Manyar I. Parwanis debutfilm ¤¤Himlen falder¤¤ er inspireret af Tønder-sagen. Det er en modig film om misbrug af børn, skyld-følelser, følelses-kulde og dys-funktionelle familieforhold

af Mikael Strandbech
Den 4. august 2005 modtog politiet i Sønderborg et anonymt tip, som skulle blive starten på den såkaldte 'Tønder -sag'.
Den omhandler et omfattende seksuelt misbrug af en pige, født i 1994, samt af hendes lillesøster, født i 1997. Begge piger blev krænket af faderen (med moderens medvidende), men den ældste pige blev også stillet til rådighed for fremmede mænd.
I alt seksten personer blev dømt for samleje og/eller anden kønslig omgang med den ældste pige, ansporet og foranstaltet af faderen. Faderen fik 10 års fængsel. Moderen modtager behandling på ubestemt tid.
Filminstruktør Manyar I. Parwanis debutfilm 'Himlen falder' er 'inspireret af Tønder-sagen', som det hedder i pressemeddelelsen. Jeg ville nok have valgt frasen 'med udgangspunkt i' eller noget andet i stedet for 'inspireret af', da det umiddelbart klinger af noget positivt. Men det skal understreges at 'Himlen falder' ikke er nogen overfladisk eller let sag. Ordet 'inspireret' skal også pege på, at det ikke er en dokumentarisk eller faktuel beretning.

En storesøster
Udgangspunktet for den fortælling Manyar I. Parwani fortæller, er dog stadig 'Tønder- sagen', men der er tilføjet, blandt andet et ældre søskende par, Sara og Danni.
Kvinden Sara er 28 år, og lever et kaotisk liv da hendes biologiske moder dør.
Sara har ikke set moderen siden hun kom i plejefamilie, da hun var elleve. Sara opsøger sin familie, hovedsagligt på grund af den samhørighed, hun følte med sin ældre broder Danni (Marcus Nicolas Christensen) dengang.
Den traumatiserede og skrøbelige Sara, spillet med stor indlevelse af Mille Hoffmeyer Lehfeldt, finder til sin overraskelse ud af, at hun har to yngre søstre, Sanna (Clara Bruun Sandbye) og Sofie (Kathinka Lucia Meyer-Johansen) på 10 og otte år.
Sara frygter at de også bliver udsat for det samme misbrug, som hun blev som barn. Hun begynder nu at overvåge faderens hus.

Få lyspunkter
Der er få lyspunkter i denne lammende, men også modige og sobert fortalte film om misbrug af børn, skyldfølelser, følelseskulde og dys-funktionelle familieforhold. Nogle få men livgivende lyspunkter finder man i den nærhed og forståelse børnene imellem, som skildres meget fint flere steder i filmen, men også i Saras opgør med sin fortid.
Og det er også i Saras opgør, at filmen henter megen af sin berettigelse, som en hilsen til de involverede i den rigtige 'Tønder-sag'.
I virkelighedens verden blev en Børne- og Ungdomschef fra Tønder Kommune fyret i kølvandet af kritikken over kommunens manglende indgriben. Siden hen er det kommet frem, at den fyrede medarbejder forgæves forsøgte at råbe ledelsen i Tønder Kommune op, for at få tilført flere ressourcer til hans underbemandede og overbelastede afdeling!

Himlen Falder. Instruktion: Manyar I. Parwani. Premiere i dag.