26 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN / HELE LANDET - Terrordømt t-shirtfirma lancerer computerspil

KØBENHAVN / HELE LANDET - Terrordømt t-shirtfirma lancerer computerspil

Onsdag, 01. april, 2009, 00:00:00

Fighters+Lovers nye computerspil vil opmuntre den unge generation til at fortsætte indsatsen for frihed og retten til modstand

Danmarks mest omstridte tøjfirma står bag et nyt computerspil, der bliver præsenteret i dag klokken 16 i kulturhuset på Kapelvej 44.
Seks personer fra tøjfirmaet Fighters+Lovers blev i sidste uge idømt fængselsstraffe for terrorstøtte på grund af deres t-shirt-kollektion i farverne mango, fuchsia og hvid, hvor overskuddet var øremærket til befrielsesbevægelserne FARC og PFLP i Colombia og Palæstina.
Men de kreative bagmænd og -kvinder er på ingen måde slået af banen, idet de nu præsenter første bane af deres nye computerspil 'Fighters+Lovers'.
- Terrorloven har undergravet politiske frihedsrettigheder. Men kreativiteten respekterer ingen grænser eller tåbelige love. Fighters+Lovers er i forårshumør, udtaler Katrine Willumsen, der blev dømt i t-shirtsagen.
Computerspillet fortæller på pædagogisk vis sagaen om Fighters+Lovers. Her kan alle være med! Et af de centrale elementer i spillet er Prebens pølsevogn, der også i virkelighedens verden var omdrejningspunkt for det lille firmas solidaritetsarbejde med befrielsesbevægelser i Palæstina og Colombia. Pølsemanden Preben Mikkelsen blev terrorsigtet i t-shirtsagen, da han hængte billeder af de forbudte t-shirts op i sin vogn.
- Solidaritet med legitime frihedskampe skal ikke kriminaliseres. Fighters+Lovers nye computerspil vil opmuntre den unge generation til at fortsætte indsatsen for frihed og retten til modstand, siger Ulrik Kohl, der blev dømt i t-shirtsagen.
I spillets verden er det muligt at hjælpe frihedskæmpere i Colombia og Palæstina ved at indsamle forskellige reservedele til radiostationer og trykværksteder i de københavnske gader. Men der er nogle, som ikke bryder sig om solidariteten: Derfor skal spilleren undgå at blive opdaget af det hemmelige politi.
Ved receptionen er der slikposer til alle.
Fra klokken 16 er spillet tilgængeligt på hjemmesiden.

Kapelvej 44, København N
onsdag 1. april kl. 16
www.fightersandlovers.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. apr. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur