07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Røde aviser forbudt i Slagelse

Røde aviser forbudt i Slagelse

Onsdag, 25. februar, 2009, 00:00:00

Trods flere henvendelser nægter Slagelse Bibliotek at lægge Arbejderen frem på sine læsestuer. Nu har en kreds af borgere med forskellig politisk overbevisning klaget til staten

Det oser af nærvær og venlig betjening i Slagelse Bibliotekscafés store læsesal. Her er kaffe og madder og basser. Samt selvfølgelig en masse aviser.
Her er de store landsdækkende dagblade og stort set samtlige regionale. Her er også en bosnisk og en færøsk avis. Men dagbladet Arbejderen glimrer ved sit fravær.
Det har sat sindene i kog i det midtsjællandske. For med Arbejderens fravær på avislæsestuen i Slagelse bliver det svært at opfylde formålsparagraffen i Lov om Biblioteksvirksomhed.
Den forpligter blandt andet folkebibliotekerne til at være alsidige i deres materialevalg. Og det mente Anker Schjerning ikke var tilfældet, hvis Arbejderen ikke var at finde på avislæsestuen i Slagelse Bibliotek.

Brev til biblioteket
Han sendte i november 2008 sammen med 27 andre fra egnen et brev til den konstituerede bibliotekschef Erna Reutzer fra Slagelse Bibliotekerne. De bad Slagelse Bibliotek om at fremlægge dagbladet Arbejderen på avislæsesalen i Slagelse.
- Jeg havde egentlig i min naivitet troet, at så ville de nok synes, at de kunne prøve avisen. Men vi fik nej med den begrundelse, at de trykte aviser spiller mindre rolle og de må prioriteres økonomisk, siger Anker Schjerning til Arbejderen.
Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, DKP. Men blandt medunderskriverne er ikke blot kommunister, men også tre fagligt aktive medlemmer af FOA, en stribe lokalpolitikere, et medlem af Socialdemokraternes bestyrelse i Slagelse og en tidligere leder af Slagelse Centralbibliotek, som alle mener, at Arbejderen bør lægges frem på biblioteket.

Røde aviser mangler
Anker Schjerning har netop fremtryllet kaffe og ostemad fra Slagelse Bibliotekscafés venlige kantinepersonale. Avislæsesalen er godt fyldt op midt på dagen, og bibliotekets udvalg af aviser studeres grundigt.
- Jeg skrev tilbage, at Arbejderen på linje med Information og Kristeligt Dagblad er små landsdækkende aviser med hver deres niche. Derfor bør den være der, forklarer han.
Pointen er, at efter Aktuelts lukning er Arbejderen den eneste landsdækkende avis, der prioriterer stof fra fagbevægelsen højt. Samt at det også er stedet, hvor man kan læse Enhedslistens standpunkter.
- Det bliver tit sagt i medierne, at 'alle stemte for lovforslaget, undtagen Enhedslisten', men det eneste sted man kan læse om, hvorfor de stemte imod, er Arbejderen, siger Anker Schjerning.
Samtidig tilbød DKP og Kommunistisk Parti i Slagelse, at biblioteket kvit og frit kunne få Arbejderen i seks måneder, så man kunne teste avisens kvalitet og lødighed. Men lige lidt hjalp det. Svaret var et venligt, men fast nej!

Krav om alsidighed
En af medunderskriverne, den tidligere vicestadsbibliotekar og IT-chef i Slagelse kommune, Hans Lembøl, foreslog derefter Anker Schjerning at skrive til statens vagthund på området - Styrelsen for Biblioteker og Medier.
Som sagt så gjort. Knapt havde røgen fra nytårsfyrværkeriet lagt sig, før Anker Schjerning på vegne af DKP skrev til biblioteksstyrelsen.
Partiet ville gerne vide, om biblioteket rent principielt kunne tillade sig at afvise et abonnement på Arbejderen, når det samtidig ikke tilbød andre aviser, der dækker venstrefløjens holdninger.
Indtil videre har styrelsen svaret, at man bekræfter modtagelsen af DKP`s henvendelse. Juridisk konsulent Christian Søndergård Christensen beklager ved samme lejlighed, at 'Styrelsen i øjeblikket er lidt bagud med besvarelse af de juridiske forespørgsler'.
Dér ligger sagen så nu. Men Anker Schjernings nye kampskridt fandt snart vej til redaktionen på den lokale regionsavis Sjællandske.
Den bragte under overskriften 'Venstreorienterede i Slagelse: Biblioteket forskelsbehandler' et helsides interview med ham selv. Samt et interessant gensvar fra biblioteksleder Erna Reutzer.
Hun argumenterede ikke længere med faldende læselyst og stram økonomi. I stedet stiller hun spørgsmålstegn ved venstrefløjens argumenter for at holde avisen. Dens motivet er slet ikke ønsket om alsidighed. Det handler om penge.
- DKP pålagde i fjor sine medlemmer at arbejde for, at Arbejderen får flere abonnenter. Det er jo ikke landes mest læste dagblad, så man fristes jo til at tænke, at støtteaktionen mere sker af hensyn til bladets oplag og økonomi end af hensyn til bibliotekets læsere, udtalte Erna Reutzer til Sjællandske.

Demokratisk underskud
I det hyggelige parcelhus i Gørløv klasker den tidligere kommunist, nu medlem af Socialdemokraternes bestyrelse i Slagelse, Hans Lembøl, sig på lårene af grin over bibliotekslederens nye forklaring.
- Dertil er kun at sige, at så må man lægge det frem, så længe det overlever. Det er noget bagvendt at sige, at vi ikke vil lægge det frem fordi vi ikke ved, om det er der næste år, siger han til Arbejderen.
Han kan sagtens nikke genkendende til, at Arbejderen som en lille landsdækkende avis kan bruge alle de penge, det kan skaffe fra sympatisører.
- Helledusseda. Når jeg tænker på, hvordan vi vendte vrangen ud på vores lommer for at støtte Land & Folk til indsamlingsfester, griner han, og skænker en kop midtsjællandsk kaffe.
Hans Lembøl er uddannet bibliotekar og har arbejdet som både vicestadsbibliotekar og kommunal IT-chef i Slagelse. For ham drejer hele sagen sig om noget så enkelt, men vigtigt som demokrati.
- Det er rimeligt, at venstrefløjen også kommer til orde, fordi det er en væsentlig del af den demokratiske debat. Derfor er det et demokratisk underskud, at Arbejderen ikke lægges frem på avislæsesalen i Slagelse, siger Hans Lembøl.
For ham er det afgørende punkt, at der ikke findes andre venstreorienterede, landsdækkende dagblade at vælge mellem.
- Havde der været 14 andre aviser magen til, så kunne man vælge ud fra kriterier som kvalitet og så videre. Men det er der ikke.
Hans Lembøl mener desuden, at Slagelse Bibliotek med sin argumentation går direkte imod det oprindelige formål med folkebibliotekerne.
- Det var jo at udbrede viden til hele folket, og lade mennesker stifte bekendtskab med forskellige synspunkter. Det er jo selve demokratiets livsnerve, at forskellige meninger og synspunkter brydes.

Internet er ikke nok
Han giver heller ikke meget for bibliotekslederens argument om, at Arbejderen kan læses på internettet, og at biblioteket stiller pc`ere til rådighed.
- Al respekt for internettet, men det er ikke alle, der bryder sig om at læse en avis på skærmen. Det er et surrogat. Jeg tilhører altså en generation, hvor man skal have papir mellem hænderne, uddyber Hans Lembøl.
Ifølge ham opfylder Arbejderen bibliotekslovens bestemmelser om alsidighed, aktualitet og kvalitet. Og det faktum, at den eksisterer berettiger den også til at blive lagt frem på linje med de øvrige dagblade.
- De store landsdækkende dagblade er jo også på internettet, så man kan lige så godt sige, at så fremlægger vi ikke for eksempel Jyllands-Posten, for de har en fremragende hjemmeside. Hvor er vi så henne?, spørger han.
Han mener, at Slagelse Bibliotekernes henvisning til, at der eksisterer en internet-udgave, kræver at der træffes en principiel beslutning i forhold til opfyldelse af Bibliotekslovens formålsparagraf.
- Biblioteket siger jo, at fordi en avis findes på nettet, så vil man ikke lægge den frem i sin fysiske form. Det er er et principielt spørgsmål, som jeg mener at både styrelsen og lovgivningen må forholde sig til, slutter Hans Lembøl.

Principiel sag
En anden medunderskriver på den oprindelige opfordring er den pensionerede tidligere leder af Slagelse Centralbibliotek, Jørgen Kanding. Han mener, at det er forkert ikke at fremlægge Arbejderen, alene på grund af avisens politiske holdning.
- Da jeg i sin tid stod for biblioteket udkom Land & Folk stadig. Det holdt jeg meget på at vi skulle have og det havde vi også, indtil det gik ind, siger Jørgen Kanding til Arbejderen.
Han mener, at det undergraver bibliotekslovens princip om alsidighed, at man fravælger de små dagblade.
- Jeg har for eksempel tilknytning til grænselandet, og derfor er det forkert, at man ikke kan læse Flensborg Avis på avislæsestuen, fordi den handler om det at være dansk. Det samme bør gælde Arbejderen. De fleste aviser er jo lidt højredrejede i dag, så en avis som Arbejderen bør være der.
Og argumentet omkring avisen på nettet giver han ikke meget for.
- Det er jo ikke det samme at gå på nettet. Det at sidde og blade i en avis på god gammeldags manér går jo tabt. Jyllands-Posten kan man læse på nettet som e-avis og bevare overblikket, men det gælder jo ikke Arbejderen, slutter Jørgen Kanding.

Venter på styrelsen
På Slagelse Bibliotek ønsker den konstituerede leder Emma Reutzer ikke at uddybe bibliotekets argumentation ud over det, der står i afslaget.
- Jeg har ikke mere at tilføje end at vi afventer svaret for Styrelsen for Biblioteker og Medier, og så ser vi hvad der sker, siger hun til Arbejderen.
Det har ikke været muligt at få oplyst af juridisk konsulent Christian Søndergård Christensen, hvornår Styrelsen for Biblioteker og Medier forventes at træffe en afgørelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur