Israels angreb på Gaza for kort tid siden har gjort denne fremragende animerede dokumentarfilm forfærdelig aktuel

af Rune Nielsen og Jan Lars Nielsen
'Waltz with Bashir' er en seksstjernet film, som du af politiske og filmmæssige årsager bør bruge en aften på. Her er et kunstværk som i form, holdning og fortælling er så helstøbt, at den allerede her i årets begyndelse kan udråbes til en af de største filmoplevelser i 2009.
Filmen er en realistisk animeret dokumentarfilm bygget op omkring interviews med den israelske instruktør Ari Folmans krigskammerater fra den første Libanonkrig i 1982, og konsekvent set i drengenes perspektiv.

Drenge i krig
En nat på en bar fortæller en ven til instruktøren, hvordan han hver nat i drømme bliver jaget af 26 bidske hunde. Hver nat, samme antal hunde.
De to er tidligere soldater i den israelske hær. Begge har fortrængt deres krigsoplevelser, der førte op til massakren i flygtningelejrene Sabra og Shatila, som kostede op mod 3000 palæstinensiske mænd, kvinder og børn livet.
Denne natlige samtale får Ari Folman til at opsøge og interviewe gamle venner fra soldatertiden. Igennem deres fortællinger får vi et indblik i, hvordan disse drenge, de fleste ikke fyldt tyve, oplevede krigen.
En fortæller om da han med en båd landede nær Beirut og skød på alt og alle på stranden. 'Skyd!' 'Mod hvem?' 'Det ved jeg ikke. Skyd!' En Mercedes med en familie står gennemhullet på vejen.
En fortæller om en lille dreng, som med en raket får ram på en tank, og derefter gennemhulles af de israelske soldater.
En distancerer sig fra grusomhederne ved at se det som i et kamera som en spændende film, men da han ser i snesevis af araberheste dræbt ved Hippodromen i Beirut krakelerer det for ham, fordi det virker så meningsløst.
Krigens baggrund bliver slet ikke berørt i de meget personlige samtaler. Man har indtryk af, at soldaterne ikke har gjort sig klart, hvorfor de slås i Libanon.

Samvittighed og skyld
'Waltz with Bashir' handler om skyld. Instruktøren selv var med til at sende de lysraketter op, som gjorde det muligt for de kristne falangister at finde ofrene i Sabra og Shatila. Som det fremgår af filmen vidste alle, menig som general til forsvarsminister, at der var en massakre i gang. Kun Ariel Sharon blev dømt, nemlig til at han aldrig igen kunne beklæde forsvarsministerposten. Senere blev han som bekendt premierminister.
Alle andre henviste som nazisterne efter anden verdenskrig til, at de fulgte ordrer. Men den enkelte soldat må bagefter kæmpe med sin egen samvittighed for det de har gjort eller set andre gøre.
Filmen har en fremragende lydside af komponisten Max Richter, hvor musikken ikke alene er understøttende men i høj grad kommenterende. For eksempel sangen 'I dag bombede jeg Zidon'.
Eneste anke mod filmen er de danske undertekster, som i de ensfarvede og tit hvide flader i denne animationsfilm forsvinder. Det er katastrofalt i en hebraisk film, hvor følelserne og skylden udtrykkes i talen. Forhåbentlig er det ændret til premieren.
Men endnu en gang: snyd ikke dig selv, men bevæg dig til nærmeste biograf og se denne rystende israelske antikrigsfilm.

Waltz with Bashir. Instruktør Ari Folman. Premiere fredag den 20. februar.