07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Million til Guldbrandsen

Million til Guldbrandsen

Torsdag, 26. februar, 2009, 00:00:00

Journalisten og filmmageren Christoffer Guldbrandsen barsler med en dokumentarfilm med titlen ¤¤Præsidenten¤¤, skriver Det Danske Filminstitut, der også støtter filmen økonomisk med 950.000 kroner

Filmen er en international produktion om kampen for og imod et politisk integreret Europa.
Filmens medvirkende er alle tidligere og nuværende regeringschefer, som personligt har deltaget i processen.
- Der er tale om et spil, hvor kynisme og idealisme skal forenes. Det er dette magtspil, som er filmens omdrejningspunkt. Indblikket og forståelsen af den fælles europæiske magts væsen og en politisk kultur, der har rødder hundrede år tilbage, og som både rummer dramatik, intriger, forfængelighed og grådighed, udtaler Guldbrandsen.


Moore til angreb på finanskrisen
Den amerikanske satiriker og filmmager, Michael Moore, betegner finanskrisen som 'det største bedrageri i amerikansk historie' på sin hjemmeside www.michaelmoore.com.
Her leder han efter finansfolk der vil 'fortælle mig hvad I ved'. I et brev, der begynder 'Venner', anmoder han læseren 'ydmygt om et øjebliks mod, om at du tør være en helt', og han garanterer fuld diskretion.
Moore vil ikke fortælle for meget om sit filmprojekt, som det åbne brev lægger op til, men skriver: 'En ting, kan jeg sige jer, er, at I kommer til at kunne lide denne film, når jeg er færdig med den. Oh yeah..'.


Faste bogpriser dør
Til næste år er det slut med faste priser på bøger. Den holdning har nu såvel Boghandlerforeningen som Forlæggerforeningen.
Faktisk er de faste bogpriser næsten afgået ved døden allerede. Kun en procent af de 61.000 danske bøger i handlen har i dag en fast pris. For fire år siden var det 12-14 procent af bøgerne.
På grund af den kraftige nedgang i antallet af bøger med fast pris, anser de to foreninger det for usandsynligt, at konkurrencemyndighedernes nuværende fastprisdispensation vil blive forlænget, når aftalen udløber i år 2010. Begge foreninger mener dog stadig, at der er brug for et fælles regelsæt for samhandlen på bogmarkedet, skriver Politiken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur