Café Blågårds Apotek hedder det nye selskab, der skal videreføre de værdier og det arbejde, der har skabt et af Københavns mest hyggelige multi-kulturelle værtshuse

Til venstre foran indgangen står en stenskulptur af en elektrisk guitar, men ellers er der ikke noget her, der signalerer andet end værtshus. Baren er beklædt med kobber og fadølhanernes blanke krom vidner om hyppig brug.
Indenfor til højre står et par montrer med gamle ølmærker, og fra et lokale et sted bagud høres den muntre lyd af billardballer. Kort sagt, billedet på et helt almindelig værtshus, hvor hverdagsdanskeren kan træne bodegamusklen.
Men billedet lyver, for stedet her er langt fra nogen almindelig beverding. Det er både café, galleri og spillested. Alt sammen på grund af Hans Nielsen - også kaldet Krotekhans.
Den 18. januar var det 20 år siden, at Hans sammen med en ven underskrev slutsedlen på den efterhånden noget medtagne Café Blågårds Apotek på hjørnet ved Blågårds Plads.
- Vennen flygtede skrigende væk efter et år, og så stod Hans alene med det hele, fortæller Ulrich Bang til Arbejderen.
Med stædighed og engagement gjorde Hans stedet til noget helt særligt - et multikulturelt værtshus. Men så døde Hans blot 56 år gammel sidste år.
Nu fortsætter stedet i hans ånd som et anpartsselskab, ejet af en mindefond. Ulrich Bang er det ene af de syv medlemmer, som Hans Nielsen udpegede til den styregruppe, der skal forvalte hans arv.

Til minde om Hans
Ideen om Mindefonden kom til verden, da en gammel kræftsygdom brød ud igen. Hans Nielsen begyndte at tænke på sine efterlevere - sit personale, stamkunderne og livet på og omkring Blågårds Plads.
Uden andre arvinger end en meget ældre stedbroder bestemte han sig for, at cafeen skulle videreføres af en fond i hans navn. Det nåede han at skrive ind i sit testamente. Fonden skal støtte det kulturelle og sociale liv på indre Nørrebro.
- Man kan sige, at Hans har givet stedet tilbage til brugerne, til beboerne i området, siger Ulrich Bang.
Desværre kom døden så pludseligt, at Hans aldrig nåede at få det formelle på plads. Mødet med den advokat, der skulle skabe en almennyttig fond, blev aldrig til noget.
- Jeg sad hos ham den eftermiddag han døde, hvor han ringede til advokaten, siger Charlotte Lyck Ankersen, 38 år og cafeens bestyrer.

Livet på pladsen
Charlotte er som den eneste fastansatte det daglige omdrejningspunkt for livet i cafeen, en rolle hun er stolt over.
- Hans fik jo aldrig børn, men han skabte stedet her, som nu bliver til en fond. Det er smukt, og han kommer stadig til at berøre rigtig mange mennesker i rigtig lang tid.
Hans Nielsen var tæt tilknyttet til Blågårds Plads og kvarterets beboere. Han var en gavmild sponsor af forskellige aktiviteter.
- Sidste år var det et thai boksestævne til Nørrebro Festival, og det syntes mange indvandrerdrenge var sejt. Men han støttede også musik ude på pladsen, og gav penge til juletræet, siger Ulrich Bang.
- Fonden skal især støtte det liv, der foregår ude på pladsen, i samarbejde med det lokale medborgerhus Støberiet, siger Olaf Duus. Han er også med i Styregruppen og booker for cafeens musikscene.
- Hans talte for eksempel aldrig om integration, men om at sponsere ting. Han lod folk selv lave tingene, og så mødtes man ude på pladsen på tværs af kulturer og etnicitet. Det arbejde skal fortsættes, siger Olaf Duus.
Fonden skal også støtte sociale projekter til gavn for lokale beboere, og Ulrich Bang forestiller sig, at det kommer til at køre lige som i andre fonde.
- Folk skriver en ansøgning, vi kigger på den, og så tager vi den derfra. Det kommer til at køre som en kombination af Hans` ånd og så det vi ønsker at bringe videre. Fonden er almennyttig, så den skal komme alle til gode, siger han.
Lige nu tygger juristerne i Justitsministeriet på, hvordan de egentlig skal behandle Hans Nielsens sidste ønske. Ifølge boets advokater kommer der først en afgørelse en gang i midtsommeren.
Indtil den foreligger er det umuligt at sige, hvor stort et beløb som fonden vil kunne uddele hvert år. Olaf Duus vil heller ikke lægge sig fast på, hvilke projekter man vil støtte.
- Der kan godt være både uddeling af et fast årligt beløb, og så opsøgende arbejde fra vor side, måske i størrelsesorden halvdelen til hver, siger han.

Den gode stemning
Hans Nielsen arbejdede også med lokalradio, og derfor havde han mange kontakter på Indre Nørrebro. Café Blågårds Apotek blev derfor også et sted, hvor man kunne få nogle gode diskussioner om de poltiske og sociale forhold.
- Hans var god til at spotte tidens tendenser, og han vidste også godt, hvilke kunder han ville have. Her koster øllet ikke 12 kr. og store hunde har ingen adgang. Apoteket har hele tiden udviklet sig, og her kommer folk i alderen fra 20 til 70, siger Olaf Duus.
- Han brugte jo hele sin tilværelse på stedet. Telefonen har været åben hele tiden, siger Charlotte Lyck Ankersen, der karakteriserer ham som 'en meget varm mand'.
Den pædagoguddannede slagtersøn fra Amager havde et godt øje til mennesker, der havde det svært med tilværelsen.
- Han sagde altid til os: 'I skal huske ham, der sidder nede i hjørnet alene'. Alle folk her snakker med hinanden. Man sidder kun for sig selv, hvis man vil, siger Charlotte.
Det skyldes nok især, at Hans altid var fokuseret på kunderne og hvordan de havde det.
- Det var altid Hans der stod i døren og gav folk et knus, hvis deres mor var død, eller de skulle til Cuba. Det kan ingen erstatte, men vi kan gøre vort bedste, siger hun.
Det kan også aflæses i personalet, der i alt består af 14-15 mennesker.
- Vi er ikke interesserede i at have folk, der er uddannede bartendere, og som bare går op i det. Hans har altid gerne ville have folk, der var studerende, eller havde gang i noget spændende. Her sidder man ikke bare med en bog bag baren. Folk skal gide snakke, have noget på hjertet og brænde for stedet.
Hun er heller ikke bleg for at give cafeens gæster en stor del af æren for den gode stemning.
- Uden vore gæster er det her sted jo ingenting. De er jo lige så meget med til at skabe stemning som vi er.

En spøjs blanding
Gennem sine 20 år som ejer af Apoteket lykkedes det Hans Nielsen at udvikle et helt enestående kulturelt, politisk og socialt mix i det gamle apoteks lokaler. Og det er ifølge Olaf Duus ikke nogen tilfældighed.
- Det er jo det, som Hans har bevist med stedet her. Man finder ikke noget lignende sted i byen. Her er musik, billard, kaffe, øl, whisky, månedens rom. Hans er fulgt med tiden, og hans værdier har været at modtage folk med åbne arme og behandle alle ens.
De tre café-folk er sammen med de øvrige godt klar over, at de står over for en stor opgave med at finde en nøgle, en vision for fremtiden.
- Visionen må jo være at få virksomheden til at fungere og finde vore roller i Styregruppen. Vi har lige måttet opfinde den dybe tallerken og det varme vand et par gange, fundet vore roller, hvad vi er gode til, siger Ulrich Bang.
- Visionen er også på længere sigt, at her kan folk komme for at netværke og lytte til noget god musik. Vi er godt klar over, hvad Hans ville have gjort i en bestemt situation. Det er også i husets ånd at tingene udvikler sig, siger Olaf Duus.
- Men samtidig uden de store synlige forandringer. Der skal ske små ting, så folk der ikke har været her i otte år stadig udbryder: 'Gud, det ligner sgu da sig selv', tillægger Charlotte.
Helt specielt er Apoteket også et galleri, og det går så langt tilbage, at ingen af de tre kan huske hvornår og hvordan det begyndte. Hver måned får en ny, ofte lokal kunstner mulighed for at fremvise billedkunst på stedets små og store vægflader.
- Det er Susanne, der styrer det, og folk står i kø for at udstille. Der er booket op frem til midten af 2010, siger Olaf Duus. Selv har han ansvaret for at lave et rigt varieret musikprogram.
- Det er jo ikke noget stort spillested, og det er begrænset hvor højt vi kan spille, så jeg vælger noget musik der kan nå ud til publikum uden at være for højt. De sidste fem år har vi foruden jazz, rock og blues satset på verdensmusik.

Fejden mod staten
Apoteket havde ikke mindre end 250 arrangementer i 2008, men i år har man valgt at skrotte torsdagen.
- Vi har haft nogle problemer med overboerne, så der er blevet lydisoleret en del. I stedet for live musik om torsdagen har vi lavet en sandkasse for folk, der laver deres eget materiale. Her kan de spille deres sange for andre og dermed styrke musikmiljøet på Nørrebro.
Det store antal musikarrangementer er ikke helt tilfældigt. Hans Nielsen brugte målbevidst musik som et kampmiddel. Under overskriften 'Musik er kultur. Kultur er politik' skrev han blandt andet på Krotekets hjemmeside:
'Vi er ikke bange for at sige, at vi finder både politik og kultur interessant. Vi hopper ikke på regeringens pind om at skulle vide så lidt som muligt, så de selv kan beslutte hen over hovedet på os andre'.
Årsagen til de barske ord var, at Hans var kommet på kant med Statens Musikråd, fordi han nægtede at opkræve entré til sine mange musikarrangementer. Ikke fordi han var uenig i, at folk skal betale for at høre musik. Men skal det også koste noget at gå ind ad en dør?
Han foretrak at lægge fire kroner oven på drikkevarernes pris, men den gik kun i 2000 og 2001. Så sagde Statens Musikråd stop, fordi forhøjede barpriser efter rådets mening ikke opfyldte Spillestedslovens krav om entré.
Enden på fejden blev, at Apoteket måtte 'falde til patten', som Hans Nielsen formulerede det. Der opkræves nu 20 kroner ved døren, men episoden illustrerer glimrende stedets værdier og principper.

Ånden efter Hans
Men trods alle besværligheder med myndighederne, og tabet af den gamle ejers nærvær, svæver Hans Nielsens ånd i mere end én forstand over Apotekets gamle stuer.
Den første mindekoncert fandt sted et par måneder efter Hans Nielsens død sidste år.
- Vi holdt en mindekoncert den 9. september. Der var musik fra klokken fire om eftermiddagen til to om natten, og der deltog 52 musikere undervejs, husker Olaf Duus.
Selve begravelsen blev en Nørrebro-begivenhed med små 1000 deltagere, der først gik æresrunde omkring Blågårds Plads og siden stedte ham til hvile ved siden af den nyligt afdøde danske reggae-dronning Natasja.
Og Hans Nielsen er ikke fuldstændig forsvundet fra Apotekets små gemakker. Måske spøger han endda som en anden hvid dame.
- Han er her stadigvæk et eller andet sted. Vi snakker lidt med ham indimellem, siger Charlotte Lyck Ankersen, mens Ulrich Bang kaster sig ud i en spøgelsesagtig historie om en gæst, der har mødt Hans i sine drømme.
- Da hun fortæller historien, så skvatter billedet af Hans ned fra væggen, griner han.
- Det hængte oppe i baren, og så sagde det 'dunk'. Men hun skulle nu hilse og sige, at an havde det godt, supplerer Charlotte myten om Hans.
Hans Nielsens fødselsdag var den 12. maj og til den tid vil Styregruppen arrangere en mindekoncert. Måske som en årligt tilbagevendende begivenhed.
- Der bliver noget musik, og det får et lokalt islæt, lover Olaf Duus.
De nye forvaltere af ånden efter Hans er stærkt forhippet på at lade mindefondens kapital komme Apotekets lokale brugere til gode.
- Folk her ved, at uanset om du køber en kop kaffe eller en øl, så går der en vis procentdel tilbage. Det er jo en familieting - der er ikke nogen der tjener penge på det her længere. Den eneste måde du kan tjene penge på er ved at arbejde, siger Ulrich Bang.
Apoteket fyldes langsomt op af stamgæster og nysgerrige førstegangs besøgende. Udenfor vibrerer Blågårds Plads i vinterkulden. Og ganske vist er Hans død, men hans ånd lever videre.

www.kroteket.dk