Magasinet Illustreret Videnskab Historie tilbyder på sin hjemmeside en ny form for historisk sightseeing i Europas storbyer ved hjælp af gratisprogrammet Google Earth. I første omgang til Hitlers Berlin
På linket www.historiebladet.dk/earth får man mulighed for at 'hoppe' imellem væsentlige adresser som for eksempel førerbunkeren, Gestapos hovedkvarter og den kaserne, hvor grev Stauffenberg planlagde kuppet mod Hitler. Undervejs kan man læse om de enkelte stop.
Virkelighedens turister kan ved hjælp af magasinets hjemmeside udprinte bykort, der giver forslag til historiske vandreture gennem Berlin.
De kommende måneder vil magasinet lægger flere guider ud - blandt andet til Revolutionens Paris, Jack the Rippers London og Mozarts Wien.
To Stieg Larsson film på vej
Hele Stieg Larssons roman trilogi ser nu ud til at nå til filmlærredet. I første omgang var kun første del, 'Mænd der hader kvinder', planlagt som biograffilm, mens alle tre bøger skulle blive til en tv serie bestående af seks afsnit, hvert på halvanden time.
'Mænd der hader kvinder', der er instrueret af Niels Arden Oplev, er nu blevet en kæmpe succes i biograferne. Sveriges Television, som er filmens investor, føler derfor at de to sidste bøger også fortjener en biografversion.
Det er den svenske instruktør Daniel Alfredsson, der har instrueret 'Pigen der legede med ilden', som nu når biograferne i midten af september, og 'Luftkastellet der blev sprængt', som følger i slutningen af november.
Sveriges tv sender de seks afsnit på tv fra februar næste år. Tv-serien indeholder betydeligt mere originalmateriale end biograffilmene.
Protestsange fra Cambodja
Et nyt album fra skuespilleren og sangskriveren Karl Bille bevæger sig væk fra den danske intimsfære til sociale og politiske problemer for den fattige landbefolkning i Cambodja.
Bille har rejst rundt i Cambodja for menneskerettighedsorganisationen LICADHO og oplevet den rå og barske virkelighed for den fattige landbefolkning.
Han har været med til at dokumentere hvorledes de fattige blev drevet fra deres jord af griske jordopkøbere for at de kunne sælge videre med fed fortjeneste.
Sangene er på engelsk. Tjek dem på www.myspace. com/karlbille.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278