I dag runder den (øst)tyske forfatter Christa Wolf 80 år. Hun var et udogmatisk og kritisk partimedlem i det østtyske enhedsparti SED. Hendes håb var, at DDR kunne gennemløbe en revolutionær fornyelse

af Jens Fransen
Hvert år omkring årsskiftet sætter jeg mig for at finde væsentlige forfattere, der i årets løb kan fejre runde fødselsdage.
Forlagene gør sikkert det samme, men det er ikke altid dette ses umiddelbart i deres udgivelsesplaner. Om det er den verdensomspændende kapitalistiske krise, der gør sig gældende, skal jeg lade være usagt. Men faktum er, at der ikke er udsigt til alt for mange rigtig spændende udgivelser lige med det samme.
Når jeg bladrer i journalerne finder jeg blandt andre følgende store fødselarer i løbet af 2009: Nikolaj Gogol 200 år i april, Knut Hamsun 150 år, Martin A. Hansen 100 år, Knud Sønderby og Palle Lauring begge 100 år. Hertil kommer to meget værdifulde 80-års fødselarer Christa Wolf 18. marts og vor egen Benny Andersen i november.
Jeg håber og forventer at kunne hylde en del af de nævnte.

Barndom i Hitler Jugend
Den første og en, der indtager en hædersplads på mine hylder, er Christa Wolf - en af Tysklands absolut førende skribenter gennem en menneskealder.
Hun er født i Landsberg. I dag hedder byen Gorz˜w Wielkopolski og er med sine ca. 90.000 indbyggere en af de større byer i det vestlige Polen - tæt ved den tyske grænse.
Byen er stadig byen for Christa Wolf - det var her hun havde sin barndom i en mindre købmandsfamilie. Det var her, hun lærte gamle tyske viser. Men det var også her hun senere blev tvangsindskrevet i det nazistiske BDM (Bund Deutscher Mädel) - pigernes Hitler Jugend, og der lærte de nazistiske paroler og kampsange. Også de har hun i frisk erindring så mange år efter. De forsvinder ikke bare.
I januar 1945, da Den Røde Hær nærmer sig, flygter familien som så mange andre vestpå. Lidelser er der nok af. I den vinterlige kulde omkommer mange - især småbørn.
Turen går til Mecklenburg, hvor faderen også dukker op i sommeren 1946. Han har siddet i sovjetisk krigsfangenskab - har blandt andet været leder af en fangelejr for franskmænd, men da han har behandlet disse med menneskelig værdighed, er de samme franskmænd gået i brechen for ham, så hen derved er sluppet billigt.

Karriere som forfatter
Efter studentereksamen i Schwerin havde Christa planer om at blive lærer. Hun påbegynder et studium i germanistik i Jena - senere færdiggør hun 1953 studiet i Leipzig.
I mellemtiden er hun i september 1949 blevet medlem af SED (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands) samt har stiftet familie, gift og barn.
Så det bliver ikke til en lærerkarriere. Litteraturen trækker. Hun arbejder således som forlagslektør og har forskellige jobs inden for forfatterforeningen.
Hendes egen debut er i 1961, hvor Mokauer Novelle udkommer. Herefter går det pludselig stærkt.
Det vil næppe være på sin plads at nævne samtlige værker, men der er nogle, der ikke må forbigås.
I 1963 udkom 'Der geteilte Himmel' - en roman om det af muren delte Berlin. På overfladen måske en kærlighedsroman, men som i alt Christa Wolf har udgivet er der mere bag. Følelser, medmenneskelige relationer og politisk indsigt. Romanen blev filmatiseret året efter af den legendariske DDR-instruktør Konrad Wolf - ikke i familie med Christa - men bror til spionagechefen Markus Wolf. For denne bog modtog Christa Wolf en af de højeste litterære priser i DDR.

Kulturliv og partilinje
Som politisk, men samtidig meget udogmatisk og kritisk partimedlem - sad hun i perioden 1963-67 som kandidatmedlem i SED`s centralkomite.
I 1964 blev litteraturkonferencen i Bitterfeld det store samtaleemne. SED ønskede, forlangte, at kulturlivet i højere grad indordnede sig under partilinien. Ikke underligt at mange opponerede. Blandt disse Christa Wolf og hendes meget kendte gamle protegé - Anna Seghers - mest kendt for kz-romanen 'Det syvende kors'.
'Tanker om Christa T.' udkom i 1967 og var tilegnet en afdød barndomsveninde. Det skulle vise sig, at det ikke var sidste gang Christa Wolf hyldede afdøde venner. Senere har hun eksempelvis udgivet breve og dagbøger om Brigitte Reimann, Maxie Wander og Franz Fühmann. De to første døde meget unge af kræft.

Kritiske tanker i DDR
Året 1976 blev et bemærkelsesværdigt år for Christa Wolf og mange andre DDR-kunstnere. Det var året, hvor Wolf Biermann blev frataget sit statsborgerskab i DDR - en sag, der fik følelserne op i mange - også i Danmark.
En kreds omkring Christa Wolf kritiserede åbenlyst i partiavisen Neues Deutschland denne administrative udvisning. Ikke - og det blev betonet - fordi de nødvendigvis var enige med Biermann i alle hans betragtninger - men fordi de følte, at statsmagten i al for høj grad udøvede en censur, der var socialismen uværdig.
En del af underskriverne valgte at søge nye veje i vest, men ikke Christa Wolf. Der måtte og skulle være muligheder for at videreudvikle kritiske tanker i DDR.
Samme år udkom - måske Christa Wolfs hovedværk - 'Kindheitsmuster' (Barndomsmønster). Et værk, der i modsætning til de fleste andre af en eller anden grund ikke er udkommet på dansk. Dette til trods for, at den blev oversat og udkom i stort set alle vestlige lande. I USA tillod man sig dog den frækhed at bortcensurere et par sider, hvor Christa Wolf nævner USA`s krigsførelse i Vietnam.
Udgangspunktet i bogen er en rejse til Landsberg - tilbage til barndommen. Vel ankommet opruller Christa Wolf hele sin brogede barndom - fra nazitiden, flugten og livet i DDR. Det er meget medrivende, og jeg har en fornemmelse af, at Siegfried Lenz har læst samme bog, da han få år efter skrev sin historie i 'Heimatmuseum'. Nærmeste 'danske' oversættelse er på svensk, så opfordringen er hermed givet.

Håb om revolutionær fornyelse
Som politisk og kritisk borger var Christa Wolf også med i første række i forbindelse med opløsningstendenserne i 1989 i DDR.
Hun havde samme år meldt sig ud af SED, men som så mange andre var hun stadig optaget af et socialistisk, demokratisk Tyskland - dog uden SED`s dogmatisme og fortielser.
4. november 1989 holdt hun en af sine store taler. Ingen vidste, hvad morgendagen ville bringe. Der blev talt om 'Die Wende' - vendepunktet - men Christa Wolf afviste denne talemåde. Hendes håb var en revolutionær fornyelse.
Som bekendt lykkedes projektet ikke. DDR blev indlemmet i Forbundsrepublikken med alt det, dette indebar. Men Christa Wolf har fortsat sin forfatterkarriere uden at gå på kompromis med de nye magthavere. Hendes ord har stadig stor vægt, således også da hun sammen med en række andre kunstnere advarede og kritiserede vestens krigeriske engagementer i Afghanistan og Irak.
En af hendes seneste bøger hedder 'En dag i året' fra 2003. Det er dagbogsoptagelser fra 1960-2000, skrevet hvert år den 27. september. Bogen er også oversat til dansk og anmeldt her i avisen.
Christa Wolfs værker er ikke kioskbaskere i traditionel forstand. Hun kræver noget af læserne. De skal læses med en vis baggrundsviden eller historisk indsigt. Dette gælder navnlig bøgerne om Kassandra og Medea, der har udgangspunkt i oldtidens Grækenland.

Udogmatisk livsopfattelse
At Christa Wolf har 'overlevet' den tyske genforening kan hænge sammen med hendes udogmatiske livsopfattelse.
Uanset den tyske deling forløber en del af de væsentlige værker på begge sider litterært parallelt - med nuancer. Men også den fælles tyske kulturelle baggrund - lige fra Goethe til de oplevelser hun har til fælles med sine jævnaldrende i vest - Grass, Lenz og Böll - omkring nazitiden, genopbygningen og den tyske deling har været medvirkende årsag til, at hun stadig kan udvikle sig.
De sidste par år er alderen ganske vist begyndt at melde sig - hun har været igennem flere operationer, men mentalt virker hun stadig åndsfrisk - nøjagtig som hendes gamle forbillede Anna Seghers - DDR-litteraturens førstedame, der heller ikke fik Nobelprisen i litteratur.
Christa Wolf ville være en værdig Nobelprismodtager, men det er jo ikke altid nok. Prisværdigt er det dog, at hun i hjemlandet har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger.