk.
DR 1`s samlede score er 58 procent, hvilket kvalificerer til den lidet flatterende betegnelse rådden.
Jørgen Ramskov, direktør for Copenhagen Film Festival og tidligere tv-direktør i DR, erkender ifølge Information, at DR1 'viser for mange slatne film' og tilføjer: 'DR 1 kunne afgjort hæve overliggeren og sende noget mere kvalitet - i øjeblikket er det mildest talt ikke imponerende'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur