Det nyeste nummer af Arbejderhistorie sætter fokus på de forskellige dele af fredsbevægelsen under den kolde krig, både de liberale og de kommunistiske kræfter

af Hanne Rosenvold
Fredsbevægelsen under den tidlige kolde krig er en slags mini-tema i det nyeste nummer af Arbejderhistorie. Her sættes fokus på de forskellige dele af fredsbevægelsen.
Således fokuserer én artikel på den liberale (borgerlige) fredsbevægelse i perioden 1940-60. Det gælder således organisationer som Dansk Fredsforening, stiftet 1882, Kvindernes Internationale Lige for Fred og Frihed og Aldrig mere Krig, stiftet i henholdsvis 1915 og 1926.
Den liberale fredsbevægelses mål var blandt andet en form for international retsorden, afrustning, afskaffelse af tvungen militærtjeneste og parlamentarisk kontrol med udenrigspolitikken.
Særlig efter Anden Verdenskrig kom der andre, nye kræfter på banen i fredsbevægelsen, en del af dem med markante kræfter fra den kommunistiske bevægelse.
Ét af artiklens omdrejningspunkter er forholdet mellem det, der kaldes henholdsvis den liberale og den kommunistiske fredsbevægelse. Det bliver også klart, hvordan kommunisternes indsats i fredsbevægelsen på adskillige måder blev mistænkeliggjort.

Mogens Fog og fredsbevægelsen
Lægen og kommunisten Mogens Fog var under besættelsen 1940-45 en markant personlighed i den danske modstandsbevægelse. Ikke mindst hans indsats i Danmarks Frihedsråd aftvang respekt meget bredt i den danske befolkning.
Mogens Fogs oplevelser under Anden Verdenskrig førte naturligt til et engagement i efterkrigstidens fredsbevægelse. Morten Møller, der er i gang med at skrive en biografi om Mogens Fog, giver et billede af Fogs indsats i fredsbevægelsen, med særlig fokus på hans ledende rolle i organisationen Fredens Tilhængere.
Morten Møller påpeger hvordan Mogens Fog forsøgte at videreføre det tværpolitiske arbejde, der havde været succes med under besættelsen, men det står også klart, at efterkrigstidens voldsomme anti-kommunisme gjorde det til en mere end svær opgave.
I efterretningsverdenen er 'våde jobs' en betegnelse for den del af jobbet, der handler om trusler, vold, kidnapninger og mord. Det sættes der fokus på i én artikel. En anden handler om en kvindelig freds- og delegationsrejse til Sovjet i 1953.

Arbejderpartiet i Norge
Udover fredstemaet er der en interessant artikel om det norske Arbejderpartis stilling i årene omkring Første Verdenskrig.
I modsætning til de socialdemokratiske partier i de andre skandinaviske lande tilsluttede det norske sig nemlig Komintern i 1919. Hvorfor diskuteres i en artikel, der specielt fokuserer på Martin Tranmæls rolle. Tranmæl var i en årrække en lederskikkelse i det norske Arbejderparti.
Tilslutning til den kommunistiske Internationale blev dog kortvarig, allerede i 1923 meldte det norske parti sig ud igen. Men tilsluttede sig dog først den socialdemokratiske Anden Internationale igen i 1936.
Endelig er der en nekrolog over center for Arbejderkulturstudier, der blev nedlagt i 2008.

Arbejderhistorie nr. 3, 2008. Udgivet af SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderhistorie), www.sfah.dk.