Kommunistisk Parti i Århus afholder studiekreds i Karl Marx` politiske økonomi. Dagbladet Arbejderen tog med til en gennemgang af vare, arbejde, værdi og merværdi

Det er mandag og det er regnvejr. Klokken nærmer sig halv fem og kaffemaskinen sprutter i køkkenet.
Vi er i Cafe Oskar i Mejlgade i Århus. På kalenderen med citater af Karl Marx står den 23. marts, dagen hvor Marx blev konfirmeret i 1834 i Trier. Dagens citat er fra Kapitalen bind 1 fra 1867:
'Når en tænkningens kæmpe som Aristoteles kunne tage fejl i sin bedømmelse af slavearbejdet, hvorfor skulle en dværgøkonom som Bastiat så komme rigtigt af sted i sin bedømmelse af lønarbejdet?'
Netop lønarbejdet er en del af emnet i dagens studiekreds i Karl Marx` politiske økonomi. Helt præcist lyder emnet 'Vare, arbejde, værdi, merværdi og arbejdskraft'.
Det er det første egentlige møde efter sidste uges introduktion. Her blev alle deltagere inddelt i læsegrupper, som har tygget dagens tekst igennem. 14 sider i bogen 'Kapitalismens politiske økonomi', skrevet af Isi Grünbaum i 1947 og revideret og udvidet til ny udgivelse i 1970.
'I de seneste år har der vist sig en stadig stigende interesse for den marxistiske økonomiske metode', står der på bagsiden af bogen, som er femte oplag, udsendt i 1975.

Varens brugsværdi
De 15 deltagere, som er mødt op i dag får sig bænket ved bordene og kaffe i kopperne.
En af deltagerne er Tor Danielsen, som arbejder hos Post Danmark og taler norsk:
- Jeg har i min ungdom studeret politisk økonomi i AKP/ML`s ungdomsorganisation i Norge. Jeg fik lyst til at genopfriske det, da jeg så annoncen i Arbejderen, fortæller han.
Der bæres en tavle op fra kælderen og Sven Tarp, medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti, tager ordet.
- Jeg vil holde et kort oplæg over det, I har læst til i dag. I er velkomne til at afbryde og stille spørgsmål. Bagefter vil der være gruppearbejde over udvalgte emner fra dagens tekst, forklarer han.
Til daglig er Sven Tarp professor på handelshøjskolen, og det er tydeligt at han er vant til at undervise, da han griber pennen og grifler løs på tavlen.
- Marx forsøgte at finde det mest typiske og grundlæggende i kapitalismen. Han fastslog at det er varen.
Om varen skriver Isi Grünbaum: 'Den første betingelse for, at en ting kan optræde som vare er, at den er nyttig for nogle, at den har brugsværdi, at den kan tilfredsstille et eller andet menneskeligt behov.'

Arbejde skaber værdi
Sven Tarp fortsætter:
- Det kendetegner varen, at den har en dobbeltkarakter, en brugsværdi/nytteværdi og en bytteværdi. Det, menneskene er interesseret i, er brugsværdien. Det kapitalen er interesseret i, er bytteværdien.
- Men hvad er værdi? Luft er noget meget nyttigt, men har ingen værdi. Det som skaber værdi er arbejde. En vares værdi er det samme som den samfundsmæssige nødvendige arbejdstid, der er brugt til at producere den.
Han går videre med at tale om konkret arbejde og abstrakt arbejde. Rynkerne bliver dybere hos nogle af deltagerne.
- Hvad med reklamer? Hvis man laver reklamer, skaber man så værdi, lyder et spørgsmål.
- Det er en gammel diskussion, siger Sven Tarp og foreslår at den gemmes til senere.
- Det grundlæggende er, at arbejde fører til skabelsen af værdi, og værdien måles i den tid, der er brugt på at producere en bestemt vare.

Værdi og merværdi
Næste emne er arbejdskraft.
- Grunden til, at der kan skabes værdi, er at der er mennesker, som kan bruge muskler, sener og hjerne til at udføre et arbejde. Det er det vi kalder arbejdskraft.
- Arbejdskraften har også en værdi, nemlig det som det koster at producere en arbejder, siger Sven Tarp og går videre med at forklare, hvordan man opgør denne værdi.
Også arbejdskraften er en vare, som købes og sælges.
- Man køber ikke en arbejder, men retten til at bruge hans arbejdskraft. For denne ret betaler kapitalisten det, som arbejdskraften er værd. Kapitalisten forbruger arbejdskraften ved at sætte arbejderen til at producere andre varer.
Hvordan fastsætter man arbejdskraftens værdi?
Sven Tarp henviser til eksemplet i dagens tekst, hvor Isi Grünbaum skriver om en arbejdsdag på otte timer:
'Lad os sætte, at det i gennemsnit kræver fire arbejdstimer om dagen at producere de forbrugsgoder, som en arbejder skal have dagligt. Så er arbejdskraftens daglige værdi altså fire timer. Arbejderen producerer daglig en værdi på otte timer og modtager i løn en værdi på fire timer.'
Det simple regnestykke skrives på tavlen
- Det vil sige, at arbejderen får 50 procent af den værdi, han skaber, i løn. De øvrige 50 procent går til kapitalisten som merværdi.

Ned i løn
- Kapitalisten producerer udelukkende for at få merværdi. Hvis kapitalisten ønsker at udvide sin merværdi er der forskellige muligheder. Han kan forlænge arbejdstiden eller øge arbejdsintensiteten, så produceres der absolut merværdi. Kapitalisten kan også sætte lønnen ned, så skabes der relativ merværdi, forklarer Sven Tarp.
Det er tydeligt, at nu er vi nået til noget, som deltagerne kender til fra deres egen virkelighed.
Paul Jentzsch, som er formand for Kommunistisk Parti i Århus og faglig sekretær for murerne i 3F, kan fortælle en helt aktuel historie om en murermester, som har sat lønnen ned.
- Vi oplever at murermestrene både arbejder på at øge den absolutte og den relative merværdi.
Tor Danielsen kender især til det at øge arbejdsintensiteten.
- Post Danmark har et slogan, som siger 'work smarter, not harder'.
Mens der fortælles flere historier fra det virkelige liv går programmet over i pause og efterfølgende gruppearbejde.

Godt at læse sammen med andre
Gruppe fire består kun af to personer, den tredje kunne ikke komme i dag. Frederik Sørensen går på Gøglerskolens medielinje og Simon Østergaard Chievitz læser idehistorie på universitetet.
Deres emne er at redegøre for kampen for at øge og sænke merværdien og selv om de kun er to personer går snakken livligt.
Begge kommer, sammen med flere andre, fra Socialistisk Ungdomsfront, SUF.
På spørgsmålet om hvorfor de deltager i studiekredsen siger Frederik:
- Vi vil gerne stå stærkere i vores diskussioner.
Og Simon tilføjer:
- Jeg interesserer mig for ideologi, men det er svært at læse det selv. Her er endelig en mulighed for at gøre det sammen med andre.
Og det er han næppe den eneste som sætter pris på. Da dagens forløb skal evalueres er tilfredsheden stor. Og det fremhæves, at det også har været godt at få stoffet gennemgået på tavle.
Næste gang er mandag den 6. april. Dagbladet Arbejderen vil også deltage.

Læs kommentar fra Sven Tarp om mindre unøjagtighed i ovenstående artikel