Kampen mellem en kriminel ekspræsident og en playboyagtig talkshowvært står i intensitet ikke tilbage for den vildeste actionfilm

af Mette Marie Nielsen og Jan Lars Nielsen
En film der kun er bygget op om nogle få sekunder, hvor alle i øvrigt ved hvad der skal ske, lyder ikke ophidsende. Instruktøren Ron Howard har imidlertid skabt en film over Peter Morgans skuespil, som i intensitet ikke står tilbage for den vildeste actionfilm.
Handlingen er centreret om det interview, hvor det lykkedes journalisten og talkshowværten David Frost at få den amerikanske ekspræsident Richard Nixon til at indrømme, at han havde svigtet det amerikanske folk og havde begået ulovligheder.

Et dumt svin
Vi kunne frygte, at Nixon var blevet portrætteret for sympatisk, men det er bestemt ikke tilfældet.
Nixon er glat som en ål, meget pengegrisk, voldsomt utroværdig, patetisk og sidst men ikke mindst har han nogle store mindreværdskomplekser. Et rigtig dumt svin.
Selv om vi får et meget nuanceret portræt af Nixon - fabelagtig spillet af Frank Langella - får vi ikke sympati eller ondt af manden, som med sin fortsættelse af Vietnamkrigen kostede 21.000 døde amerikanere og 1.000.000 døde vietnamesere.
Overfor Nixon, står den britiske talkshowvært David Frost (Michael Sheen). Han har aldrig rigtig beskæftiget sig med politik, men da han ser præsidentens afgangstale, bliver han overbevist om at han bliver nødt til at lave et interview.
For at få et interview med Nixon bliver Frost nødt til ryste op med 600.000 dollars. Penge han ikke har. Tv-stationerne vil ikke betale for et nyhedsprogram.

Hadeobjekt nr. et i USA
Nixon er stadig hadeobjekt nummer et i USA i 1977. Frost må derfor ud og finde sponsorer, så han kan købe sig til sit eget program. Det er omkring dette, at spændingen opbygges.
David Frost har mere travlt med fundraising end med forberedelse af interviewet, så vi får et indblik i et ekstremt kommercielt tv-landskab. To millioner dollars er omkostningerne og det ender med, at Frost selv må lægge ud, fordi ikke mange vil røre projektet.
(Den mandlige del af anmelderne husker svagt den forargelse som det skabte, da det blev kendt at David Frost ville lave interviewet tre år efter Nixons retræte. Det kunne nærmest sammenlignes med at lave et interview med Hitler, og samtidig gøre ham til mangemillionær. Frost var ikke populær.)
Filmen kan kun anbefales. Måske får man ikke forfærdelig meget ny viden, men den er ekstremt spændende opbygget. Det eneste minus er, at filmen specielt i starten forsøger at virke halvdokumentarisk, ved at interviewe nogle af personerne (skuespillerne) i filmen. Det betyder, at det kan være lidt svært at blive helt opslugt, men efterhånden som filmen skrider frem glemmer man den slags småting.

Frost/Nixon. Instruktør: Ron Howard. Har haft premiere